Hovedforslaget vurderes overslagsmæssigt at koste 59,54 mio. kr. Følgeprojekter: to stioverføringer til samlet 3,5 mio. kr og cykelstier langs Vestre Primærvej til 3 mio. kr. I alt 66,04 mio. kr.

Alternativet vurderes overslagsmæssigt at koste yderligere 3-5 mio. kr i anlægsomkostninger og min. 2,33 mio. kr yderligere i arealerhvervelse.

Anlægsoverslagene er på prisniveau 2021 og er incl. rådgiverydelser, men excl. udgifter til arealerhvervelser og arkæologiske undersøgelser samt stigende priser for anlæg.

Der er på investeringsoversigten 2022-25 samlet afsat 48,77 mio. kr.

I forbindelse med udarbejdelse af detailprojekt og arealerhvervelsesplan, vil der kunne udarbejdes et detaljeret anlægsoverslag.

Projektet vil bidrage til et mere effektivt transportsystem og et mere glidende trafikflow. Da vejen i sig selv ikke vurderes at generere mere trafik, vurderes trafikkens samlede energiforbrug i området at være neutralt. I anlægsfasen vil projektet bidrage til et øget CO2 udslip. Projektet vil have en positiv indvirkning på den sociale bæredygtighed, da den vurderes at øge trafiksikkerheden og understøtte byudviklingen. Projektet vil have en negativ effekt i forhold til landskab og miljø i de områder, hvor vejen anlægges, men vil samtidig aflaste eksisterende veje hvor landskabsværdier og miljø kan forbedres.

Byrådet behandlede på møde den 22. juni 2021 alternative linjeføringer for Ny Nibevej og besluttede at vælge "linjeføring 3 med tilslutning til Vestre Primærvej og med en lidt sydligere krydsning af Hobrovej idet det i forbindelse med projekteringen undersøges hvilke muligheder, der er for fartreduktion på hele Vester Primærvej til 60 km i timen, og hvordan der kan etableres cykelsti langs Vestre Primærvej."

Byrådet besluttede den 24. marts 2022 den sydligste linjeføring ved rundkørsel ved Hobrovej skulle indgå som hovedforslag i miljøkonsekvensrapporten, en række justeringer af tracéét samt at en løsning syd om Porthusvej skulle medtages i det videre arbejde som alternativ til hovedforslaget

Ny Nibevej er omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering af projektet og forudsætter, at der vedtages en lokalplan og udlægges en ramme i kommuneplanen, der også skal miljøvurderes. Såvel miljøkonsekvensrapport som kommuneplanændring kræver fordebat. Der er derfor afholdt en fordebat i uge 13-16, hvor alle interesserede opfordredes til at komme med ideer og forslag til planlægningen og indholdet i den kommende miljøvurdering. Se bilag 1: Ideoplæg og bilag 2: Udkast til afgrænsningsnotat, som var sendt i foroffentlighed.

Der er i alt modtaget 32 høringssvar fra borgere og myndigheder. Et resume af høringssvarene, samt forvaltningens bemærkninger og stillingtagen fremgår af bilag 3 og den fulde længde af høringssvarene fremgår af bilag 4. Opsamling fra åben hus arrangementet den 7. april 2022 fremgår af bilag 5. Ejendommen Hobrovej 180 og Præstevej 74 (bilag 4: nr. 19 og 20) ønsker at mødes med politikerne til besigtigelse af de aktuelle lokaliteter.

De indkomne høringssvar omhandlede hovedsageligt følgende emner:

• Vej og trafikforhold, herunder forslag om alternative vejforløb og forslag om genovervejelse af tidligere forslag, trafiksikkerhed og adgangsforhold for ejendomme og marker der driftes. Desuden foreslås vejen tilsluttet ved Juelstrupparken i stedet for Vestre Primærvej.
• Støj, primært påvirkning af beboere, fra ejendomme, der ligger tæt på enten hovedforslaget eller det alternative sydlige forslag.
• Landskabelige forhold, herunder Mastrup Ådal og de særlige landskabsmæssige udpegninger som Mastrup Ådal er en del af.
• Rekreative værdier, herunder den visuelle påvirkning for beboere i nærheden af den nye vej.
• Naturforhold, herunder hensynet og beskyttelsen af dyr og planter og spredningsmuligheder for områdets dyreliv.

Med baggrund i høringssvarene foreslår forvaltningen, at udkast til afgrænsningsnotat suppleres med følgende emner:

Miljøstyrelsen gør i deres høringssvar opmærksom på, at styrelsen vurderer, at det bliver vanskeligt at opnå dispensation for fredningen Gravlevdalen og Rebild Bakker samt at sagsbehandlingstid på fredningssager ligger på 1/2-4 år, alt efter om der søges om ophævelse eller dispensation. Umiddelbart vurderer forvaltningen, at vejprojektet ikke er i strid med fredningsbestemmelserne og således ikke forudsætter en egentlig ophævelse/ny fredning, men at der kan dispenseres fra fredningsbestemmelserne. Kommunen er i dialog med Miljøstyrelsen herom.

