Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Økonomi

Det er i projektforslaget forudsat, at der kan optages aftalelån igennem KommuneKredit.

Sagsfremstilling

Hvorvidt en eldrevet eller gasmotordrevet varmepumpe er samfundsøkonomisk bedst afhænger bl.a. af prissætningen af den samfundsøkonomiske udgift til transport af el samt CO2 udledningen. Begge varmepumpeløsninger vil altid være bedre end det nuværende anlæg.

Anvendes standard priserne fra de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger udgivet af Energistyrelsen vil en gasmotordrevet varmepumpe være mere samfundsøkonomisk end en eldrevet.

PlanEnergi mener imidlertid, at de samfundsøkonomiske meromkostninger til transport af el til kollektive, el-drevne varmepumper er væsentligt lavere end den gennemsnitlige omkostning for transport af el, da varmepumpen bliver brugt, når belastningen af el-nettet er lav, og el-prisen dermed er lav. Etablering af en el-drevet varmepumpe giver dermed ikke anledning til at det overordnede el-net skal forstærkes.

PlanEnergi mener ydermere, at prissætningen for CO2 udledningen er sat for lavt. PlanEnergi mener, at de fastsatte CO2-kvotepriser er for lave i forhold til de faktiske samfundsøkonomiske omkostninger ved udledningen samt de seneste markedspriser på CO2-kvoter.

Som standard er udgiften til transport af el sat til 193 kr./MWh, og CO2 udledningen er sat til 75 kr./ton. PlanEnergi mener, at transportudgiften til el burde være 0 kr./MWh, og prisen for CO2 udledningen burde være mange gange højere.

PlanEnergi har lavet en beregning der viser, hvornår en eldrevet varmepumpe er samfundsøkonomisk bedst. Hvis el-transporten prissættes til 193 kr./MWh skal CO2-udledning prissættes til 107 kr./ton eller derover. Hvis CO2-udledning prissættes til 0 kr./ton skal el-transporten prissættes til 156 kr./MWh eller derunder. Hvis CO2-udledning prissættes til 75 kr./ton skal el-transporten prissættes til ca. 180-185 kr./MWh.

Der forventes en selskabsøkonomisk nettobesparelse på 5,3 mio. kr./år ved en eldrevet varmepumpe. Besparelsen ved en gasmotordrevet varmepumpe vil blive mindre afhængig af fordelingen mellem gas og el som drivmiddel.

Besparelsen for værket forventes at være større ved en eldrevet varmepumpe. Driftsbesparelser tilfalder forbrugerne i henhold til "hvile i sig selv”-princippet.

Det forventes, at en eldrevet varmepumpe vil reducere CO2-udledningen målt på CO2-ækvivalenter med ca. 171.600 ton over 20 år, hvor en gasmotordrevet varmepumpe vil reducere CO2-udledningen målt på CO2-ækvivalenter med ca. 27.800 ton mindre.

Der forventes således en større reduktion i CO2-udledningen ved en eldrevet varmepumpe.

Jf. projektbekendtgørelsens § 6 skal kommunen sørge for, at projektet er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Det fremgår af vejledningen for projektbekendtgørelsen at kommunen ikke kan godkende et projektforslag, der udviser en dårligere samfundsøkonomi end ét eller flere af de relevante scenarier, der indgår i den samfundsøkonomiske analyse.

I de samfundsøkonomiske beregninger er de mest betydende energimæssige og miljømæssige fordele/ulemper indregnet. Det betyder, at resultatet af den samfundsøkonomiske analyse omfatter en samlet vurdering af energimæssige, samfundsøkonomiske og miljømæssige forhold.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

PlanEnergi har på vegne af Støvring Kraftvarmeværk indsendt et projektforslag for en 7,3 MW eldrevet luft-til-vand varmepumpe ved deres eksisterende værk. Værket er i dag naturgasbaseret. Da prisen for naturgas forventes at stige i fremtiden, ønsker værket at etablere en varmepumpe. De vil stadig beholde naturgasmotorerne og -kedlerne til spidsbelastninger eller perioder, hvor elprisen er særlig høj.

Nærværende projektforslag er lavet for at belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for at opføre anlægget, samt at projektet ikke giver negative virksomhedsøkonomiske konsekvenser.

Projektforslaget har været i høring ved HMN Gasnet, som har bemærket, at en gasmotordrevet varmepumpe i en del tilfælde vil være en samfundsøkonomisk fordelagtig løsning sammenholdt med en ren eldrevet varmepumpe. Den gasmotordrevne varmepumpe kan evt. laves på sådan vis, at varmepumpen også kan drives af el, således det bliver den løbende prisrelation mellem gas og el, der bestemmer ”brændslet”.

PlanEnergi har efterfølgende kommenteret høringssvaret. PlanEnergi mener, at en eldrevet varmepumpe er den samfundsøkonomiske bedste løsning.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at vedtage lokalplan nr. 310, miljørapport med sammenfattende redegørelse endeligt, med de nævnte ændringer.

Teknik- og Miljøudvalget, 26. september 2018, pkt. 155:

Godkendt.

Anna Oosterhof deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sagsfremstilling

Lokalplanen omfatter et ca. 28 ha stort område nord for Røde Møllevej, som indeholder et koldkrigs bunkeranlæg. Bunkeren er ét af to anlæg i landet, dette anlæg er taget ud af drift, og ønskes indrettet til museum for at fortælle historien om den kolde krig.

På området findes to synlige bygningsværker - en maskinmesterbolig med tilhørende garage, resten af anlægget udgøres af to betonringe i hver to etager og med et samlet areal på ca. 5.500 m2.

Formålet med lokalplanen er, at lave en dispositionsplan for den fremtidige anvendelse af arealet til museumsformål.

Lokalplanen er en rammelokalplan, der fastlægger de overordnede dispositioner/rammer for områdets fremtidige indretning.

I høringsperioden er der modtaget 3 høringssvar fra borgere, foreninger og virksomheder, samt Banedanmark, som ingen bemærkninger har.

Høringssvarene drejer sig primært om:

Den nye bebyggelses placering og udformning

Påvirkning af Natura 2000-område og Bilag IV-arter, samt

Parkering og trafik til Museet.

De enkelte høringssvar er beskrevet og kommenteret nærmere i bilag 3.

Forvaltningen anbefaler, at lokalplanens § 7.1 suppleres med bestemmelse om, at nyt byggeri skal placeres diskret, det kan ske både ved at visse funktioner er underjordiske og ved valg af materialer på facader og tag.

Herudover giver høringssvarene ikke anledning til ændringer af lokalplanen.

Miljørapporten suppleres med to afsnit med vurdering af påvirkning af stor vandsalamander og påvirkning af arter på bilag IV. Det er ikke ændringer, der giver anledning til at iværksætte overvågning og/eller afværgeforanstaltninger. 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Forslag til lokalplan nr. 310 med tilhørende miljørapport har været fremlagt i 8 uger. I offentlighedsfasen er der indkommet 3 høringssvar. Der skal tages stilling til om planforslaget samt en sammenfattende redegørelse til miljørapporten skal vedtages. 

Beslutning

Indstilles godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0