Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at høringssvar til Praksisplan for Almen Praksis 2021 godkendes

Beslutning fra Sundhedsudvalget, 11. august 2020, pkt. 77:

Godkendt.

Sagsfremstilling

Den fælles vision for både den gældende Sundhedsaftale og Praksisplanen er, at:


Nordjyderne bliver sundere og oplever et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen, der er til for dem.


På grund af den tætte sammenhæng mellem praksisplanen og Sundhedsaftalen, har praksisplanen fokus på samme målgrupper som Sundhedsaftalen:

  • Børn og unge med særlige udfordringer
  • Borgere med psykisk sygdom
  • Borgere med kroniske sygdomme og/eller komplekse problemstillinger


Praksisplanen indeholder 5 pejlemærker med tilhørende målsætninger:


1.Styrke nære relationer: Pejlemærket handler bl.a. om at skabe tydelighed om behandlingsansvaret ved sektorovergange, og styrke kendskab og kommunikation mellem almen praksis og øvrige dele af sundhedsvæsenet. Under pejlemærket behandles bl.a. opgaveoverdragelse, kommunalt-lægelige udvalg (KLU) og brug af digitale muligheder i almen praksis.


2.Sikre målrettede indsatser til de patienter, der har størst behov: Pejlemærket indeholder en beskrivelse af, hvordan der sikres målrettede indsatser til de patienter, der har størst behov. Konkret behandler pejlemærket bl.a. identifikation af børn og unge med trivselsudfordringer, forbedret kommunikation mellem almen praksis, kommuner (herunder PPR) og psykiatri, mere sammenhængende forløb for borgere med kroniske sygdomme, og et mål om øget brug af opfølgende hjemmebesøg.


3.Udvikle og fastholde den faglige kvalitet: Pejlemærket indeholder en beskrivelse af, hvordan den faglige kvalitet i almen praksis udvikles. Det omhandler bl.a. patientinddragelse, kvalitetsudvikling i almen praksis’ kvalitetsklynger, samt samarbejde om forbedret medicinhåndtering (herunder optimering af brug af Det Fælles Medicinkort og dosisdispensering).


4.Sikre hurtigere og nemmere adgang til almen praksis for borgeren: Pejlemærket omhandler arbejdet for at sikre borgerne en god og lige tilgængelighed til almen praksis. Det gælder både fysisk, telefonisk og elektronisk tilgængelighed, samt afprøvning og udbredelse af digitale løsninger for at fremme borgernes tilgængelighed.


5.Styrke proaktivt samarbejde om lægedækningen: Pejlemærket omhandler, hvordan almen praksis, kommuner og region vil samarbejde om at sikre nordjyderne en god lægedækning. Pejlemærket beskriver, hvordan der i fællesskab arbejdes for at sikre tilstrækkelig kapacitet i almen praksis i hele regionen på både kortere og længere sigt, herunder inddeling af regionen i lægedækningsområder samt rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger. Som en del af praksisplanen er der udviklet kommuneprofiler, som er et vejledende redskab i forbindelse med at sikre lægedækning. Hver kommuneprofil indeholder bl.a. en vurdering af lægedækning og den fremtidige lægedækningsstruktur i den enkelte kommune.


En administrativ gruppe med repræsentanter fra kommuner, PLO og regionen har udarbejdet udkastet til praksisplan, som gennem processen flere gange har været behandlet i praksisplanudvalget. Arbejdet har blandt andet taget udgangspunkt i de forhøringssvar som også Rebild Kommune har fremsendt, samt dialogmødet mellem repræsentanter fra Sundhedsudvalget og formandskabet for Praksisplanudvalget.


I kommuneprofilen, som er en del af Praksisplanen, fremgår det at der er fire lægedækningsområder i Rebild Kommune: Nørager, Støvring, Skørping og Terndrup.


