Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

at Sundhedsudvalget drøfter valg af driftsmodel og finansiering heraf

Sundhedsudvalget, 10. november 2015, pkt. 151:

Sundhedsudvalget finder ikke, at der skal ophænges hjertestartere på ældrecentrenes indendørsarealer. Sundhedsudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget, at hjertestartere som Økonomiudvalget bevilliger, besluttes placeret af byernes lokalråd.

Økonomi

Indkøb af 7 hjertestartere uden undervisning af personale koster ca. 60.000 kr. 

De præcise driftsomkostninger vil bero på indhentning af tilbud fra to udbydere af kurser i førstehjælp. Den nedenfor angivne driftsomkostninger beror derfor på et skøn, og afhænger af valg af model.

Det oprindelige forslag:

Ved undervisning af 400 medarbejdere i 3 timer vil det give en udgift på ca. 210.000 kr. (og ikke 140.000 kr. som der er angivet i den oprindelige sagsfremstilling). Dette afholder alene udgiften til de medarbejdere der er på kursus, og ikke en evt. udgift ved at have afløsere på arbejde. Herudover vil der komme en udgift på ca. 140.000 kr. for køb af kursus.  De samlede omkostninger til køb af hjertestartere og uddannelse beløber sig til I alt 410.000 kr.

Alternativt forslag 1:

De samlede omkostninger til køb af hjertestartere og frivillig uddannelse beløber sig til ca. 210.000 kr.

 Alternativt forslag 2:

En pakke med DVD og en dukke, hvor man kan træne op til 3 personer sammen, koster 317 kr. Der kan eksempelvis indkøbes 10 pakker, til en samlet pris på 3170 kr., hvormed 30 medarbejdere vil kunne undervises på samme tidspunkt. Undervisning af 400 medarbejdere i 30. min, vil give en udgift på ca. 35.000 kr. De samlede omkostninger til køb af hjertestartere og selvoplæring beløber sig til ca. 98.170 kr.

Alternativt forslag 3:

Omkostningerne er alene til køb af hjertestartere ca. 60.000 kr.

Sagsfremstilling

På økonomiudvalgsmøde den 30. september 2015 blev forslag om opsætning og drift af hjertestartere på 7 ældrecentre drøftet. Økonomiudvalget var positive overfor at medvirke til finansiering af indkøb af 7 hjertestartere, men tilbagesendte sagen til Sundhedsudvalget med en opfordring til at se nærmere på alternative driftsmuligheder.

Af den oprindelige sagsfremstilling til Sundhedsudvalg og Økonomiudvalg (se bilag 1) fremgår forslag om at opsætte hjertestartere udenfor alle 10 ældrecentre i kommunen, hvilket indebærer behov for indkøb og drift af 7 hjertestartere. Driften af hjertestarterne blev foreslået at påhvile de enkelte ældrecentre, og forvaltningen anbefalede, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger for hjertestartere på ældrecentre følges.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, at når der opsættes en hjertestarter på et ældrecenter, så bør personer der omgås denne, undervises i brugen af den:

"For at sikre den størst muligt effekt af hjertestartere bør udvalgte personer der befinder sig i umiddelbar nærhed af opsatte hjertestartere have viden om hvordan disse anvendes, da selv kort uddannelse i brug af hjertestartere vil førere til bedre håndtering af denne." (Kilde: Hjertestartere placeret uden for sygehus, Sundhedsstyrelsen 2011)

I tråd med denne anbefaling blev det foreslået, at alle medarbejdere på kommunens 10 ældrecentre undervises i brug af hjertestartere, og dermed ikke kun medarbejdere på de 7 ældrecentre, hvortil der skal indkøbes hjertestartere. Forslaget indebærer, at ældrecentrenes 400 medarbejdere, modtager undervisning i brug af hjertestartere én gang årligt af 3 timers varighed, svarende til en kursusudgift på ca. 350.000 kr.

