De fem udmeldte ministermål er overordnede målsætninger, der skal fyldes ud med mere konkrete fokusområder og målsætninger med lokalt afsæt.
De fem overordnede ministermål lyder:
1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling
2. Flere ledige skal opkvalificeres
3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft
I det følgende præciseres forslag til konkrete lokale fokusområder og målsætninger for hvert af de fem udmeldte mål.
Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling
Målsætning: Borgere får en værdig sagsbehandling i jobcentret
Ministerens mål om, at alle ledige skal have en værdig sagsbehandling, lægger op til, at kommunerne skal tage aktivt stilling til, hvordan borgerne sikres en værdig sagsbehandling.
Ambitionen med målet er, at de borgere, der er i berøring med jobcenteret, skal opleve at få en modtagelse og en indsats, som er meningsfuld og tilrettelægges efter den enkeltes muligheder.
Jobcenter Rebilds arbejde med at sikre en værdig sagsbehandling tager afsæt i de fællesprincipper, som er udarbejdet på tværs af Center Familie og Handicap, Center Børn og Unge og Center Arbejdsmarked og Borgerservice, samt i de styringsprincipper, der blev udarbejdet på baggrund af implementeringen af de ændringer i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB), der trådte i kraft pr. 1. januar 2020. Styringsprincipperne blev politisk godkendt i efteråret 2019.
Fællesprincipperne har fokus på samarbejde på tværs af forvaltninger og på hvordan borgerne bedst muligt bliver inddraget og får indflydelse på egen sag. Styringsprincipperne er retningsgivende for, hvordan medarbejderne prioriterer indsatsen på beskæftigelsesområdet.
I 2021 og 2022 har forvaltningen gennemført to borgersurveys i forbindelse med, at borgerne er til samtale på jobcenteret. Her følges der blandt andet op på, om borgeren oplever at få en værdig sagsbehandling. Resultatet har begge gange været, at over 98 % af borgerne har meldt tilbage at de i meget høj grad eller i nogen grad ”oplever, at deres rådgiver tager dem alvorlig og lytter til det, de gerne vil”. På den baggrund er det forvaltningens vurdering, at borgerne i høj grad oplever at få en værdig sagsbehandling i Jobcenter Rebild. Eftersom disse surveys trækker betydeligt på ressourcerne, foreslår forvaltningen, at opfølgningen via surveys sættes på pause, og tiden i stedet alene anvendes på at styrke indsatsen i mødet med borgerne og dermed at understøtte borgerens fortsatte oplevelse af at få en værdig sagsbehandling. Der foreslås derfor, at der i 2023 sættes fokus på at kvalificere samtalerne, med øget fokus på muligheder, motivation og ansvar.
Flere ledige skal opkvalificeres
Målsætning: At flest muligt får den opkvalificering, der er nødvendig for at få og bevare en plads på arbejdsmarkedet.
Ovenpå coronakrisen er det gået stærkt fremad med beskæftigelsen. Den lave ledighed gør, at det kan være svært at finde den rette arbejdskraft. Derfor skal der fortsat være fokus på at de ledige bliver opkvalificeret målrettet arbejdsmarkedets behov. Jobcenter Rebild vil fortsat arbejde med en differentieret tilgang, hvor der er fokus på den enkelte lediges kompetencer og motivation sammenholdt med de kompetencer virksomhederne efterspørger. På den måde kan der sættes ind i de situationer, hvor det giver mening for den enkelte og hvor den lediges chance for job forbedres mest muligt. Der skal derfor i kontakten med de ledige fortsat være fokus på at undersøge og afklare, om de er i målgruppen for opkvalificering og på at vejlede dem til job via opkvalificering. I 2023 vil der være et skærpet fokus på den opkvalificering der kan foregå på virksomhederne f.eks. i en målrettet praktik, hvor konkrete færdigheder tilegnes.
Forvaltningen anbefaler ikke et kvantitativt mål på området og der vil blive fulgt op på indsatserne løbende, så det store fokus på opkvalificering fastholdes med særligt blik på resultaterne.
Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
Målsætning: Ukrainere med midlertidigt ophold skal i beskæftigelse
Den store gruppe af fordrevne ukrainere har medført en meget stor integrationsopgave for jobcentret. Efterhånden som modtagelsesdelen er overstået og der er kommet styr på størstedelen af de praktiske forhold, er indsatsen for at understøtte, at flest muligt fra målgruppen kommer i beskæftigelse og bliver selvforsørgende, førsteprioritet.
Forvaltningen foreslår en målsætning om, at andelen af målgruppen, som har ordinære, lønnede arbejdstimer skal være højere end landsgennemsnittet.
Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
Målsætning: Borgere med oplevede handicaps kommer i beskæftigelse eller uddannelse
I den nuværende situation med rekordhøj beskæftigelse og lav arbejdsløshed er der rigtig gode muligheder for ledige med handicap kan komme ind på eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcenter Rebild har i de forgangne år arbejdet med et mål omkring at reducere ledigheden for fleksjobbere som en indikator for, at flere borgere med handicap kom i beskæftigelse. Fra 2020 og frem til august 2022 er ledigheden faldet fra 15 % til under de 10 %, som er målet i 2022.
På den baggrund kan det konkluderes, at tilgangen og indsatsen for at få nedbragt ledigheden blandt fleksjobbere er lykkedes, og indsatser og metoder er implementeret i jobcenteret. Forvaltningen foreslår derfor, at dette ikke længere skal være et særskilt mål i beskæftigelsesplanen, men at der naturligvis fortsat vil være fokus på området.
Jobcenteret prioriterer generelt højt at understøtte borgere, der har begrænsninger i arbejdsevnen, i at få en plads på arbejdsmarkedet. Da der ikke findes en registrering af, hvilke borgere, der har et handicap, og den enkelte borger i jobcentret heller ikke registreres i forhold til, om den pågældende har eller oplever et handicap. Derfor kan man ikke opgøre målgruppen af personer med handicap. Dermed kan der heller ikke opstilles et mål, der generelt fokuserer på at øge andelen af handicappede i beskæftigelse.
Forvaltningen foreslår, at der i 2023 sættes et mål, der arbejder med et kvalitativt bredere handicapbegreb, som kan sætte fokus på funktionsnedsættelser/handicaps som borgerne oplever som en barriere i forhold til at komme i eller fastholde beskæftigelse eller uddannelse.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Danske Handicaporganisationer (DH) udmeldte i starten af 2022, 8 nye initiativer/ønsker der kan understøtte at flere med handicap kommer i job. Et af initiativerne var et ønske om at ledige screenes for handicap/funktionsnedsættelser. ”Kommunerne bør afklare om ledige har funktionsnedsættelser, så de kan få en målrettet beskæftigelsesindsats med fokus på det rette virksomhedsmatch og en vurdering af om hjælpemidler eventuelt skal bringes i spil. Erfaringer fra forsøg med screening af alle ledige tyder på, at det får flere med handicap i job”.
Der har ligeledes været gennemført et forsøg i perioden 2018-2020 som var igangsat af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) om at få flere handicappede i job. Forsøget har arbejdet med WHO´s relationelle handicapbegreb, hvor handicap defineres som ”en funktionsnedsættelse der udgør en barriere i forhold til beskæftigelse, fordi det påvirker borgerens arbejdsevne”. Et af kernedelementerne i forsøget var, at arbejde med en systematisk screening, hvor der var fokus på at afdække borgerens evt. funktionsnedsættelse og dennes betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet. Forsøget viste, at ca. 13 % af de screenede tilkendegav at have en funktionsnedsættelse der havde betydning for deres job eller uddannelsesmuligheder. Udover screeningen blev det i forsøget anbefalet, at indsatsen understøttes med en særlig håndholdt tilgang i forhold til at få skabt det rette jobmatch.
Forvaltningen foreslår, at der udvælges en målgruppe inden for gruppen af dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere som tilbydes en screening i forhold til udredning af funktionsnedsættelser, der opleves som værende en barriere i forhold til beskæftigelse og/eller uddannelse. Forvaltningen forslår at den endelige målgruppe defineres i samarbejde med Dansk Handicapforbund.
Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft
Målsætning: Flere jobordrer besættes.
En afgørende forudsætning for at matche virksomhedernes behov for arbejdskraft med de lediges kompetencer er, at der gennem opsøgende kontakt til erhvervslivet, hentes jobordrer ind i jobcentret. Forvaltningen foreslår at fastholde målsætningen om, at der skal ske en stigning i antal jobordre i 2023. Det er dog med forbehold for at udviklingen på arbejdsmarkedet i værste fald kan gøre det nærmest umuligt at realisere.
Det er samtidig helt afgørende at understøtte det gode match mellem virksomhedernes behov og de lediges erfaringer, kompetencer og kvalifikationer. Når jobordrerne kommer ind i jobcentret, skal de så ofte og så hurtigt som muligt besættes. Forvaltningen foreslår at fastholde målsætningen om, at øge andelen af jobordrer som besættes i 2023.
Målsætning: Tilfredse virksomheder.
Den gode dialog med virksomhederne er en forudsætning for, at Jobcenter Rebild kan lykkes med at understøtte virksomhederne ift. at få den arbejdskraft de efterspørger. Det er desuden en afgørende forudsætning for, at der kan findes job til de borgere, der for en stund står uden for arbejdsmarkedet. Det er derfor af afgørende betydning, at der er et højt ambitionsniveau for samarbejde og dialog, der baserer sig på de enkelte virksomheders behov for og ønsker til assistance fra jobcentret. Tilfredse virksomheder vil oftere kontakte jobcentret ved behov for hjælp til rekruttering eller opkvalificering af medarbejdere, og en god opsøgende og dialogbaseret kontakt forventes derfor over tid at give endnu flere kontakter, fordi flere virksomheder vil tage kontakt af egen drift. For at få en overordnet pejling på virksomhedernes vurdering af samarbejdet, vil der blive gennemført halvårlige surveys, hvor de virksomheder, som har været i kontakt med jobcentret, inviteres til at deltage. Ved hjælp af informationer fra besvarelserne kvalificeres jobcentrets kontakt til og indsats overfor virksomhederne løbende.
Det videre arbejde med beskæftigelsesplanen
Beskæftigelsesplan 2023 udarbejdes med udgangspunkt i samme tilgang og fokusområder som Beskæftigelsesplan 2022, da udvalget har valgt at fastholde de udmeldte ministermål.
Forvaltningen udarbejder forslag til Beskæftigelsesplan 2023, som behandles på udvalgsmøde den 1. november 2022, hvor Beskæftigelsesudvalget sender planen til udtalelse i Det Lokale Arbejdsmarkedsråd. Herefter udarbejder forvaltningen det endelige udkast til beskæftigelsesplanen, som Beskæftigelsesudvalget behandler på udvalgsmøde d. 29. november 2022 og sender til endelig godkendelse i Byrådet i december.
Forvaltningen vil efter vedtagelse af beskæftigelsesplanen arbejde videre med at omsætte beskæftigelsesplanen til udmøntningsplaner, som i dagligdagen kan sætte den retning i de enkelte afdelinger, der bedst muligt sikrer, at jobcenteret kommer i mål med både tilgang, fokusområder og mål i Beskæftigelsesplan 2023. Udmøntningsplanerne vil blive udarbejdet i samarbejde med de funktionsledere og medarbejdere, der i dagligdagen arbejder med de enkelte målsætninger og principper. Ovenstående betyder, at Beskæftigelsesplan 2023 alene vil beskrive strategiske mål og principper, mens de mere operationelle overvejelser om metoder og indsats defineres af ledere og medarbejdere i forvaltningen inden for den politisk fastlagte ramme. Ved at arbejde med udmøntningsplaner som et dynamisk redskab, giver det samtidigt mulighed for løbende at tilpasse indsatserne således, at de understøtter at målene kan nås.
Udskriv
Læs højt