Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.

Jan Brøndum deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Indstilling

at økomiudvalget godkender indsendelse af det udfyldte spørgeskema.

Økonomi

En udmøntning af strategien kræver store investeringer (arbejdstimer, ledelsestid og nye systemer). Det er forventningen at investeringerne vil kunne tjene sig hjem på længere sigt.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune er blevet bedt om at forholde sig til den kommende fælleskommunale digitaliseringsstrategi, som nu foreligger i høingsversion.

Høingsprocessen frem mod aflevering af høringssvar den 20. april 2015 skal involvere ledelse, direktion og politisk behandling. 

Rebild Kommune kan tilslutte sig den overordnede vision og indsatsområderne i strategien "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark".  

Visionen er at digitalisering skal styrke en decentralt funderet offentlig sektor, der på en gang yder og faciliterer nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service for og med borgerne og virksomhederne. Som der står i dokumentet, lægger den nye strategi op til en ambitiøs fælles indsats frem mod 2020. Men ambitionen er også, at den fælleskommunale indsats for digitalisering har den rigtige balance mellem at sætte nye skibe i søen på de områder, hvor øget digitalisering har størst potentiale til at skabe værdi for samfundet, og at få sejlet de skibe i havn som er sat i søen. 

Nøglebudskaberne i strategien er at nedenstående indsatsområder ikke nås uden ledelsesmæssig fokus og styring. De kommunale organisationer skal selvstændigt såvel som i fællesskab forfølge muligheden for at prioritere og realisere initiativerne med øje for gevinstrealisering inden for disse indsatsområder:

  • Fokuseret fællesoffentligt samarbejde om digitalisering
  • Borgerbetjening 3.0
  • Offentlige data skal skabe effektivitet og merværdi
  • Sikkerhed og tilgængelighed skal gå hånd i hånd
  • Kommunernes rammearkitektur - fælles strategiske spilleregler
  • Smart digital beskæftigelsesindsats
  • Borgerne skal i videst muligt omfang mestre eget liv
  • Digital sammenhæng for børn og unge
  • Teknologi giver bedre fysiske rammer og bæredygtig vækst
  • Effektiv styring og administration 

Rebild Kommune er i gang med at færdigbearbejde strategiplan, med det formål at vi forbereder os til at holde mange initiativer i luften og sikre den fornødne ledelsesmæssige forankring, prioritering og politiske deltagelse. 

Så udover at vi forholder os positivt til strategien understøtter vi initiativerne lokalt ved at tilslutte os og forfølge indsatsområderne ved at sætte digital ledelse på dagsordnen.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Rebild Kommune er blevet bedt om at forholde sig til den kommende fælleskommunale digitaliseringsstrategi, som nu foreligger i høringsversion.

Høringsprocessen frem mod aflevering af høringssvar den 20. april 2015 skal involvere ledelse, direktion og politisk behandling.

Beslutning

Rebild kommune deltager ikke.

Jan Brøndum deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Indstilling

at Økonomiudvalget med afsæt i indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet drøfter, hvorvidt Rebild Kommune skal deltage i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark.  

Sagsfremstilling

Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark (NBEN) har indbudt Rebild Kommune til at bliver partner i netværket. NBEN er et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Hjørring Kommune, kommunernes erhvervscentre, Aalborg Universitet, Energi Nord og en række nordjyske virksomheder, der har til formål at styrke de deltagende virksomheders konkurrenceevne gennem målrettet indsats i retningen af miljø- og energimæssig bæredygtighed. NBEN har en ambition om, at netværket skal udbredes til hele Nordjylland.

I januar er der afholdt et møde med deltagelse af repræsentanter fra NBEN, Rebild Kommuner og Rebild Erhvervsudviklingsråd. På dette møde blev det aftalt, at forelægge NBEN’s henvendelse for Erhvervsudviklingsrådet med henblik på en afklaring af, hvorvidt initiativet er relevant for erhvervslivet i Rebild og efterfølgende at komme med en indstilling til Økonomiudvalget vedr. evt. deltagelse i NBEN.

Yderligere oplysninger om NBEN

NBEN er et forum, hvor virksomheders arbejde med bæredygtighed videreudvikles. Netværkets formål er at styrke de deltagende virksomheders konkurrenceevne gennem målrettet indsats i retningen af miljø- og energimæssig bæredygtighed.

De konkrete aktiviteter i NBEN omfatter:

Bæredygtighedsscreeninger:

I samarbejde med kommunale forvaltninger, erhvervscentre, Aalborg Universitet og Energi Nord gennemføres der bæredygtighedsscreeninger af virksomhedernes produktion og produkter.

Screeningen giver overblik over:

• energioptimering

• optimering af materialeanvendelsen

• reduktion af ressourceforbrug

• affaldsreduktion

• udvikling af mere energieffektive og miljøvenlige produkter.

Samarbejdsaftaler:

Baseret på bæredygtighedsscreeningen og på en dialog mellem virksomheden, Kommunen, Energi Nord, erhvervsafdelingen og Aalborg Universitet identificeres de indsatsområder, som prioriteres i første omgang. De prioriterede indsatsområder angives i en samarbejdsaftale, som underskrives af NBEN og virksomheden.

Konsulentstøtte til Plan for Bæredygtig Forretningsudvikling:

I processen med Plan for Bæredygtig Forretningsudvikling er det muligt for virksomheder at få gratis konsulenthjælp til at gennemføre intentioner i samarbejdsaftalen.

Netværksmøder:

Der afholdes større netværksmøder i NBEN 4 gange årligt. Her er der mulighed for vidensdeling, erfaringsudveksling og at få inspiration omkring miljø og bæredygtighed på tværs af brancher.

Økonomi

Økonomimodellen er bygget op således, at deltagende kommuner betaler et kontant bidrag for at deltage i NBEN, ligesom de leverer medarbejdertimer. Aalborg Kommune bidrager pt. med 1,5 mio. kr. og Hjørring Kommune bidrager med 0,5 mio. kr. p.a. i kontante bidrag. Virksomheder med under 10 ansatte betaler kr. 5.000,- p.a. og virksomheder over 10 ansatte betaler kr. 10.000 p.a.

NBEN har ikke fremsendt et forslag vedr. Rebild Kommunes økonomiske bidrag ved deltagelse i netværket.

Erhvervsudviklingsrådet indstilling til Økonomiudvalget

På rådsmødet den 5. marts besluttede Erhvervsudviklingsrådet at indstille følgende til Økonomiudvalget:

”Rådet drøftede NBEN, herunder de økonomiske perspektiver. Det anslås med afsæt i de kommunale bidrag fra Hjørring og Aalborg, at Rebild Kommune må forvente at skulle bidrage med ca. 200.000 kr. for at deltage i netværket.

Erhvervsudviklingsrådet konkluderede med henvisning til økonomien, at det på nuværende tidspunkt ikke vil indstille til Økonomiudvalget, at Rebild Kommune deltager i NBEN. Rådet vil dog følge netværket, og viser der sig større interesse fra erhvervslivet, kan deltagelse tages op til overvejelse.”

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0