Resume
Sagen afgøres i: Byrådet.
Forslag til lokalplan nr. 288 for et boligområde i Støvring Syd udlægger et området til parcelhusbebyggelse. Lokalplanforslaget er i offentlig høring frem til den 3. marts 2015.
Støvring Kraftvarmeværk har indsendt et udkast til projektforslag med henblik på forsyning af området med fjernvarme. Projektforslagets formål er at belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for at tilkoble området til fjernvarmen i Støvring, samt at forsyning af området ikke giver negative virksomhedsøkonomiske eller brugerøkonomiske ændringer. Varmeprojekter kræver kommunens godkendelse jf. projektbekendtgørelsens § 3, stk. 1. Udkastet til varmeprojektforslag skal politisk godkendes med henblik på at sende den i høring ved forsyningsselskaber samt grundejer jf. projektbekendtgørelsens § 25, stk. 1.