Som alternativer til dette forslag fremsættes herunder tre alternative forslag til drift hjertestartere. Alle 3 modeller beror på, at der opsættes hjertestartere udenfor ældrecentrene.

Forslag 1:

Indebærer, at ældrecentrene bærer driftsansvaret for hjertestarterne, og at alle medarbejdere på ældrecentrene tilbydes undervisning i førstehjælp (og herunder i brug af hjertestartere) som et frivilligt tiltag udenfor arbejdstid. Det er forventningen at mange medarbejdere vil tage imod dette tilbud, idet der generelt er interesse for førstehjælpskurser, som også kan bruges i privat sammenhæng. Den præcise prisfastsættelse af et sådant kursus vil bero på indhentning af tilbud fra to udbydere af førstehjælpskurser. Et forsigtigt skøn af udgifterne forventes at være vil i størrelsesordenen ca. 150.000 kr. Forslag 2:

Indebærer, at Ældrecentrene bærer driftsansvaret for hjertestarterne, men at undervisningen af personalet tilrettelægges som et selvtræningskursus uden instruktør frem for et 3 timers undervisningsforløb med en instruktør.

Forslaget indebærer, at undervisningen reduceres til korte DVD baserede selvtræningskurser uden instruktør involvering, men med hands-on øvelser på genoplivningsdukke.

Til denne undervisning skal der afsættes 30 min., til at se DVD'en og til at træne på dukken. Undervisningen kan eksempelvis gennemføres som en del af et personalemøde på ældrecentrene. Instruktions-DVD´en kan endvidere anvendes ved genopfriskningskurser, som anbefales at være én gang årligt.

Selvtræningens faglige kvalitet vil naturligt være på et lavere niveau end ved instruktøranvendelse, men Sundhedsstyrelsen angiver, at selvtræningskurser kan være et fagligt forsvarligt alternativ til instruktørundervisning.

Forslag 3:

Forslag 3 indebærer, at Rebild Kommune køber og opsætter hjertestartere ved ældrecentrene, men at ældrecentrene ikke bærer driftsansvaret for dem – udover batterieftersyn.

Forslag 3 betyder, at medarbejderne ikke undervises særskilt i brug af hjertestartere, og dermed heller ikke har ansvar for kendskab til brug af hjertestarteren i tilfælde af behov for brug af denne. Lokalbefolkningen kan således ikke forvente, at medarbejderne kan træde til i tilfælde af et hjertestop udenfor ældrecentret. Ældrecentrenes pedeller sørger dog for løbende batterieftersyn.

Alle hjertestartere har, når hjertestarteren aktiveres, en stemmeguide der fortæller brugeren hvordan hjertestarteren skal anvendes. Dette gør, at alle burde kunne anvende hjertestarteren selvom de ikke er undervist i brugen af den.

Forvaltningen bemærker, at forslag 3 ikke lever op til Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger for opsætning af hjertestartere på et ældrecenter.

Resume

Sagen afgøres i: ByrådetSundhedsudvalget besluttede den 22. september 2015, at indstille til Økonomiudvalg og Byråd, at der opsættes hjertestartere på syv ældrecentre, forudsat, at der afsættes 0,25 mio. kr. årligt i forbindelse med B2016-19. Efterfølgende besluttede Økonomiudvalget den 30. september 2015, at finansiere indkøb af syv hjertestartere, men at sende sagen tilbage til Sundhedsudvalget med henblik på at drøfte alternative forslag til drift.

Herunder følger forvaltningens alternative forslag til drift af hjertestartere på ældrecentrene.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling

at Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at der meddeles en anlægsudgiftsbevilling på i alt 769.220 kr. til forbedring af brandtekniske installationer og slukningsudstyr fase 1
at Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at anlægsudgiftsbevillingen finansieres ved frigivelse af Sundhedsudvalgets rådighedsbeløb på investeringsoversigten for 2015.

