Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at politikken godkendes og sendes i høring med svarfrist fredag den 27. marts 2020.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede på deres møde den 27. juni 2019 at nytænke og forenkle kommunens politikker, således at antallet af politikker fremadrettet reduceres fra de nuværende 28 politikker til 5 overordnede politikker. Formålet var bl.a. at sikre sammenhæng og tværfaglighed.

Alle nye politikker skal være gennemsyret af emnerne 'forebyggelse', 'gøre det sammen' og 'sammenhæng' fra Vision2030 ”Vores vej dertil”. FN’s verdensmål om bæredygtig udvikling indbygges tilsvarende i de nye politikker. 

De fem tværgående politikker dækker følgende områder: 

1. Erhverv og beskæftigelse, ansvarligt udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget

2. Børn og unge, ansvarligt udvalg: Børne- og Familieudvalget

3. Ældre, handicap og sundhed, ansvarligt udvalg: Sundhedsudvalget

4. Fritid, kultur og lokalsamfund, ansvarligt udvalg:  Kultur- og Fritidsudvalget.

5. Natur, plan og klima, ansvarligt udvalg: Teknik- og Miljøudvalget.

Processen med at udarbejde en politik for fritid, kultur og lokalsamfund har medført en ændring i det foreslåede navn på politikken, således at den nu hedder "Oplevelser og Fællesskaber" i stedet for den arbejdstitel "Fritid og Oplevelser, som Kultur- og Fritidsudvalget hidtil er blevet præsenteret for.

I forhold til politikken skal det bemærkes, landdistriktsområdet først på sigt bliver en del af Oplevelser og Fællesskaber-politikken. Det vil sige næste gang der udvikles politik. Det skyldes, at der lige er udviklet handleplaner til den eksisterende landdistriktspolitik. Der skal arbejdes efter de handleplaner, inden landdistriktsområdet tænkes sammen med kultur og fritid i en samlet politik.

Kultur- og fritidsudvalget godkendte på deres møde i november 2019 fem temaer for politikken "Oplevelser og Fællesskaber". De endelige temaer ser således ud:

1.Fællesskaber med plads til alle

2.Samarbejde på tværs

3.Frivillige gør forskellen

4.Sunde oplevelser

5.Bredde og elite

På baggrund af de mange input fra borgermødet, workshop og fokusgruppeinterviews og drøftelser i udvalget er der nu formuleret et udkast til politikken Oplevelser og Fællesskaber. Politikken danner de overordnede rammer og giver retning for et stort og bredt område, hvorfor der ikke nævnes specifikke tilbud og aktiviteter. Politikken gælder alle aldersgrupper, og der er lagt vægt på at formulere politikken i brede og rummelige vendinger, hvor der er frihed til lokal implementering. Byrådets vision og politikkerne skal udmøntes og omsættes til handlinger gennem centerkontrakter, handleplaner og eventuelle strategier.

Under hvert tema er der tre målsætninger/intentioner. Disse er listet op i punktform i nedenstående.

Fællesskaber med plads til alle

Vi vil:

•at borgere gennem fritids- og kulturoplevelser har mulighed for at indgå i fællesskaber

•understøtte både formelle og uformelle fællesskaber

•skabe og understøtte mødesteder, hvor borgere mødes på tværs af foreninger, interesser og alder

Samarbejde på tværs

Vi vil:

•skabe grobund for samarbejde på tværs

•Udbrede kendskabet til foreninger og tilbud

•facilitere videndeling og inspiration

Frivillige gør forskellen

Vi vil:

•styrke samarbejdet med frivillige i udviklingen af kultur- og fritidsområdet

•sikre klare rammer for og kendskab til råderum og muligheder som frivillig

•anerkende frivillige

Sunde oplevelser

Vi vil:

•benytte naturen, kulturen og fritidslivet som en arena for sundhedsfremme og forebyggelse

•understøtte lige muligheder for at dyrke naturen, fællesskabet og foreningerne

•at alle borgere bruger deres omgivelser aktivt

Bredde og elite

Vi vil:

•fremme initiativer, der understøtter børn og unges møde med kunst og kultur

•sikre kvalitet og spredning af projekter og tilbud i hele kommunen

•sikre gode forhold til at dyrke kultur- og fritidsinteresser uanset forudsætning, niveau og ambition

Intentionerne/målsætningerne beskrives mere detaljeret i politikken, der er vedhæftet som bilag til sagen.

Inden politikken bliver præsenteret for udvalget i februar 2020, hvor den indstilles til høring, vil politikken blive layoutet og sat ind  i en Rebild skabelon.

Forvaltningen indstiller:

At Kultur- og fritidsudvalget drøfter udkast til politik: Oplevelser og Fællesskaber

Kultur- og Fritidsudvalget 8. januar 2020, pkt. 5:

Godkendt med den tilføjelse, at Kultur- og fritidsudvalget indstiller, at titlen på politikken bliver Oplevelser, fritid og fællesskaber.

Videreført sagsfremstilling:

Politikken er blevet layoutet, og Kultur- og fritidsudvalgets ønske til ændring af titel er indarbejdet. Politikken har været til intern høring i kommunens forvaltninger, hvilket ikke har givet anledning til indholdsmæssige rettelser.

