Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Der er ingen økonomiske- eller bevillingsmæssige konsekvenser

Sagsfremstilling

I overensstemmelse med kommissoriet for Kulturrådet skal Kultur- og Fritidsudvalget udpege medlemmer til rådet.

Kommissorium

Kulturrådets opgave er at medvirke til at realisere målsætningerne i Rebild Kommunes kulturpolitik i tæt samarbejde med kulturaktører, forvaltning og politikere.

Kulturrådet fungerer som sparringspartner og bindeled mellem aktørerne i kulturlivet, forvaltning og politikere og som et forum for nytænkning, erfarings- og idéudveksling og udvikling af kulturen i Rebild Kommune.

Kulturrådet varetager og udarbejder indstillinger til Kultur- og Fritidsudvalget vedrørende:

  • udarbejdelse og revision af handleplaner inden for kulturpolitikkens områder
  • udvikling af nye aktiviteter og initiativer på kulturområdet
  • udarbejdelse af retningslinjer for fordeling af midler til kulturelle opgaver i henhold til gældende tilskudsregler

Udpegning

Kulturrådet udpeges af Kultur- og Fritidsudvalget efter indstilling fra forvaltningen. Alle aktører, foreninger og enkeltpersoner kan indsende forslag til kandidater.

Sammensætning

Kulturrådet består af 5 medlemmer.

Rådets medlemmer udpeges for en 2-årig periode, således at 3 medlemmer afgår i lige år og 2 afgår i ulige år. Ny udpegning sker det efterfølgende år. Genudpegning kan finde sted - dog kun for to perioder.

Kulturrådet bestod i 2016 af:

Helle Jørgensen, Støvring, til 31.12.2016 - kan ikke genudpeges, da hun har siddet to perioder.

Bjarne s. Hansen, Kgs. Tisted, til 31.12.2016 - ønsker ikke genudpegning.

Vibeke Sunde, Rebild, til 31.12.2017 - ønsker at fratræde som medlem med virkning fra 31.12.2016.

Elsebeth Møller, Bælum, til 31.12.2017

Charlotte M.B. Nielsen, Guldbæk til 31.12.2017

Der skal således udpeges 3 medlemmer. Ved udpegningen kan følgende aspekter indgå:

  • erfaringer med forskellige kunstneriske udtryk
  • erfaring med planlægning og afvikling af store og/eller små arrangementer
  • oplevelses-arrangører
  • amatører og professionelle kunstnere
  • land - by
  • geografi
  • netværksudvikling
  • kultur for børn og unge

Forvaltningen har oplyst om muligheden for at indstille kandidater til kulturrådet via annoncering i lokalaviserne, på www.rebild.dk og på kommunens facebook side.

Der er indkommet 4 forslag til nye medlemmer af kulturrådet:

Bjarne Hansen, Kgs. Tisted

Henrik Bjerg Thomsen, Skørping

Jesper Andreasen, Skørping

Marianne Uhrenholt, Guldbæk 

(se vedlagte bilag med begrundelser for forslagene).

Bjarne Hansen ønsker ikke at modtage genudpegning til kulturrådet.

Forvaltningen indstiller følgende 3 kandidater:

Henrik Bjerg Thomsen, Skørping

Jesper Andreasen, Skørping

Marianne Uhrenholt, Guldbæk 

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

I overensstemmelse med kommissoriet for Kulturrådet skal der udpeges medlemmer til rådet hvert år på grundlag af indstilling fra forvaltningen til kultur- og fritidsudvalget.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forvaltningens oplæg

Økonomi

Inden for rammen.

Sagsfremstilling

Sagsfremstilling d. 7. juni 2016, pkt. 62:

Der er overvejelser om at udvikle et "Aktivitetsår 2017" (arbejdstitel).

Inspireret af mountainbike-aktiviteter i Rebild Bakker og Rold Skov har overvejelserne i første omgang gået på, om og hvordan Rebild kommune kunne bidrage til at udbrede disse aktiviteter til større dele af kommunen samt hvordan Rebild kommune kunne bidrage til, at "outdoor-begrebet" breder sig til øvrige idræts- og fritidsaktiviteter.

