Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Krogh Madsen Arkitekter har i samarbejde med forvaltningen gennemført en offentlig licitation i fagentrepriser på om- og tilbygning af Børnehuset Toppen i Støvring. Projektet er udbudt med tildelingskriteriet laveste pris.

Udvidelsen består af cirka 185 m² tilbygning, samt ombygning i de eksisterende lokaler.

Projektet er udbudt i 7 forskellige entrepriser og i alt bød 29 entreprenører på opgaven.

Herunder oversigt over lavest bydende entreprenører:

Råhusentreprisen: Elkjær A/S, 9610 Nørager

Tømrerentreprisen: Færch & Co. A/S, 9200 Aalborg SV

Gulventreprisen: Aalborg Erhvervs Gulve Aps, 9230 Svenstrup

Malerentreoprisen: Martin Saarup Thomsen Aps, 9310 Vodskov

VVS-entreprisen: John Bonderup VVS Aps, 9560 Hadsund

Ventilations-entreprisen: Bo-Vent A/S, 9400 Nørresundby

El-entreprisen: Aamann & Fischer Aps, 9541 Suldrup

Med de billigste tilbud fra licitationen indregnet i anlægsbudgettet overskrides den samlede budgetramme (Bilag). Forvaltningen har sammen med totalrådgiver og brugere gransket indkomne tilbud med henblik på af finde besparelser.

Der er fundet besparelser på projektet, således at budgetrammen kan overholdes. Besparelserne er hovedsagelig fundet i inventar, belysning, alarmsystem, samt udskiftning af eksisterende gulvbelægning, som desværre må udgå.

Under forudsætning af politisk godkendelse, vil der kunne kontraheres med entreprenørerne ultimo januar, og byggeriet opstarte medio februar, og med en forventet aflevering medio august.

Resume

Sagen afgøres i: Byådet.

Børnehuset Toppen i Støvring skal om- og tilbygges for at imødekomme udvalgets beslutning om at udvide småbørnsafdelingen til 20 børn, samt at udvide børnehavekapaciteten til 60 børnehavebørn. Projektet har en samlet budgetramme på 4,5 mio. kr. Der har d. 19. december 2017 været afholdt offentlig licitation i fagentrepriser. Hermed indstilles licitations resultat for frigivelse af anlægsøkonomi.

Beslutning

Udsat med henblik på drøftelse med grundejerne om at sikre den fremtidige vedligeholdelse efter kommunal genopretning.

Allan Busk ønsker, at kommunen reparerer stierne, og at der efterfølgende holdes møde med grundejerne.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at byrådet drøfter sagen.

Byrådet, 30. november 2017, pkt. 182:

Oversendes til Udvalget for Teknik og Miljø.

Bent Skovgaard deltog ikke i behandlingen af sagen.

Fortsat sagsbehandling:

Sagen genoptages i Teknik- og Miljøudvalget.

Den pågældende sti er optaget på Rebild Kommunes vejfortegnelse som en privat fællessti beliggende i byområde, og skal administreres i henhold til Lov om private fællesveje. Lovens regler gælder også for private fællesstier.

Lov om private fællesveje definerer en privat fællessti som et færdselsareal, der fortrinsvis er forbeholdt gående, cyklende eller ridende færdsel, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer.

Det er ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællessti, som skal holde stien i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Undtaget er de ejere som kan dokumentere, at de ikke har vejret.

I Terndrup ejes og vedligeholdes andre private fællesstier, som støder op til Pilevej og den omhandlede sti, af Terndrupgårdens Grundejerforening og Grundejerforeningen af 12/8-1975, se bilag.

For mange af kommunens boligområder er der bestemmelser i lokalplaner eller byplanvedtægter som pålægger grundejerforeningerne at overtage ejerskabet og driften af de private fællesstier. I de nye udstykninger ved Høje Støvring og på Bæveren i Støvring Ådale er de private fællesstier overdraget til grundejerforeningerne, og det samme vil ske for byggemodningsområderne Odderen og Rådyret.

Træffes der beslutning om en kommunal renovering og overtagelse af den pågældende sti i Terndrup, kan ejere af tilgrænsende ejendomme til andre private fællesstier i kommunens byområder ud fra lighedsprincippet, med rette, forvente at beslutningen også kommer til at omfatte renovering og overtagelse af disse.

Overslagsmæssigt koster driften af stier årligt 34.050 kr/km. Beslutning om at kommunen skal overtage den pågældende sti i Terndrup på ca. 335 meter vil medføre årlige driftsomkostninger på 11.407 kr.

Besluttes det at kommunen skal betale for en renovering af stien, vil ny belægning inklusiv tilslutning til eksisterende asfalt, udskiftning af nedløbsbrønde og enkelte kantsten koste omkring 120.000 kr. 

Indstilling:

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at der træffes beslutning om, at det er bestemmelserne i Lov om private fællesveje der fortsat følges, således at det er grundejerne som grænser op til en privat fællessti, der skal holde stien i god og forsvarlig stand.  

Teknik- og Miljøudvalget, 10. januar 2018, pkt. 13:

Udvalget besluttede at sende sagen i byrådet, fordi sagen er principiel.

Sagsfremstilling

Allan Busk anmoder på vegne af Den Sociale Fællesliste og Dansk Folkeparti om optagelse af følgende punkt på dagsordenen:

"Den Sociale Fællesliste og Dansk Folkeparti ønsker følgende punkt behandlet på førstkommende byrådsmøde.

Gangstierne i Terndrup omkring Pilevej, Elmelunden og Vibevej med udgang til Hedevej, Solsortevej. (se kort)

De stier ejes åbenbart af et gammelt Byggeselskab der for mange år siden (ca. 35) er opløst og som kun var stiftet til udstykning, derfor ønsker vi disse stier overgår til kommunalt ejerskab.

Samtlige grundejere og borgere med adgang til stien er indforstået hermed.

Vi mener ikke det er rimeligt at pålægge husejerne i området udgiften til renovering og vedligehold da flere af de huse der ligger op til stierne aldrig har anvendt stien, dette da deres huse og grunde generelt ikke giver mulighed herfor, eller er en naturlig vej for dem.

Stierne anvendes derimod af borgere fra hele byen og især borgerne i den ende af byen som bor generelt ude i fuglekvartetet.

Kommunen har endvidere selv i området nye grunde til salg hvor en renovering og dermed igen en brugbar stand på stierne vil gøre det mere attraktivt at erhverve disse grunde i området. Dette både af hensyn til trafiksikkerhed for børn, men også rent afstandsmæssigt til mulighed for indkøb, busser, osv.

Derfor mener vi det bør være kommunen der overtager stierne og at der samtidigt prioriteres en renovering af belægning på disse".

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at udkastet godkendes til fremlæggelse som planforslag i 2 uger.

Teknik- og Miljøudvalget, 10. januar 2018, pkt. 8:

Godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0