Sundhedsudvalget, 10. november 2015, pkt. 147:

Indstillingerne blev godkendt.

Sagsfremstilling

På Sundhedsudvalgets investeringsoversigt for 2015 er afsat i alt 3,2 mio. kr. til en vedligeholdelsesramme af servicearealerne på kommunens ældrecentre og boformer for voksne handicappede. Byrådet godkendte den 29. januar 2015, at anvende 1,36 mio. kr. til diverse renoveringsprojekter samt udskiftning af nødkaldeanlæg. Der resterer således 1,84 mio. kr. af vedligeholdelsesrammen.

Forvaltningen har foranlediget en gennemgang og besigtigelse af kommunens ældrecentre primært med henblik på at få vurderet beredskabet i relation til brand. Der er derfor gennemført en systematisk gennemgang af de brandtekniske installationer og slukningsudstyr på kommunens ældrecentre af en ekstern sikringsrådgiver.

Sikringsrådgiveren lavet en redegørelse vedr. ABA anlæg på de enkelte ældrecentre – som vedlægges i bilag 1. (ABA anlæg er et automatisk brandalarmeringsanlæg, der automatisk giver alarmafgivelse til brandvæsenet, hvis detektorer påvirkes). Desuden er vedlagt sikringsrådgiverens forslag til prioritering af evt. udskiftning. Det fremgår af redegørelserne af om de enkelte ældrecentre, at der generelt ses et behov for at forbedre de brandtekniske installationer og slukningsudstyr. Sikringsrådgiveren har foreslået Rebild Kommune at opdele behovet for forbedringer i 2 faser over 2 år, hvor fase 1 omfatter de ældrecentre med størst behov for forbedringer.

Forvaltningen har på baggrund af sikringsrådgiverens anbefalinger nedenstående forslag til prioritering af vedligeholdelsesrammen. Forslaget svarer til sikringsrådgiverens anbefaling af fase 1, med den undtagelse, at Terndrup Ældrecenter medtages i fase 1.

Ejendom

Beskrivelse

Pris

Haverslev Ældrecenter

Installation af ABA anlæg

148.785 kr.

Rørbæk Ældrecenter

Udvidelse af ABA anlæg

167.385 kr.

Øster Hornum Ældrecenter

Konvertering til nyt DBI-godkendt ABA-anlæg

141.050 kr.

Suldrup Ældrecenter

Udbygning af ABA-anlæg

111.500 kr.

Terndrup Ældrecenter

Opsætning af termodetektorer i demensafsnit

200.500

I alt

 

769.220


Gennemføres ovenstående prioriteringer vil der herefter restere 1,07 mio. kr. til andre akutte eller uforudsete moderniserings- eller vedligeholdelsesprojekter på Ældrecentrenes fællesarealer eller boformer på handicapområdet. Fase 2 af indsatser der vedrører brandtekniske installationer og slukningsudstyr forventes gennemført i 2017.

Der skal af ressourcemæssige årsager anvendes en rådgiver til at gennemføre udbud af opgaverne og til at føre tilsyn med udførelsen af disse. Forvaltningen har, i overensstemmelse med Rebild Kommunes indkøbs- og udbudspolitik pkt. 4.2., indhentet tilbud fra den rådgiver, der har udarbejdet rapporten i bilag 1 og én yderligere rådgiver. Begge rådgivere kan fagligt løse udbuds- og tilsynsopgaven, og da der er forholdsvis stor forskel på de to rådgiveres priser forventer forvaltningen, at vælge den rådgiver, der har afgivet den laveste pris (ca. 290.000 kr. for udbud og tilsyn med opgaven på alle ældrecentre). Udgiften til rådgiver forventes afholdt af risikostyringsmidler (forsikringsordningen).

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse.

Resume

Sagen afgøres i: ByrådetDer fremlægges forslag til prioritering af vedligeholdelsesramme til anlæg på kommunens ældrecentre og boformer.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0