Linjeføringer

Alternativer til hovedforslag

Der er kommet flere forslag om en sydligere linjeføring end hovedforslaget. Argumenterne drejer sig primært om; at mindske genevirkningerne for ejendomme beliggende tæt på hovedforslaget, at det vil give mulighed for mere byudvikling, og at vejens indvirkninger på naturværdierne kan mindskes. Der er endvidere forslag om at gå tilbage til den oprindelige linjeføring eller til kombinationer af allerede undersøgte alternativer.

Forvaltningen vurderer, at der ikke er fremkommet nye oplysninger i forhold til den forudgående linjeføringsanalyse, der fremgår af bilag 7 og den politiske beslutning om valg af hovedforslag. Forvaltningen anbefaler derfor ikke, at linjeføringen ændres.

Tilslutningspunkt

Flere høringssvar anbefaler, at vejen tilsluttes ved Juelstrupparken i stedet for ved Vestre Primærvej. Argumenterne drejer sig primært om, at trafikafviklingen vil blive bedre og at den øgede trafik på Vestre Primærvej vil øge de trafikale gener langs og på tværs af vejen. Der nævnes støj, lugtgener, trafiksikkerhed og trafikafvikling.

Forvaltningen bemærker, at de miljømæssige påvirkninger langs Vestre Primærvej mellem Nibevej og Over Bækken, indgår i afgrænsningsnotatet. Mulighederne for etablering af cykelstier langs Vestre Primærvej og hastighedsreduktion til 60 km/t medtages i projektet jf. byrådets beslutning den 22. juni 2021.

Vestre Primærvej er klassificeret som ”trafikvej” og er dimensioneret til kunne afvikle øgede trafikmængder. Vejen er udformet med kanaliseringsanlæg i diverse kryds, og der er anlagt støjvolde mod boligområderne. En rundkørsel ved Vestre Primærvej vurderes, jf. bilag til byrådets beslutning den 24. marts 2022, at have en tilstrækkelig restkapacitet til også at kunne håndtere fremtidige trafikstigninger efter trafikmodellens 2035 scenarie. Tilslutningen ved Vestre Primærvej vurderes at give den bedste trafikløsning overordnet set, og at have det største potentiale i forhold til at aflaste vejene i byområdet og specielt Hobrovej.

Alternativ linjeføring syd om Porthusvej

Byrådet besluttede den 24. marts 2022, at en løsning syd om Porthusvej skulle medtages i det videre arbejde som alternativ til hovedforslaget. Alternativet opstod, idet der blev valgt en sydlig tilslutning ved en fremtidig rundkørsel ved Hobrovej, og der derfor viste sig et ikke tidligere undersøgt alternativ, hvor vejen fortsatte mod øst syd om Porthusvej.

Kommunens rådgiver har gennemført en vurdering af alternativet syd om Porthusvej. Se bilag 6.

Inden der udarbejdes miljørapport og lokalplan, så skal der tages stilling til, hvilken linjeføring, der skal indgå som hovedforslag i miljørapporten og danne grundlag for lokalplan.

Forvaltningen bemærker hertil, at det ikke vil være rimeligt overfor de lodsejere, som vil blive berørt af projektet, at der er usikkerhed om linjeføringen.

Den undersøgte alternative linjeføring er placeret, så den ikke kommer i berøring med Natura2000-området, da det vurderes at være vanskeligt at opnå tilladelse til at føre vejen igennem dette, når der er et anvendeligt alternativ.

Linjeføringen vil trafikalt set ikke adskille sig væsentligt fra en linjeføring nord for Porthusvej, da længden af de to løsninger er omtrent den samme, og da tilslutningspunkterne også vil være de samme.

Det sydlige alternativ har nogle ulemper, mens der ikke kan peges på nogle væsentlige fordele. De væsentligste ulemper er:

• Løsningen vurderes at betyde, at to ejendomme skal totaleksproprieres.
• Lokale vejtilslutninger besværliggøres og fordyres ved anlæg af tunnel for Lundehusvej og ny tilslutning for Buderupholmvej 40-44.
• Det vil sandsynlig vis ikke være muligt at etablere en niveaufri stikrydsning ved Buderupholmvej pga. Natura2000-området.
• Løsningen medfører - i forhold til det nordlige alternativ - en lidt større påvirkning af de:
  • Landskabelige værdier
  • Naturmæssige værdier
  • Rekreative værdier

