Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Kultur- og Fritidsudvalget blev orienteret om udbud og indkøb af bogbus på mødet i marts 2015. Sagen forelægges nu med henblik på frigivelse af anlægsbevillingen på 1,275 mio. kr.

Beslutning

Godkendt idet bemærkes, at der ved en fejl i sagsfremstillingen mangler beløb til Opera Rebild på 80.000 kr. under Økonomiudvalget. Beløbet tilføjes.

Søren Søe deltog ikke i sagens behandling.

Indstilling

at fyrtårnspuljen disponeres som foreslået.

Kultur- og Fritidsudvalget, 10. november 2015, pkt. 117:

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte disponeringen af fyrtårnspuljen.

Sagsfremstilling

Gennem årene er der etableret en række større kulturelle arrangementer i Rebild Kommune med et indhold, en kvalitet og et ambitionsniveau, der giver dem karakter af fyrtårnsarrangementer, som rækker langt ud over kommunens grænser. Fyrtårnsarrangementerne får stor publikumsmæssig og mediemæssig opmærksomhed og bidrager til at profilere Rebild Kommunes fokus på sundhed, kultur og natur - og dermed til at eksponere og brande kommunen positivt i forhold til bosætning, turisme, erhvervsudvikling mm.

Fyrtårnsarrangementerne bidrager endvidere til at etablere og styrke partnerskaber både eksternt og internt. Den positive profilering, og det store frivillige engagement i arrangementerne medvirker til at skabe fællesskabsfølelse og en fælles identitet for både borgere og aktører.

På baggrund af erfaringerne fra tidligere år har Center Kultur og Fritid udarbejdet forslag til disponering af fyrtårnspuljen, som i 2016 udgør 231.000 kr.

Af fyrtårnspuljen fordeles midler til:

  • Opera i Rebild
  • Land Art Rebild
  • AFTRYK festival

Derudover er der på Kultur- og Fritidsudvalgets budget for 2016 afsat midler til Rebild Kulturuger, mens der på Økonomiudvalgets budget for 2016 er afsat midler til Opera i Rebild og Rebildfesten.

Center Kultur og Fritid foreslår, at puljen fordeles på samme måde i 2016, som det var tilfældet i 2015:

Opera i Rebild 186.000 kr.

Land Art Rebild 40.000 kr.

AFTRYK festival 5.000 kr.

Særligt kan nævnes, at Opera i Rebild i 2014 og 2015 desuden fik en underskudsgaranti på hhv. 50.000 og 80.000 kr. Opera i Rebild har oplyst, at man ikke ønsker dette i 2016.

Land Art Rebild ønsker i perioden efteråret 2015 frem til udgangen af 2017 at introducere et nordisk land art center med base i Rebildcentret og stedets tilhørende naturarealer. Land Art Rebild ønsker i et bredt samarbejde med Rebildcentret, Kgs. Tisted Menighedsråd og -Borgerforening, Kulturrådet, Kulturskolen, kunstnere, nordjyske- og internordiske land art initiativer og projekter samt kulturbrugere i alle aldre. De vil invitere nordiske kunstnere til at benytte Rebildcentrets udearealer som eksperimentarium, realisere værker, etablere en formidlingsenhed for børn og voksne og etablere et videncenter, der afholder symposier og seminarer. Land Art Rebild henvender sig både til det professionelle kunstmiljø og til kulturbrugere i alle aldre og på alle niveauer. Land Art Rebilds målgruppe er således udover Nordjylland også turister og andre tilrejsende samt det nordisike kunstmiljø.

Oversigt over kulturelle fyrtårne 2015

KFU

ØK

Fyrtårnspulje

231.000

Fordeling:

Opera i Rebild

186.000

Land Art Rebild

40.000

AFTRYK festival

5.000

I alt

231.000

Udenfor Fyrtårnspuljen

Rebildfesten

80.000

Rebild Kulturuger

50.000 

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Efter mangeårig praksis fordeler kultur- og fritidsudvalget midlerne i Fyrtårnspuljen på sit møde i november.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Søren Søe deltog ikke i sagens behandling.