I lægedækningsområde Nørager er der to kapaciteter, men udfordringen er, at de ikke benyttes, der er således en rekrutteringsudfordring. Mange borgere i dette område har læge udenfor kommunen. I lægedækningsområde Støvring er udfordringen, at der flytter mange nye borgere til og dermed stiger behovet for almene læger. I lægedækningsområde Skørping og Terndrup passer kapaciteten med antallet af borgere. På sigt er der generelt behov for styrket opmærksomhed på rekruttering af praktiserende læger til kommunen.


Udkast til Praksisplan har været drøftet i Kommunal Lægelige Udvalg (KLU) i Rebild Kommune. KLU har afgivet følgende input til Sundhedsudvalget:

  • Vigtigt at fastholde en opmærksomhed på rekruttering
  • Vigtigt at være opmærksom på kapaciteten i kommunen
  • Det ønskes, at der fastholdes to ydernumre i lægedækningsområde Nørager og tilføres et ekstra ydernummer i lægedækningsområde Støvring


Forvaltningen har udarbejdet et udkast til høringssvar, som har fokus på følgende ønsker:

  • Opbakning til input fra KLU
  • At der indføres større fleksibilitet mellem lægedækningsområder
  • Opbakning til vision, pejlemærker og tiltag


Vedlagt som bilag er udkast til Praksisplan, høringsbrev, pixie udgave og forvaltningens udkast til høringssvar.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Praksisplanudvalget består af politiske repræsentanter fra PLO Nordjylland, Region Nordjylland og kommunale repræsentanter udpeget via KKR Nordjylland. Praksisplanudvalget udarbejder i hver valgperiode en praksisplan for almen praksis. Praksisplanen er et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommuner og praktiserende læger med henblik på at understøtte almen praksis’ rolle i det samlede sundhedsvæsen.


Praksisplanudvalget i Nordjylland har fremsendt en høringsversion af praksisplan for almen praksis til høring hos bl.a. de 11 nordjyske kommuner. Efter høringen bearbejdes planen i Praksisplanudvalget hvorefter planen sendes til godkendelse hos almen praksis, Region Nordjylland og de nordjyske kommuner i foråret 2021.

Beslutning

Indstilles godkendt som indstillet af BFU suppleret med tak for indsatsen til de mange frivillige, der har bidraget.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget over for Økonomiudvalget og byrådet anbefaler, at der gives en bevillingsmæssig korrektion af budgettet for 2020 på 1.247.000 kr.


Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 12. august 2020, pkt. 87:

Indstilles godkendt.


Udvalget kvitterer for en stor indsats fra de mange medarbejdere, der har arbejdet for at realisere aktiviteterne.


Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.


Økonomi

Rebild Kommune har fået bevilget en pulje på 1.247.000 kr. og fordelt til anvendelse jævnfør vedhæftet oversigt.

Sagsfremstilling

Formål er at sikre et udbud af sommeraktiviteter for børn og unge som følge af Covid-19.

Midlerne skal anvendes til udvikling og gennemførelse af sommeraktivitetsforløb i skolernes sommerferie 2020 samt i direkte forlængelse af den.


Aktiviteterne i sommeraktivitetsforløbene skal falde inden for følgende formål:

1) De skal bidrage til at lukke de faglige huller, der kan være opstået hos nogle børn og unge som følge af skolelukningen.

2) De skal understøtte et socialt/trivselsmæssigt formål med fokus på børn og unges deltagelse i fællesskaber samt understøtte deres interesser i øvrigt og udfordre dem til at prøve nye og anderledes aktiviteter.

Begge formål vil kunne understøtte et kriminalpræventivt sigte.


Forvaltningen har i samarbejde med foreninger og på tværs af fagområder sat en række aktiviteter i gang, der afvikles i løbet af sommeren. Se vedhæftet oversigt.


Kommunerne skal aflægge et særskilt revisionspåtegnet regnskab for anvendelsen af tilskuddet senest den 30. november 2020. Eventuellle uforbrugte midler skal tilbagebetales til Børne- og Undervisningsministeriet efter afrapporteringen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0