Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Indstilles godkendt. 

Indstilling

at Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at der meddeles en anlægsudgiftsbevilling på alt 1,36 mio. kr. til renovering og modernisering af serviceareal samt til udskiftning af 6 nødkald på ældrecentrene.
at Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at anlægsudgiftsbevillingen finansieres ved frigivelse af Sundhedsudvalgets rådighedsbeløb på investeringsoversigten for 2015.

Sundhedsudvalget, 13. januar 2015, pkt. 10:

Indstillingerne blev godkendt.

Økonomi

Budget 2013

1.100.000 kr.

Budget 2014

1.000.000 kr.

Budget 2015

2.000.000 kr.

Mastruplund

- 400.000 kr.

Boformer (disponeret)

-500.000 kr.

Serviceareal

-340.000 kr.

Nødkald

-1.020.000 kr.

Resterende budget:

1.840.000 kr.

Sagsfremstilling

På Sundhedsudvalgets investeringsoversigt for 2014 er afsat 1 mio. kr. til modernisering og vedligeholdelse af servicearealer på kommunens ældrecentre, hvoraf der på nuværende tidspunkt er disponeret 0,4 mio. kr. til ombygning og renovering på Mastruplund i Støvring og yderligere 0,5 mio. kr. til flytning af boform i Støvring til Rørbæk. Herudover er der overført 1,1 mio. kr. fra budget 2013 og afsat 2,0 mio. kr. i investeringsoversigten for 2015.

Samlet set er der således et disponibelt anlægsbeløb på 3,2 mio. kr., hvoraf 1,36 mio. kr. forslås frigivet og anvendt til renovering og modernisering af serviceareal samt udskiftning af nødkald på 6 ældrecentre.

Kommunens vedligeholdelsesrammer udgør alene servicearealerne, idet de øvrige udgifter til boligarealerne på ældrecentrene er beboerfinansieret via henlæggelser over huslejen.

Renovering og modernisering af serviceareal:

Byggesagsbehandler har sammen med centerchef og de enkelte distriktsledere gennemgået servicearealerne på hvert enkelt ældrecenter. På baggrund af behov og lokale ønsker er der prioriteret hvilke tiltag, der foreslås gennemført i 2015. Dette har været drøftet på distriktsledermøde, hvor der er enighed omkring de planlagte tiltag. På denne baggrund foreslås følgende renoveringsprojekter prioriteret:

  • Dør i garagebygning på Ådalscentret
  • Maling af fællesrum og renovering af køkken på Terndrup Ældrecenter
  • Dør til fællesrum, opsætning af kantsten samt udarbejdelse af ny oversigtsplaner på Bælum Ældrecenter
  • Maling af fællesrum, ny emhætte i køkken samt tætning af hovedindgang på Haversdal Ældrecenter
  • Renovering af depotrum samt ny gulvbelægning på Nørager Ældrecenter

Nærmere beskrivelse af forslagene fremgår af bilag 1. Den samlede udgift til ovenstående forslag udgør 340.000 kr.

Nødkald på Ældrecentre:

Udover ovenstående prioriterede vedligeholdelsesprojekter er der et stigende behov for modernisering af nødkaldeanlæg på en række ældrecentre. Nødkald er forældet, og det er ikke længere muligt at skaffe alle reservedele til anlæggene. Der har derfor været nedsat en arbejdsgruppe til at belyse mulige løsninger. Der foreslås følgende:

  1. Indkøb af adapter til den enkelte lejlighed, som monteres på det eksisterende kald (bærbar sender+ kald) Pris pr lejlighed 2.750 kr. Løsningen duer kun, når beboeren opholder sig i lejligheden. Forlades lejligheden kan enheden altså ikke række, i modsætning til den eksisterende løsning, hvor beboer kan opholde sig alle steder i/på Centret.
  2. Der kan opsættes et mobil nødkald på den enkelte stue. Denne løsning er ikke uendelig, da mobile nødkald bliver taget fra vagtcentralen på Haversdal, hvilket der ikke i længden er kapacitet til. Pris pr. stue 1.850 kr. plus drift af kaldet. Dette er en meget kortsigtet løsning. 
  3. Indkøb af helt nyt anlæg til det enkelte Centrer (anslået pris 170.000 kr. pr. anlæg) En fremtidssikret løsning, der vil have samme kvalitet og muligheder som de resterende 4 ældrecentre.

Endvidere anbefales det, at der indkøbes nyt anlæg til følgende 6 ældrecentre: Øster Hornum, Suldrup, Nørager, Rørbæk, Bælum og Terndrup. Samlet udgift 1,02 mio. kr.

Resterende anlægsramme

Gennemføres ovennævnte projekter vil der herefter restere 1,8 mio. kr. af Sundhedsudvalgets vedligeholdelsesramme til andre akutte eller uforudsete moderniserings- eller vedligeholdelsesprojekter på fællesarealerne på ældrecentrene, eller til det planlagte nybyggeri af boformer samt dag- og aktivitetscenter i Rørbæk.

Resume

Sagen afgøres i: ByrådetDer fremlægges forslag til prioritering af anlægsvedligeholdelsesprojekter på Pleje & Omsorgområdet.

Beslutning

Indstilles godkendt som indstillet af Kultur- og Fritidsudvalget. 

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget, 23. september 2014, pkt. 120:

at sagen udsættes indtil Arena Rebild har dokumenteret en sund driftsøkonomi for hallerne indenfor det gældende regelsæt.

Beslutning: Sagen udsættes til næste møde i Kultur- og Fritidsudvalget.

Kultur- og Fritidsudvalget, d. 13. januar 2015:

Forvaltningens indstilling:

- at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter sagen med henblik på indstilling til Byrådet

Kultur- og Fritidsudvalget, 13. januar 2015, pkt. 6:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at Arena Rebilds anmodning om at optage lån med kommunegaranti til energirenovering, således at hallens egenfinansiering afløftes ad den vej, imødekommes.

Det forudsættes hermed at:

- Arena Rebilds tilskud ikke øges i denne forbindelse, idet energilån forudsættes finansieret ved sparede udgifter til energi

- Garanti gives indenfor en ramme på 400.000 kr. (dog maksimalt 25% af den samlede renoveringsudgift)

- Lån optages i KommuneKredit som lån med afdrag og med en løbetid på maksimalt 10 år.

- Kommunal garanti og udbetaling af tilskud til renovering udstedes/udbetales i takt med at der er dokumentation for udført arbejde.

- Arena Rebild fremsender drifts- og likviditetsbudget for 2015.

Økonomi

I tilfælde af at Byrådet giver kommunal garanti til energilånet vil dette ikke belaste den kommunale låneramme. Kommunen påtager sig en risiko, hvis garantien udløses, fx i tilfælde af Arena Rebilds konkurs. Risikoen udgør det konkrete lån, forventeligt 250.000 - 400.000 kr.

Modellen vil være præcedensskabende i forhold til øvrige haller.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0