Indstilling

at udkast til styringsaftale for 2016 for specialundervisning og det specialiserede socialområde godkendes
at udkast til udviklingsstrategi 2016 for specialundervisning og det specialiserede socialområde godkendes

Børne- og Ungdomsudvalget, 11. november 2015, pkt. 142

Børne- og Ungdomsudvalget indstiller styringsaftalen for 2016 for specialundervisning og det specialiserede socialområde godkendt.

Børne- og Ungdomsudvalget indstiller udviklingsstrategien for 2016 for specialundervisning og det specialiserede socialområde godkendt.

Michael Portefee P. Lex deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sagsfremstilling

De nordjyske kommuner har ansvar for at sikre en fælles koordinering af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet i regionen. Ansvaret indebærer, at der hvert år skal indgås en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af kommunale og regionale tilbud på området.

Rammeaftalen skal bestå af en faglig udviklingsstrategi og en økonomisk styringsaftale, der begge foreligger til de 11 nordjyske kommunalbestyrelser og Regionsrådets godkendelse.  Begge træder i kraft pr. 1.1.2016.

Udkastene til udviklingsstrategi og styringsaftale er godkendt i KKR den 25. september 2015.

Udviklingsstrategiens indhold

Udviklingsstrategien er den del af rammeaftalen, der stiller skarpt på kommunernes ønsker til den faglige udvikling af tilbuddene på det specialiserede socialområde. Dernæst skal udviklingsstrategien give et samlet skøn over behovet for regulering af pladser og tilbud i Rammeaftalen.

Udviklingsstrategien består i indeværende år af flere nye elementer:

  • Afrapportering på central udmelding omkring børn og unge med alvorlig synsnedsættelse
  • Socialtilsyn Nords årsrapport
  • Afrapportering på ministertema 2015 vedr. anbragte børn og unges undervisning og uddannelse

Styringsaftalens indhold

Den økonomiske styringsaftale fastlægger de grundlæggende retningslinjer for kommunernes handel med pladser på specialundervisningstilbud og tilbud på det sociale område i Nordjylland.

De grundlæggende principper for styringsaftalen er følgende fire elementer, som indholdet i styringsaftalen sigter efter:

  • Incitament til effektiv drift – både for driftsherre og myndighed
  • Retvisende og omkostningsbaserede takster – ydelser skal kunne sammenlignes, og priser udregnes efter samme principper
  • Budgetsikkerhed for kommunerne og regionen – risiko for uforudsete udsving i økonomien skal dækkes ind
  • Udviklingstiltag – driftsherre skal sikres finansiel mulighed for løbende udvikling.

Styringsaftalen for 2015 er indholdsmæssigt stort set identisk med de forrige års aftaler, dog kan følgende nye forhold fremhæves:

  • At formuleringerne i den nye takstbekendtgørelse er indarbejdet i hoveddokumentet og specifikationen
  • At der er indarbejdet nye formuleringer vedr. overheadberegninger og bufferpladser i såvel hoveddokumentet som specifikationen

Særlig finansieringsmodel for Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland

Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland har siden den 15. oktober 2014 været omfattet af rammeaftalens forstærkede samarbejde om de mest specialiserede tilbud i landsdelen. Der er indgået en særlig finansieringsmodel for Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland som udløber ved udgangen af 2015. Der har pågået et arbejde med at få denne revideret, men det har vist sig svært at sikre et driftsgrundlag, der kan opretholde tilbuddet i sin nuværende form. Finansieringsmodellen for Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland for 2016 er derfor ikke endeligt afklaret, og behandles på KKR mødet den 20. november 2015.

KKR har på deres møde den 25. september 2015 drøftet finansieringen for Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland. KKR var enige om, at iværksætte en proces med fokus på at finde en fælles løsning og en solidarisk finansiering af Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland.

Selve udkastene til udviklingsstrategien og strategiaftalen er vedhæftet som bilag til sagen. Bilagene til de to udkast kan tilgåes via følgendelink: http://www.rammeaftalernord.dk/rammeaftalen/rammeaftalen-2016.aspx 

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0