Hovedforslaget nord om Porthusvej ikke er til hinder for byudvikling mod syd, og i strukturplanen arbejdes med udnyttelse af området syd for hovedforslaget og Porthusvej, til boligformål. Byudvikling i den sydlige del af strukturplanen har et langt tidsperspektiv og forudsætter nedlæggelse af husdyrbrug

Rådgiver vurderer at alternativet syd om Porthusvej vil blive 3-5 mio. kr dyrere end det nordlige hovedforslag (tunnel ved Lundehusvej og ekstra jordarbejder). Dertil kommer udgifter til ekspropriation af to ejendomme, hvis samlede værdi jf. den offentlige ejendomsvurdering er på 2,33 mio. kr. Der er ikke indhentet en konkret vurdering af markedsprisen, men det bemærkes, at der på den ene ejendom indenfor det sidste år, og efter vurderingen, er opført en større tilbygning.

Der er indkommet flere høringssvar fra beboere, som bliver berørt af alternativet (bilag 3 og 4: nr. 5, 16, 32 og 27 med underskriftsindsamling fra 14 ejendomme)

Man er generelt uforstående overfor, at alternativet bliver præsenteret så sent i processen, og er bekymrede for at de naturmæssig og landskabsmæssige værdier i området vil blive ødelagt, og at de fremtidige adgangsforhold til ejendomme og de rekreative områder, vil blive ringere. Danmarks Naturfredningsforening kan på ingen måde støtte op om det skitserede forslag om at trække traceet syd om Porthusvej.

Med baggrund i den gennemførte vurdering af alternativets indvirkning på diverse ejendomme samt de økonomiske og landskabsmæssige konsekvenser, anbefaler forvaltningen, at alternativet ikke erstatter hovedforslaget og alene indgår i miljørapporten som et undersøgt alternativ.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter,

at igangsætte udarbejdelse af Varmeplan 2022, og

at forvaltningen kan sende forslag til varmeplan 2022 i offentlig høring i mindst 2 uger

Udgifter til udarbejdelse af fjernvarmeanalyse og varmeplan afholdes indenfor driftsbudgettet. Det forventes, at der skal bruges markant flere ressourcer til varmeplanlægning og projektgodkendelser de næste år.

KL har indgået aftale med staten om finansiering. Der er afsat 201 mio. kroner til 2022-2024 til bl.a. fremskyndet varmeplanlægning. Midler udmøntes via bloktilskud.

Formålet med Varmeplan 2022 er at fremme den mest hensigtsmæssige omstilling til en fossilfri varmeforsyning. Her vises vejen til en udfasning af naturgas i Rebild Kommune, der på sigt minimerer CO2-udledningen og øger forsyningssikkerheden. Ved at centralisere varmeforsyningen gennem en strategisk udbygning af fjernvarmeforsyningen understøttes ligeledes en økonomisk bæredygtig omstilling, med mindst mulig belastning af elnettet.

Ikke alle borgere får mulighed for at blive koblet på fjernvarmen. Derfor er afsnittet om alternative muligheder for omstilling af områder uden mulighed for fjernvarme vigtigt. Det understøtter den miljømæssige bæredygtighed ved nemt og overskueligt at vise fossilfri alternativer til olie- og gasfyr. Her er det værd at bemærke, at det potentielt kan blive en udfordring for nogle borgere at finde finansiering til de fossilfri alternativer. Der kan eventuelt indtænkes en indsats, der understøtter en social bæredygtig omstilling til en fossilfri varmeforsyning.

Varmeforsyningen står over for en stor omstilling som følge af krigen i Ukraine og den grønne omstilling. I marts 2022 offentliggjorde EU-Kommissionen en plan for at gøre Europa uafhængig af russisk kul, olie og naturgas inden udgangen af 2030. I den fremtidige planlægning skal der ske en udfasning af olie og naturgas til bolig- og rumopbevaring. Dette skal enten ske ved udbygning af forsyningen med fjernvarme eller ved individuelle løsninger i de områder, hvor der ikke er mulighed for fælles løsninger.

Regeringen har meldt ud, at kommunerne inden udgangen af 2022 skal oplyse borgerne, om de kan blive tilsluttet fjernvarme eller ej. Der skal derfor udarbejdes en ny varmeplan, der tager udgangspunkt i en fjernvarmeanalyse, der undersøger hvor og hvornår det er muligt at få fjernvarme, eller om man i stedet bør kigge i retning af individuelle grønne opvarmningsløsninger, som fx varmepumper.

Der er i juni 2022 indgået en politisk "Delaftale om mere grøn varme og udfasning af naturgas 2022 ", der bl.a. har til formål at øge farten på den grønne omstilling og udrulningen af fjernvarme. I delaftalen fremgår det, at godkendelsesprocessen for fjernvarmeprojekter skal forenkles i 2022 og 2023. Konkrete projektforslag, der indfrier den samlede varmeplan, kan undtages fra projektbekendtgørelsens krav om, at det alene er det mest samfundsøkonomisk fordelagtige varmeprojekt, som byrådet kan godkende. Det er hensigten, at fjernvarmeselskaber skal udarbejde projektforslag for udrulning af fjernvarme hurtigst muligt, så kommunerne kan godkende projektforslag inden udgangen af 2023.

