Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Det indstilles, at udkast til høringssvar drøftes og godkendes.

Sundhedsudvalget, 14. april 2015, pkt. 61:

Indstillingen blev godkendt.

Sagsfremstilling

I henhold til Sundhedsloven er regionen i hver valgperiode forpligtet til at udarbejde en sundhedsplan for regionens samlede sundhedstilbud. Plan for sygehuse og speciallægepraksis og Psykiatriplanen indgår som delplaner i regionens samlede Sundhedsplan.

Plan for sygehuse og speciallægepraksis 2015-2020 omfatter planlægningsgrundlaget for regionens sygehuse samt aktiviteten på speciallægepraksisområdet i Region Nordjylland. Planen indeholder forslag til strukturelle ændringer og aktivitetstilpasninger på sygehuse og i speciallægepraksis, herunder flytning af aktivitet på sygehusområdet og justeringer i ydernumre på speciallægepraksisområdet. Derudover berører planen anbefalinger vedrørende forskellige typer af patientforløb i form af akutte og planlagte forløb, udredningsforløb samt kroniske og varige forløb.

Psykiatriplanen 2015-2020 beskriver, hvordan behandlingspsykiatrien skal udvikle sig i de kommende år. Den beskriver visioner for udviklingsarbejdet og de rammer, vilkår og udfordringer, der skal tages højde for i udviklingsarbejdet. Blandt de emner, som planen berører, er psykiatriens struktur/kapacitet og sammenhæng i patientforløb (herunder sammenhæng mellem psykiatri og somatik og mellem region og kommuner).

Repræsentanter fra nordjyske kommuner har bidraget med input til planen via deltagelse i planens styregruppe og deltagelse i arbejdsgrupper.

Regionsrådet tager efter høringsperiodens afslutning stilling til begge planer i juni 2015.

Høringsbrev, udkast til planer og udkast til høringssvar er vedlagt som bilag. 

Resume

Sagen afgøres i: ByrådetRegion Nordjylland har sendt Plan for sygehuse og speciallægepraksis 2015-2020 samt Psykiatriplan 2015-2020 i høring. Plan for sygehuse og speciallægepraksis omhandler planlægningsgrundlaget for regionens sygehuse samt aktiviteten på speciallægepraksisområdet i Region Nordjylland. Psykiatriplanen beskriver, hvordan behandlingspsykiatrien skal udvikle sig de kommende år.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Jan Brøndum og Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning

Sundhedsudvalget, 14. april 2015, pkt. 58:

Orienteringen blev taget til efterretning.

Økonomi

Projektet har brugt de hjemsøgte midler og øvrige udgifter er holdt inden for egne rammer i centrene. 

Sagsfremstilling

Der er nu udarbejdet en evaluering, som fremsendes til Ministeriet inden udgangen af marts 2015.

I projektansøgningen var formålet at Rebild Kommune, på tværs af sektorer og på tværs af kommunens centre – Center Sundhed, Center Arbejdsmarked, Center Familie og handicap og Center Pleje og Omsorg:

  • At kunne koordinere en sammenhængende tværfaglig indsats
  • At udvikle kvalificerede tilbud til borgere med hjerneskade med det formål, at mindske følgerne af hjerneskaden
  • At løfte rehabliteringen i kommunen op på det niveau, der kræves i forhold til forløbsprogrammerne
  • At borgeren så vidt muligt opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.
  • At øge livskvalitet for borgere med erhvervet hjerneskade samt deres pårørende.

Resultater

I projektansøgningen er der opstillet 4 delmål, som alle er implementeret og forankret.

Delmål 1 var, via en egentlig hjerneskadekoordinatorfunktion, at sikre en enstrenget indgang fra anden sektor til Rebild Kommune. Med etablering af en hjerneskadekoordinator i 10 timer om ugen – forankret i Center Sundhed, er der sikret denne éne indgang. Projekts styregruppe har udarbejdet funktionsbeskrivelse for Hjerneskadekoordinator med efterfølgende politisk godkendelse i 2014.

Delmål 2 var at styrke en koordineret sammenhængende tværfaglig indsats. Projektet har medvirket til, at alle fagligheder er kommet i spil. Sagssparringer har betydet, at medarbejdere har fået viden og indsigt på tværs af fagligheder, og der er opstået et fælles sprog. Indsatsen for den enkelte borger er blevet mere sammenhængende, da alle ved hvad planen er og hvem, der gør hvad.

Delmål 3 var at opkvalificere de neurofaglige kompetencer hos det sundhedsfaglige personale. Der er afholdt temadage som planlagt med deltagelse af mellem 18 – 25 medarbejdere. Som supplement til kompetenceudviklingen af medarbejderne, er der etableret skræddersyede kurser for ”Den fysiske håndtering af den hjerneskadede borger ” - kurser der er målrettet medarbejdere på plejecentre og hjemmeplejen og ”Neurofaglig viden på et praksisrelateret niveau” - målrettet socialfaglige medarbejdere på beskæftigelsesområdet”.

 

Delmål 4 var at udvikle en egentlig model for en formaliseret samarbejdsprocedure. Der har i hele projektperioden været arbejdet med en model for samarbejdet, opbygget omkring hjerneskadekoordinatorfunktionen. Modellen er blevet døbt Rebild-modellen og er et flowdiagram, der viser vejen igennem et sparringsforløb, spilleregler og hvem, der har ansvaret for hvad. Modellen er nu så udbredt, at hjerneskadekoordinatoren ikke længere fremadrettet bliver omdrejningspunktet for igangsætning af den tværfaglige sparring, det bliver et decentralt ansvar. Hjerneskadekoordinatoren deltager i møderne.

Evalueringens anbefalinger til det videre arbejde er fortsat at sikre sammenhængende og koordinerede rehabiliteringsforløb.

Anbefaling kan opsummeres i følgende punkter:

• Fokus på formidling af Rebild-modellen til nye medarbejdere

• Styregruppen fortsætter i et år, hvor der afholdes læringsmøder, således at udviklingen i overgangsfasen fra projekt til drift følges tæt.

• Fokus på fortsat faglig udvikling og ikke mindst vedligeholdelse af opnåede kompetencer.

Projektet overgår nu til drift, og Rebildmodellen kan fungere uden supervision udefra.

Rapporten er vedlagt som bilag.

Resume

Sagen afgøres i: ByrådetI 2011 besluttede Folketinget at afsætte 150 millioner kr. på Finansloven til styrkelse af hjerneskaderehabilitering. Rebild Kommune fik bevilget 1.058.000 kr. Den styrkede indsats har bl.a. afsæt i et samarbejde med Taleinstituttet omkring kompetenceudvikling af medarbejdere. Byrådet besluttede som en del af projektet, at kommunen skulle have en hjerneskadekoordinator. Projektperioden udløber med udgangen af 2014 og dermed skal der fremsendes en afrapportering til sundhedsministeriet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0