Forvaltningen anbefaler, at politikken sendes i høring ved følgende råd:

Fritidsrådet
Kulturrådet
Frivilligrådet
Landsbyrådet
Det grønne Råd
Handicaprådet
Ungerådet
Ældrerådet

MED:

Sektor MED Center Sundhed, Kultur og Fritid

Udkast til politik samt høringsbrev er vedlagt som bilag.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Kultur- og fritidsudvalget godkendte på mødet i august 2019 tids- og procesplan for udarbejdelsen af kultur- og fritidspolitikken. I november 2019 drøftede udvalget de foreløbige temaer for politikken. Inden udvalget og byrådet i februar 2020 sender politikken i offentlig høring har udvalget mulighed for på dagens møde at drøfte politikken med henblik på kvalificering. Udvalgets eventuelle ønsker til rettelser indarbejdes derefter inden udvalget og byrådet sender det endelige forslag til politik i offentlig høring. 

Beslutning

Indstillet godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at Venskabsbypolitikken godkendes, og at den samtidig ændrer status fra Venskabsbypolitik til Venskabsbystrategi.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune har to venskabsbyer, nemlig Jiaxing i Kina og Gelenau i Tyskland.

Forbindelsen til Jiaxing varetages af Borgmesterkontoret, og samarbejdet med Gelenau varetages af Venskabsbyarbejdsgruppen.

Venskabsbyarbejdsgruppen består af et medlem udpeget af hvert parti eller liste i byrådet samt af et medlem udpeget af henholdsvis Landsbyrådet, Kulturrådet, Fritidsrådet og Ældrerådet. Den seneste politiske behandling af Venskabsbyarbejdsgruppens sammensætning er vedlagt som bilag.  

Indhold

Forslaget i sin helhed er vedlagt som bilag. Her enkelte uddrag:

Formål:

Rebild Kommune vil bruge de internationale aktiviteter til at udveksle erfaringer og ideer med de udenlandske kommuner. Det primære formål vil være at give foreningslivet, samt børn og unge og ældre i kommunen en international dimension i deres virke. Venskabsbysamarbejdet skal indebære en bred social og kulturel udveksling med fokus på særlige områder.

• Undervisning og kultur.

• Turisme, fritid og sport.

• Erfaringsudveksling på politisk og administrativt niveauer.

Ambitionsniveau

Rebild Kommune vil anlægge et realistisk ambitionsniveau, så der er en god chance for at indfri de ønskede målsætninger. Den internationale indsats skal tilpasses de ressourcer, der kan afses til arbejdet. Rebild Kommune ønsker især at prioritere:

  • Kultur og fritid
  • Foreningslivet
  • Børne og unge området
  • Ældreområdet

Og stræbe efter:

At bidrage til et aktivt medborgerskab og mellemfolkeligt samarbejde.

At give borgere, børne-ungeområdet, ældreområdet, foreninger, organisationer, mulighed for at indgå i samspil og kontakt med hinanden.

Ændringerne i hovedtræk

Generelt afspejler udkastet til revideret Venskabsbypolitik de konkrete erfaringer, som Venskabsbyarbejdsgruppen har gjort sig siden vedtagelsen af den oprindelige Venskabsbypolitik.

Den nye politik ændrer ikke ved muligheden for, at Rebild Kommune på et tidspunkt vælger at ændre antallet af venskabsbyer. 

Det indledende afsnit henviser fortsat til Byrådets vision, og er tekstmæssigt skærpet. Konkret fremhæves Rebilds egne styrkepositioner: den smukke natur, den centrale beliggenhed og den kulturelle mangfoldighed.

Venskabsbyarbejdsgruppen har ændret det hidtidige fokus på samarbejde med erhvervslivet. Valget er en konsekvens af de seneste 13 års erfaringer, hvor det har vist sig, at venskabsbysamarbejdet ikke har omfattet erhvervsfremme.

Ældreområdet er som noget nyt kommet med i den reviderede udgave. Denne ændring afspejler også de erfaringer, som venskabsbyarbejdsgruppen har gjort i de senere år. Man har desuden valgt at erstatte "folkeskole" og "folkeskoleområdet" med det bredere "børne- og ungeområde".

Desuden er den tidligere hensigt om at arbejde for at udveksle administrative medarbejdere med henblik på at hente inspiration fra venskabskommunen udeladt, ligesom det ikke længere nævnes, at man "på længere sigt vil tage initiativ til større EU-projekter med udgangspunkt i venskabsbyerne". Dette igen på basis af de hidtidige erfaringer.

Forvaltningens bemærkninger

Byrådet besluttede på sit møde den 27. juni 2019 at nytænke og forenkle kommunens politikker, således at antallet af politikker fremadrettet reduceres fra de nuværende 28 politikker til fem overordnede politikker. Som konsekvens af denne beslutning, foreslår forvaltningen, at Venskabsbypolitikken ændrer status fra politik til strategi. Forvaltningen vurderer endvidere, at de beskrevene særlige fokusområder i handleplanen ligger fint i forlængelse af Byrådets Vision samt den kommende politik for Oplevelser, fritid og fællesskaber.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Rebild Kommunes Venskabsbypolitik blev udarbejdet i 2007. Venskabsbyarbejdsgruppen har udarbejdet et forslag til en revision på baggrund af erfaringerne fra samarbejdet med venskabsbyerne.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0