Varmeplanen er ikke juridisk bindende men er vejledende og rammesættende for varmeforsyningens udvikling og planlægning i Rebild Kommune. Det er alene de godkendte varmeprojektforslag, udarbejdet og godkendt efter Projektbekendtgørelsen, som er juridisk bindende. Varmeplanen synliggør hvilke områder, der kan udarbejdes projektforslag for, så der kan etableres fjernvarme. Den nye Varmeplan 2022 vil erstatte den tidligere varmeplan fra 2010.

Indhold

Varmeplanen vil indeholde 4 følgende afsnit:

Mål og rammer

Afsnittet sætter overordnede mål og rammer for udviklingen af varmeforsyningen i Rebild Kommune. Herunder også lovens rammer for kommunerne i varmeplanlægningen.

Status for varmeforsyningen

Afsnittet forholder sig til, hvilke typer varmeforsyning der er i dag i kommunen, og hvordan den geografisk er fordelt. Samtidig laves der en status på den grønne omstilling af varmeværkerne.

Mulighed for fjernvarme

Der udarbejdes en model, der inddeler de områder hvor der i dag ikke er fjernvarme, herunder de eksisterende naturgasområder.

Områderne bliver kategoriseret ud fra en trafiklysmodel:

• Grønne områder forventes at få tilbudt fjernvarme og kan umiddelbart konverteres.
• Gule områder skal afklares nærmere af fjernvarmeselskaberne og vurderes derefter enten som grønt eller rødt område.
• Røde områder forventes ikke at kunne konverteres og bliver derfor ikke tilbudt fjernvarme.

Kategoriseringen tager udgangspunkt i, om der er positiv bruger- og selskabsøkonomi i at konvertere et område og samtidig opnå et overordnet set positiv samfundsøkonomi.

Varmeforsyning i områder uden mulighed for fjernvarme

Afsnittet forholder sig til de områder, der kategoriseres som rød i trafiklysmodellen, og derfor ikke kan forventes konverteret til fjernvarme. Det beskrives hvilke alternative muligheder der er for at omstille varmeforsyningen i disse områder.

Proces

Processen for varmeplanen forventes at strække sig ind til udgangen af 2022.

Udkast til tidsplan for varmeplanen 2022:

• Juni - Fællesmøde med varmeværkerne i Rebild Kommune. Formålet med mødet var at informere om den kommende proces med Varmeplan 2022, og for at udveksle viden om varmeværkernes status i forhold til tilslutning til fjernvarme samt hvordan de producerer deres varme.
• August - Teknik og Miljøudvalget igangsætter processen for at udarbejde Varmeplan 2022.
• September - Fjernvarmeanalyse igangsættes - En analyse der udfra en trafiklysmodel viser hvilke områder i kommunen, der kan overgå til fjernvarme og hvilke områder, der skal have individuelle løsninger. Kategoriseringen tager udgangspunkt i om der er positiv brugerøkonomi og selskabsøkonomi i at konvertere områderne og derved også overordnet set positiv samfundsøkonomi.
• Oktober - Forslag til Varmeplan 2022 udarbejdes og sendes i offentlig høring i mindst 2 uger.
• December - Politisk behandling af Varmeplan 2022 med henblik på endelig vedtagelse.
• December - Borgerne bliver orienteret om deres mulighed for fjernvarme.

Udkast til tidsplan er i bilag 1.

Høring

Varmeplaner er ikke bindende for borgere og virksomheder, og projektbekendtgørelsen indeholder ikke krav om offentlig høring. Forvaltningen forventer dog, at der vil være en vis bevågenhed på planlægningen, der vil få betydning for, hvor der kan godkendes projektforslag og derved inddirekte betydning for den enkelte borger. Forvaltningen foreslår derfor, at forslaget til varmeplan 2022 sendes i mindst 2 ugers offentlig høring.

For at kunne overholde regeringens udmelding om, at alle borgere skal have besked om mulighed for fjernvarme, inden udgangen af 2022, er det nødvendigt, at forvaltningen kan sende forslag til varmeplan i offentlig høring.

Jf. forslag til kompetenceplan drøftet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 8. juni, kan Teknik- og Miljøudvalget vedtage forslag til varmeplan, og den endelige vedtagelse skal ske i byrådet. Hvis forslaget skal godkendes af Teknik- og Miljøudvalget, så kan varmeplanen først godkendes i 2023.

Forvaltningen foreslår derfor, at kompetencen til at sende forslag til varmeplan i offentlig høring delegeres til forvaltningen.