1. Ny masterplan for bæredygtig mobilitet
Region Nordjylland orienterer om, at der skal udarbejdes en ny nordjysk masterplan for bæredygtig mobilitet.
Der vedhæftes uddybende materiale.
2. Ren Natur
Center Natur og Miljø har tilmeldt sig konceptet Ren Natur fra Hold Danmark Rent. Foreninger i kommunen kan melde sig til indsamling af henkastet affald 1 gang om året og tjene 3000,- Indsamlingen finansieres af nationale hovedsponsorer, der i år er Spar, McDonalds og Dansk Retursystem. Ren Natur står for kontakt til foreninger, udarbejdelse af information og sender udstyr til de tilmeldte foreninger. Center Natur og Miljø og Driftsenheden bidrager med bistand til ruteplanlægning og kommunikation. Deltagelse koster 3900,- det første år, hvor der bliver 8 ruter.
3. Prioritering af cykelstiprojekter langs statsvejene
Vejdirektoratet skal til at opdatere listen over ønsker til cykelstier og stikrydsninger på statsvejnettet, og spørger derfor om kommunerne har input til mulige fremtidige cykelprojekter på statsvejnettet og/eller om der ændringer til de allerede kendte ønsker.
Kommunen har i forbindelse med tidligere forespørgsel, indmeldt følgende ønsker:
Krydsningspunkt, Nørager by, Mejlbyvej /Bredgade
Cykelstier langs Viborgvej rute 13, Løgstørvej (467) – Lille Binderup, Løgstørvej rute 29, Rosbjergvej – Stenild og Hadsundvej rute 507, Terndrup – Vester Korupvej.
4. Vandløbsvedligeholdelse - særlige udfordringer i 2019
Som en følge af en meget tør periode fra foråret 2018 til foråret 2019, har der generelt været mindre vand i vandløbene. Derfor er der i en del vandløb kommet aflejringer af sand og slam i vandløbenes sider og bund. Det medfører flere henvendelser fra lodsejere og dermed også flere kontrolopmålinger og oprensninger. Dertil kommer, at Rebild Kommune har afholdt en ekstraordinær stor udgift på at rense op og rydde arbejdsbælte efter mange års efterslæb ved Asp Bæk. Der forventes ekstra udgifter til opmåling og oprensning resten af 2019.