Overvejelserne har ligeledes drejet sig om, hvordan Rebild kommune kunne bidrage til, at også kulturtilbud, kulturliv, naturtilbud, naturformidling mv, tænkes ind i sammenhængen.

Det kunne fx være et etapeløb (cykel, gang, løb), der kommer rundt i større dele af kommunen, hvor interessede aktører fra alle kredse bidrager til indholdet.

Beslutning:

Drøftet.

Kultur- og Fritidsudvalget beder forvaltningen arbejde videre med et konkret oplæg.

6. december 2016, sagen genoptages:

Byrådets Vision 2025 om "Sunde oplevelser" samt målene herfor

  • Borgerne har nem og hurtig adgang til naturen og oplevelser i den
  • Kulturlivet har gode vilkår og vi er kendt for at skabe events der giver borgere og gæster store kulturelle oplevelser
  • Fritidstilbuddene i kommunen er mangfoldige
  • Vi støtter op om ildsjæle, foreninger og frivillige

danner grundlag for forvaltningens arbejde med Aktivitetsår. Visionen og målene tilsiger, at Rebild kommune støtter foreninger/frivillige i tiltag/aktiviteter/events, der nu og på langt sigt skaber grobund for, at Rebild kommune er en kommune, hvori outdoor-aktiviteterne blomstrer og udvikles i mangfoldige versioner.

Derfor er forvaltningens indgangsvinkel i det videre arbejde, at alle år skal være Aktivitetsår. I Rebild kommune findes allerede mange outdoor-aktiviteter/events og mange foreninger/frivillige/ildsjæle, der er parat til at arrangere endnu flere og videreudvikle eksisterende.

De kommunale opgaver i dette arbejde er forankret i Eventorganisationen. Primært handler de kommunale opgaver således om at skabe og vedligeholde gode rammer for arrangørerne. Det gøres allerede i dag bl.a. ved:

- at støtte økonomisk (såvel almindelig foreningsdrift som støtte til events)

- sparring og vejledning til arrangører, herunder hjælpe med synlighed og markedsføring

- at koordinere og skabe kontakter til relevante kommunale enheder

- at skabe mulighed for netværk og erfaringsudveksling for arrangører

Synlighed er et nøgleord i den forbindelse; synlighed om det, som Rebild kommune kan hjælpe med, jvf. ovenfor, og synlighed om den markedsføringsplatform, som kommunen stiller til rådighed i form af www.oplevrebild.dk.

For at opnå denne synlighed vil Eventorganisationen i løbet af 2017 konkret iværksætte følgende:

- en kampagne målrettet de frivillige/foreningerne, der gør dem opmærksom på www.oplevrebild.dk

- temamøde(r) med forskellige relevante emner (Fra ide til event; Markedsføring og konkrete værktøjer; Ide-værksted)

- en kampagne, rettet mod borgere, der markedsfører www.oplevrebild.dk

Udvikling af nye tilbud

Eventorganisationen arbejder desuden med at udvikle nye tilbud, som på nuværende tidspunkt er i ide-genereringsfasen. Det drejer sig konkret om

  • Borgerbudget "Outdoor for pengene". Inspireret af Byrådets projekt "Sundhed for pengene" kunne et nyt tiltag dreje sig om outdoor-aktiviteter for krop og sjæl

  • Projekt "Oplev Rebild - når motion forener aktivitet og kultur". Udvikling af et oplevelsesløb, hvor deltagerne får oplevelser i form af motion samt historiske og kulturelle seværdigheder i en smuk natur. Projektet har en størrelse/ambition, der kræver ekstern finansiering, og derfor er der sendt ansøgning til Erhvervsstyrelsens Landdistriktspulje. Svar på ansøgningen foreligger endnu ikke.

Ressourcer

For at kunne løse de kommunale opgaver, jvf. ovenfor, har Rebild kommune opbygget Eventorganisationen som en netværksorganisation med de kommunale enheder Erhvervs- og Turistkontoret, Center Kultur og Fritid samt Kommunikationsafdelingen. I Budget 2017 og overslagsår er der tilført 250.000 kr. til Eventorganisationen.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

Sagen genoptages, jvf. Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning d. 7. juni 2016, hvor udvalget bad forvaltningen arbejde videre med konkret oplæg.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0