Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Den politiske styregruppe for planlægning har udarbejdet et udkast til plan- og klimastrategi på baggrund af temamøder med byrådet, møder i styregruppen og den politiske behandling af scenarier i december. Plan- og klimastrategien skal efter godkendelsen sendes i høring i 8 uger.

Det er et lovkrav, at kommunerne i første halvdel af valgperioden udarbejder en strategi for kommuneplanlægningen – en planstrategi (Planlovens § 23a, stk. 1.), samt en bæredygtighedsstrategi (lokal agenda 21).

Strategierne tager udgangspunkt i Byrådets vision for Rebild Kommune, Et sundt liv i en sund kommune. Planstrategien skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen, byrådets vurdering af og strategi for udviklingen samt en beslutning om, hvordan kommuneplanen efterfølgende skal revideres (Planlovens § 23 a, stk. 2.). Lokal agenda 21 strategien skal blandt andet omhandle mindskelse af miljøbelastningen, bæredygtig byudvikling og fremme af biologisk mangfoldighed. Strategien for lokal agenda 21 er omdøbt til klimastrategi og samles med planstrategien.

Plan- og klimastrategien indeholder et afsnit, som er skrevet i fællesskab med de øvrige kommuner i regionen samt Region Nordjylland. Afsnittet udspringer af erhvervssamarbejdet "Business Region North Denmark" og er et udtryk for, at kommunerne kommer længere ved at arbejde tættere sammen. Da afsnittet er skrevet i fællesskab er det ikke hensigtsmæssigt at justere i det - men det kan evt. udgå af strategien, hvis der ikke er opbakning til indholdet.

Plan- og klimastrategien er forløberen for den kommende kommuneplanrevision, og det anbefales derfor, at offentligehedsfasen for planstrategien også bruges til at indhente ideer til selve indholdet i revisionen. Dette vil bl.a. ske gennem en rundtur i seks af kommunens byer med en pølsevogn, hvor borgerne kan møde politikere. Aktiviteterne annonceres både i lokalaviserne, på hjemmesiden og på kommunes facebookside.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Styregruppen for planlægning har udarbejdet et udkast til Plan- og klimastrategi, som skal godkendes i Byrådet. Strategien udspringer af Byrådets vision, om et sundt liv i en sund kommune. Strategien sendes i høring i otte uger fra 13. marts til 8. maj 2015.

Beslutning

Udsat. 

Indstilling

at pengene fra den grønne ordning som udgangspunkt skal komme lokalplanområdet til gavn svarende til, at mindst 80 % af beløbet bruges indenfor ca. 10 km af vindmøllerne.

Udvalget for Teknik og Miljø, 4. februar 2015, pkt. 19:

Teknik- og Miljøudvalget besluttede at indstille forvaltningens indstilling godkendt med den tilføjelse, at desto tættere ansøgte projekter er på lokalplanområdet, desto højere vil de blive prioriteret såfremt de ellers opfylder betingelserne.

Økonomi

Der er ikke direkte, kommunale udgifter forbundet med projekterne bortset fra arbejdstimer, udgifter til annoncer o.lign. Rebild Kommune vil dog skulle stå i forskud ind til udgifter refunderes ved afslutning af et projekt. 

Sagsfremstilling

Den grønne ordning administreres af Energinet.dk, som skal godkende de ansøgte projekter.

Der kan gives tilsagn om tilskud til:

  1. Anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige og rekreative værdier.
  2. Kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v.

Kommunen kan søge tilsagn til f.eks. ét stort -, flere halvstore -, mange små projekter eller en blanding af disse. Initiativerne til projekterne bør være lokalt fra kommunens borgere, foreninger, virksomheder eller kommunen selv – eventuelt i et samarbejde.

Det blev i forbindelse med grøn ordning pengene fra Brorstrup vindmøllerne arbejdet med et lokalområde, som blev defineret som ca. 10 km fra møllerne. Alle midlerne blev brugt på en række projekter i lokalområdet, Mejlby og Haverslev.

Det er ikke et lovkrav, at pengene bruges i et bestemt område. Pengene kan fx bruges til et værdigt projekt i kommunens nordlige ende. Projekterne bør dog som udgangspunkt komme den sydlige del af kommunen til gode, hvor vindmøllerne opstilles. Det foreslås, at hovedparten af beløbet (fx 80 %) bør reserveres til lokalområdet svarende til en afstand på ca. 10 km fra vindmøllerne (se vedlagte kort).

Dette er dog kun ment som en retningslinje. Hvis der ikke kommer tilstrækkelig egnede projekter i lokalområdet, eller der kommer så godt et projekt udenfor lokalområdet, at det alligevel bør støttes, kan retningslinjen med 80 % af beløbet indenfor 10 km af møllerne afviges. Da vi ikke ved, hvilke projekter der kommer ind, kan det være uheldigt at lave ufravigelige grænser.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Den grønne ordning jf. lov om vedvarende energi (VE-loven) giver kommunen mulighed for, at søge tilskud til konkrete projekter, der styrker landskabelige og rekreative værdier i kommunen, når nye vindmøller er nettilsluttet. Ordningen skal fremme den lokale accept af vindmøller.

Ved vindmølleområdet Døstrup Vest planlægges for 4 stk. 3,2 MW vindmøller i Rebild Kommune (lokalplan nr. 283). Det giver mulighed for at søge tilskud inden for en ramme på 88.000 kr. per MW installeret effekt svarende til 1.126.400 kr. Hvis der opstilles andet end 3,2 MW møller vil rammen ændre sig tilsvarende.

Da plangrundlaget for vindmøllerne står for at skulle ud i offentlig høring, ønskes en principiel stillingtagen til, hvilke geografiske områder pengene skal reserveres til, selvom der er længe til, at der skal indkaldes ideer og forslag til mulige projekter.

Beslutning

Udsat. 

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0