Sagen blev behandlet på kultur- og Fritidsudvalgets møde i september 2014. Udvalget besluttede da at udsætte sagen. Sagen genoptages nu.

Sagsfremstilling d. 23. september 2014:

Arena Rebild har syv projekter under halvedligeholdelsespuljen 2013 og 2014, som de tidligere har tilkendegivet, at de ønsker at lave, men endnu ikke har indsendt tilbud på.

Disse projekter er: 

Støvring Hallen: Udbedring af gavl.

Arena Himmerland: Udskiftning af eternittag på hal fra 1986.

Støvring Hallen: Udskiftning af tagpap.

Støvring Hallen: Udskiftning af ovenlys.

Stensbohallen: Udskiftning af ovenlys i nordfacade.

Stensbohallen: Udskiftning af gulvklinker.

Arena Himmerland: Reparation af tagpap på mellembygning.

Arena Rebild har pr. mail af 2. juni indsendt rådgivers rapporter om tilbagebetalingstider vedr. projekterne omkring Støvring Hallens tag og Arena Himmerlands tag. Se vedlagte dokumenter.  Arena Rebilds bestyrelse ønsker med indsendelsen af disse rapporter at anmode om tilladelse til at optage et energilån, der kan dække hallens egenfinansering på 25 % af udgiften til disse 2 projekter. Energilån belaster ikke den kommunale låneramme, som det ellers er tilfældet ved ordinære lån.  

Efter en dialog med kommunens økonomiafdeling og kommunens energimedarbejder, er det forvaltningens vurdering, at disse projekter lever op til de generelle krav omkring lån, der kan klassificeres som energibesparende og dermed ikke belaster den kommunale låneramme.  

Det er således muligt for Byrådet at beslutte, at hallen må finde egenfinansieringen på 25% via et energilån, uden at det belaster den kommunale økonomi.  

Hallen skal således selv betale renter og afdrag på lånet, og det kommunale driftstilskud forhøjes ikke pga. det nye lån. Forvaltningen forudsætter således, at hallens bestyrelse har vurderet, at hallens økonomi kan bære udgiften til renter og afdrag på et nyt lån. Lånet vil forventeligt udgøre mellem 250.000-400.000 kr., baseret på de tidligere estimater fra Rambølls rapporter. 

Forvaltningen skal gøre opmærksom på, at bestyrelsen for Arena Rebild i en anden verserende sag har gjort opmærksom på, at det er bestyrelsens opfattelse, at det ikke er muligt at sikre en sund driftsøkonomi for hallerne, såfremt driften skal baseres  på det nye generelle regelsæt, idet dette efter bestyrelsens opfattelse betyder en årlig merudgift på næsten 200.000 kr.

Forvaltningens vurdering pr d. 5. januar 2014:

Da bestyrelsen for Arena Rebild har tiltrådt det nye regelsæt pr. 1. januar 2015, forudsætter forvaltningen at bestyrelsen har vurderet at kunne sikre en sund driftsøkonomi for hallerne, baseret på dette regelsæt.

I tilfælde af at Byrådet giver kommunal garanti til energilånet vil dette ikke belaste den kommunale låneramme. Kommunen påtager sig en risiko, hvis garantien udløses, fx i tilfælde af Arena Rebilds konkurs. Risikoen udgør det konkrete lån, forventeligt 250.000 - 400.000 kr.

Modellen vil være præcedensskabende i forhold til øvrige haller.

Kultur- og Fritidsudvalget, 23. september 2014, pkt. 120:

Beslutning: Sagen udsættes til næste møde i Kultur- og Fritidsudvalget.

Kultur- og Fritidsudvalget, d. 13. januar 2015:

Forvaltningens indstilling:

- at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter sagen med henblik på indstilling til Byrådet

Kultur- og Fritidsudvalget, 13. januar 2015, pkt. 6:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at Arena Rebilds anmodning om at optage lån med kommunegaranti til energirenovering, således at hallens egenfinansiering afløftes ad den vej, imødekommes.

Det forudsættes hermed at:

- Arena Rebilds tilskud ikke øges i denne forbindelse, idet energilån forudsættes finansieret ved sparede udgifter til energi

- Garanti gives indenfor en ramme på 400.000 kr. (dog maksimalt 25% af den samlede renoveringsudgift)

- Lån optages i KommuneKredit som lån med afdrag og med en løbetid på maksimalt 10 år.

