Udvalget for Teknik og Miljøs område viser et samlet merforbrug på 3,4 mio. kr. for 2018, hvori der indgår positiv overførsler fra år 2017 på 1,8 mio.kr.

Merforbrug på ejendomme på 0,9 mio. kr. kan henføres til ekstra udgifter til renovering, og ikke realiserbar besparelse på gadebelysning ved haller og pladser. På Forsyningsområdet har der været en samlet negativ afvigelse på 1,3 mio.kr. En afvigelser som i væsentligste grad skyldtes flere udgifter til dagrenovation end forventet. Natur og Miljø-området endte ud med et merforbrug på 0,8 mio. kr. til øget indsats mod rotter. Merforbruget under veje og grønne områder, skyldtes primært færdiggørelse af flytningen af Driftsenheden til Haverslev, medens der er uforbrugte midler på 1,0 mio. kr. på vintertjenesten.
Der henvises til det vedhæftede bilag for en nærmere beskrivelse af afvigelserne i regnskabsresultatet for år 2018.
Det skal bemærkes, at resultatet præsenteres uden § 40 bevillinger, hvilket indebærer, at det er de reelle" afvigelser for de respektive områder, der er fokuseret på. § 40 bevillinger gives alene i henhold til overholdelse af Styrelsesloven, hvoraf fremgår, at der ikke må afholdes udgifter uden bevillingsmæssig dækning.
Det vedhæftede bilag med uddybende regnskabsbemærkninger bliver en del af det samlede regnskab for år 2018 inklusive finansiering og anlæg. Det samlede regnskab behandles på Økonomiudvalgets og Byrådets møder i april måned.
Overførsel af mer-/mindreforbrug indenfor udvalgets område behandles ligeledes på de politiske møder i april.