Sagsfremstilling
Rammerne for tilskudsreglerne i Rebild Kommune er Folkeoplysningsloven og Rebild Kommunes Folkeoplysningspolitik.
Formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er at styrke folkeoplysningen, og dermed medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. Inden for dette formål gives tilskud til idræts-, samt idébestemt og samfundsengagerende foreninger, der giver børn og unge mulighed for aktiviteter i deres fritid.
En forening er tilskudsberettiget jævnfør Folkeoplysningsloven, hvis foreningen er godkendt af Rebild Kommune som folkeoplysende forening.
Redigeret tilskudsregelsæt, indeholdende allerede tidligere politisk vedtagne ændringer, kan ses i bilag.
En folkeoplysende forenings kommunale tilskudsmuligheder er:
1) Lokaletilskud
2) Aktivitetstilskud til børn og unge under 25 år
3) Leder-, træner-, og instruktøruddannelse
4) Fritidsrådets Start og Udviklingspulje
Lokaletilskud
Foreninger kan søge om tilskud til udgifter til egne og lejede lokaler. Dog kan nye ansøgninger om lokaletilskud afslås, hvis forvaltningen kan anvise et egnet kommunalt lokale. Puljen til lokaletilskud fordeles forholdsmæssigt til foreninger på baggrund af indsendt budget. Dvs. at der ikke er en fast tilskudsprocent. Dog vil foreningerne altid, jævnfør folkeoplysningsloven, have ret til minimum 65 % tilskud til medlemmer under 25 år.
Lån af kommunale lokaler
Foreninger har mulighed for gratis at låne kommunale lokaler og faciliteter. Bl.a. udendørs faciliteter, skolernes gymnastiksale og undervisningslokaler.
Opgørelser 2017, 2018 og Budget 2019, 2020 (2019 bliver opgjort i juli 2020):
År |
Procent |
medlemmer i alt |
Medlemmer over 25 år |
Medlemmer under 25 år |
Vedligehold |
Foreninger der har søgt |
Budget |
2020 |
86% |
15686 |
7192 |
8494 |
670.919 |
81 |
7.879.100 |
2019 |
88% |
15362 |
7469 |
7893 |
475.681 |
80 |
7.749.600 |
2018 |
100% |
15143 |
6936 |
8207 |
481.480 |
81 |
8.148.000 |
2017 |
93% |
15885 |
7193 |
8692 |
532.150 |
82 |
8.592.100 |
Tilskudsprocenten er således faldet fra 2018 til 2020. Det skyldes blandt andet, at medlemstallet er steget, at vedligeholdelsesudgifterne er steget, og at Byrådet i forbindelse med budgetaftale for 2019 vedtog en budgetreduktion på 0,5 mio. kr. med virkning fra 2019.
Aktivitetstilskud til børn og unge under 25 år
Puljen til aktivitetstilskud fordeles på baggrund af et pointsystem, hvor hvert kontingentbetalende medlem under 25 år tælles med følgende pointtal:
a) Helårsaktivitet - 3 point |
Aktiviteter, hvor der er aktivitet såvel sommer som vinter, og hvor der er løbende aktivitet hver uge. Eksempelvis spejdere og heste– og cykelryttere. |
b) Sæsonaktivitet - 2 point |
Aktiviteter, hvor der er aktivitet f.eks. fra september til april, men hvor der er løbende aktivitet hver uge i sæsonen. Eksempelvis badminton, indendørs- og udendørs fodbold og håndbold. |
c) Løbende aktivitet - 1 point |
Aktiviteter, hvor der ikke er fast aktivitet hver uge, men f.eks. 2 mødedage om måneden eller ingen faste mødedage. Eksempelvis hobbyforening eller rollespilsforening, hvor der ikke er faste aktivitetsaftener. |
Der foretages reduktion af tilskuddet for medlemmer over 25 år, af udgifter til fast drift og øvrige lokaler og lejrture. Reduktionen beregnes i forhold til den andel, de kontingentbetalende medlemmer over 25 år udgør af det samlede antal kontingentbetalende medlemmer.
Opgørelser 2017, 2018 og 2019:
ÅR: |
Medlemmer under 25 år: |
Medlemmer i alt: |
kr. pr. point |
Budget |
2017 |
8629 |
15954 |
76,17 |
1.573.000 |
2018 |
9623 |
16735 |
71,04 |
1.609.200 |
2019 |
* |
69,3 |
1.639.100 |
|
2020 |
ansøgningsfrist 1. feb 2020 |
*de endelige tal for 2019, kan trækkes i marts måned 2020
Leder-, træner-, og instruktøruddannelse
Rebild Kommune giver tilskud til kursusudgifter, opholds- og rejseudgifter for enkeltpersoner:
- Der gives max 1.500 kr. pr. person. Tilskuddet vil dog være afhængigt af den afsatte pulje, som fordeles forholdsmæssigt i forhold til klubbernes godkendte udgifter.
- Der gives ikke tilskud til dommeruddannelse, stævnesekretær kursus og lignende.
Opgørelser 2017, 2018:
År: |
Ansøgte godkendte udgifter |
procent af godkendte udgifter |
Budget |
2017 |
208.819,19 |
52,29 |
109.200 |
2018 |
239.003,52 |
46,53 |
111.200 |
2019 |
Ansøgningsfrist her d. 1.2.2020. |
Start- og udviklingspuljen
Puljen administreres af Rebild Kommunes Fritidsråd og er på 150.000 kr. Puljen støtter nye aktiviteter og tiltag, talentudvikling, nye fysiske faciliteter og redskaber, arrangementer/events indenfor fritids- og idrætsområdet.