- Kommunal garanti og udbetaling af tilskud til renovering udstedes/udbetales i takt med at der er dokumentation for udført arbejde.

- Arena Rebild fremsender drifts- og likviditetsbudget for 2015.

Projektforslaget er udarbejdet for at etablere en transmissionsledning mellem Aalestrup Varme og Nørager Varmeværk for derved at udnytte en overskudskapacitet på biomasseanlægget (savsmuld, bark og flis) hos Aalestrup Varme og en fusion af de 2 varmeværker. Herudover kan beboerne i Simested, som i dag har individuel opvarmning, blive koblet på fjernvarmenettet. Men den del af projektet hører under Vesthimmerlands Kommune.

Den største del af transmissionsledningen vil i Rebild Kommune lægge på privat jord på ejendommen Troldvej 3, 9610 Nørager, hvor arealafståelse eller servitutpålæg vil kunne komme på tale. Hvis det ikke er muligt, at indgå en frivillig aftale skal transmissionsledningen etableres ved ekspropriation. Det vil dog først kræve en detaljeret projektering af tracéet.

Tilslutningen af forbrugere i Simested beror på frivillige aftaler. Det forventes dog, at der kan indgås frivillig aftale med en del af forbrugerne, da Aalestrup Varme kan levere billigere varme især ved bygninger opvarmet med olie eller elvarme. 76 % af forbrugerne i Simested har i dag oliefyr eller elpaneler (jf. OIS).

Projektforslaget viser en positiv selskabsøkonomi ved etablering af transmissionsledningen. Hvis alle forbrugere i Simested bliver tilkoblet forventes en forbedre selskabsøkonomi på 1,5 mio kr / år. Hvis ingen forbrugere i Simested bliver tilkoblet forventes en forbedret selskabsøkonomi på 0,5 mio kr / år.

Figur 5 fra projektforslaget

Projektforslaget viser en positiv samfundsøkonomi ved etablering af transmissionsledningen med en besparelse på 12,8 mio kr over en 20 års periode, hvis Nørager og hele Simested får overskudsvarme fra Aalestrup. Hvis ingen i bliver koblet på fjernvarmenettet forventes en besparelse på 5,8 mio kr over en 20 års periode.

Da Nørager Varmeværk er et naturgasfyret varmeværk vil transmissionsledningen bidrage til at bringe forbruget af naturgas ned. Hvis Nørager og alle forbrugere i Simested får overskudsvarme fra Aalestrup forventes en reduktion i den samlede mængde CO₂-ækvivalenter med 53.127 tons over 20 år svarende til reduktion på 96,8 %. Hvis ingen forbrugere i Simested kobles på, så det kun er Nørager, som modtager overskudsvarme, forventes en reduktion i den samlede mængde CO₂-ækvivalenter med 46.555 tons over 20 år svarende til reduktion på 97,3 %. Årsagen til at den procentvise reduktion er mindre hvis alle forbrugere i Simested kobles på kan være, at 24 % af forbrugerne i Simested får varme fra individuelle varmepumper og biomassefyr (jf. OIS).

Jf. projektbekendtgørelsens § 6 kan kommunen godkende et projektforslag for distribuering af fjernvarme, hvis projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestemmelse om at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljømæssige opvarmning. Jf. projektbekendtgørelsens § 17 kan kommunen som udgangspunkt ikke godkende et nyt varmeproduktionsanlæg baseret på biomasse ved et eksisterende naturbaseret kraft-varme-anlæg. § 17 er dog ikke til hindrer for, at man etablerer en transmissionsledning til levering af varme baseret på biomasse så længe, at der er tale om en eksisterende biomassekedel med en restkapacitet. Der må bare ikke ske en udvidelse af produktionskapaciteten for biomassevarmen.

Varmeværket kan søge kommunal garanti til forsyningsledningen.

Derudover kan der - jf. erfaringer fra sagen om tilslutning af Haverslev og Suldrup til Aars Varmeværk - efterfølgende være betaling af tilslutningsbidrag. Det kommunale engagement vil i den forbindelse være relevant for så vidt angår kommunale institutioner og selvejende institutioner (haller m.v.). Disse udgifter vurderes at være låneberettigede udenfor den kommunale låneramme, da der er tale om energiinvesteringer.

Udvalget for Teknik og Miljø, 14. januar 2015, pkt. 12:

 Teknik- og Miljøudvalget indstiller forvaltningens indstilling godkendt.