Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender prioriteringslisten og igangsætte planlægningen for ny børnehave i Støvring og Naturområdet ved Mastrupsøerne.

Teknik- og Miljøudvalget, 7. februar 2018, pkt. 27:

Udvalget besluttede, at de igangværende (grønne) plansager fortsat priorites færdigbehandlet, herudover at sagerne som er foreslået prioriteret (gule) prioriteres således at: Ny børnehave i Støvring, Mastrupsøerne i Støvring (Vandplanprojekt-statslige midler) og Haren i Støvring Ådal igangsættes og at sygehusgrunden i Terndrup, Øster Hornum og Sørup fortsættes eller igangsættes snarest muligt.

Sagen ønskes videresendt til byrådet til orientering.

Administrativ bemærkning:

Der gøres opmærksom på, at der i bilaget er en fejl, idet det for sygehusgrunden i Terndrup er anført, at den “afventer afklaring i.f.t. støttet byggeri (er politisk prioriteret)”.

Status er, at der ikke er truffet politisk beslutning i sagen, og at der er ønske om, at der udarbejdes lokalplan til tæt-lav/etageboliger. Ønsket om planlægning har stået på prioriteringslisten længe og der ultimo 2017 modtaget projektbeskrivelse og lokalplanarbejdet er startet op.

Alle boligforeninger i Nordjylland er blevet anmodet om at indsende projekter til støttet byggeri i Rebild Kommune senest den 12. februar 2018 til byrådets samlede prioritering. 

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

I bilag 1 kan skemaet for prioritering af planopgaver ses. Skemaet er opdelt i farverne grøn, rød og hvid. De grønne er igangværende sager. De røde afventer at blive igangsat. De hvide påbegyndes først på længere sigt. Derudover er sager markeret med gult sager, som Teknik- og Miljøudvalget skal prioritere imellem. Sager er som udgangspunkt prioriteret udfra følgende kriterier:

  • Behov - f.eks. mangler der boliger i den pågældende by.
  • Samfundsøkonomisk effekt - f.eks. giver det attraktive erhvervsområder eller en forbedret indsats overfor klima.
  • Langsigtet og overordnet planlægning, der giver bedre helhed i planlægningen.
  • Effekt af planlægningen i forhold til forvaltningens ressourceforbrug - det er bl.a. aktuelt ved flere mindre lokalplaner. F.eks. kan et projekt med 8 tæt-lav boliger (rækkehuse) kræve lokalplan, men det vil formentlig være muligt at gennemføre projektet uden lokalplan ved at reducere med 2 boliger og overholder kommuneplanrammen. Sådanne sager får en lavere prioritering.
  • Projektets tidshorisont/gennemførlighed - f.eks. er projekt under udvikling eller er det endelig afklaret.

Den hidtidige prioritering skal justeres efter byrådets beslutning om:

  • helhedsplan for Støvring,
  • planlægning og myndighedsbehandling for skydebane ved Hjortholmvej og
  • tidsplan for helhedsplan for Skørping.

De 3 planer igangsat af byrådet er alle resourcetunge planer, og det er derfor nødvendigt at prioritere i rækkefølgen af udarbejdelsen af planerne herunder allerede igangsatte planer. Samtidig er der kun få ledige grunde tilbage i Støvring Ådale og i løbet af et par år vil der behov at opføre endnu en ny børnehave i Støvring. Derfor bør planlægningen for Haren og en ny børnehave snarest igangsættes.

Ud over sager, der er langt i planprocessen og derfor ikke giver mening at sætte i stå, har forvaltningen derfor kun ressource til at lave yderligere 2 planer på nuværende tidspunkt. De planer (markeret med gul i skemaet) som presser mest på er:

  • Klimahandlingsplan (ressourcetung sag)
  • Nyt boligområde i Sørup
  • Boliger på sygehusgrunden i Terndrup
  • Nyt boligområde i Øster Hornum
  • Haren i Støvring Ådale
  • Ny børnehave i Støvring
  • Naturområdet omkring Mastrupsøerne, Støvring

Derudover foreslås en række sager nedprioriteret fra snarlig igangsætning til sager som påbegyndes længere ude i fremtiden. Det drejer sig om:

  • Helhedsplan for Rebild,
  • Retningslinjer for skiltning i erhvervsområder,
  • Byarktektonisk vejledning og
  • Lokalplan for Kroghsvej i Skørping.
  • Dispositionsplan for Støvring Ådale (udgår helt af skemaet).

I skemaet (bilag 1) yderst til højere er en kolonne med en vurdering af konsekvensen af at sætte gul sag i bero/ ikke at sætte den i gang nu.

Forvaltningen anbefaler at igangsætte planlægning for ny børnehave i Støvring og Naturområdet ved Mastrupsøerne. Det betyder, at klimahandlingsplan, nyt bolig område i Sørup, Boliger på sygegrunden i Terndrup, Nyt boligområde i Øster Hornum, Haren sættes i bero.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Forvaltningen har lavet et opdateret skema med prioritering af opgaver indenfor planområdet (kommuneplan, lokalplan og relaterede baggrundsplaner).

Skemaet blev sidst fremlagt for Teknik- og Miljøudvalget den 14. juni 2017.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Morten Lem udpeges til eventuel ekspropriation.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at vedtage tillæg nr. 11 til offentliggørelse og der udpeges et medlem af udvalget til eventuel ekspropriation.

Teknik- og Miljøudvalget, 7. februar 2018, pkt. 24:

Godkendt.

Økonomi

Ingen, området udstykkes af privat byggemodner.

Sagsfremstilling

Et kommende nyt boligområde i den vestlige del af Suldrup har ikke tidligere været tilsluttet kloakforsyningen eller været medtaget i den gældende spildevandsplan.

Der udsendes et lokalplanforslag og derfor skal der også udsendes et tillæg til gældende spildevandsplan.

Dette udkast til tillæg fastsætter rammerne for kloakeringen i det nye boligområde.

Området spildevandskloakeres og spildevandet afledes via Rebild Vand og Spildevand A/S' ledningssystem til Aalborg Renseanlæg Vest.

Overfladevandet skal nedsives på egen grund.

Vejvand afledes til nedsivningsbassin.

Tillægget vil efterfølgende blive indarbejdet i den kommende Spildevandsplan 2018 - 2029.

Udkast til tillæg har nu været i offentlig høring fra den 30. november 2017 og indtil den 26. januar 2018. Der er modtaget bemærkninger fra Rebild Vand og Spildevand A/S, om faktuelle forhold, som indarbejdes i det endelige tillæg.

Der kunne klages over Kommunens afgørelse om miljøvurdering indtil den 4. januar 2018 - der er ikke modtaget klager.

I forbindelse med erhvervelse af arealer til spildevandsanlæg, kan der opstå behov for ekspropriation. Til en eventuel ekspropriation skal der deltage et medlem fra Udvalget for Teknik og Miljø.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

I forbindelse med forslag til lokalplan for et nyt boligområde i den vestlige del af Suldrup, skal der udarbejdes et tillæg til Spildevandsplanen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0