Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Fra 2018 vil det koste 60.000 kr. om året at tilbyde gratis substitution. Udgiften afholdes indenfor egen ramme.

Sagsfremstilling

Det overordnede formål med projekt Kvit og Frit er:

  • At øge indsatsen i forbindelse med rygestop – både i forhold til udbud af kurser og opsøgende arbejde
  • At få en større succesrate på kommunens rygestopforløb. På baggrund af gode resultater fra andre kommuner, gives der tilskud til rygestopprodukter til storrygere (15+  cigaretter dagligt). Modtagerne skal dog forpligte sig til at deltage i et rygestopforløb.
  • At etablere et styrket samarbejde med praktiserende læger og sygehuse.

Projektets målsætninger er at:

  • Øge antallet af henvisninger med 60 %
  • 40 % er røgfri efter endt rygestopforløb
  • 20 % er røgfri 6 mdr. efter rygestopforløb
  • 50 nye deltagere på rygestopforløb hvert år i projektperioden

Antal henvisninger i Rebild Kommune

I 2013 var 14,2% daglige rygere i Rebild Kommune, hvilket svarer til 3.152 personer.

Siden projektstart i januar 2015 er 100 borgere blevet henvist til Kvit og Frit. 37 borgere er henvist af egen læge. 41 borgere er henvist af frontpersonale.

22 borgere er henvist fra sygehuset. Det vil sige, at der er blevet henvist 100 borgere på 36 måneder, hvilket svarer til 2,8 henvisning pr. måned.

Inden projekt Kvit og Frit startede fik Rebild Kommune gennemsnitligt 9 henvisninger til rygestop pr. år, hvilket svarer til 0,75 henvisninger pr. måned.

Altså er henvisningsprocenten øget med 273% og målsætningen om de 60% er nået over al forventning.

Gennem projektperioden er vores tal løbende blevet noteret i Rygestopbasen, som er en kvalitetsdatabase, som gratis kan benyttes af interessenter, som arbejder med rygestop. Nedenstående tal er trukket fra Rygestopbasen.

Røgfrie efter endt rygestopforløb

Røgfri ved kursets afslutning  
  ialt %
ja 92 69,2

 

Målet var at 40% er røgfri efter endt forløb. Som det ses i tabellen, er 69,2% røgfri ved kursets afslutning, og målet er således opfyldt.

Røgfrie efter 6 måneders opfølgning

6 måneder efter endt rygestopforløb bliver deltagerne ringet op af Stoplinien og adspurgt til deres rygevaner. Stoplinien hjælper os med at lave de telefoniske opringninger til de rygestoppere, som er afsluttet i forløb hos os. Det sikrer en større datamængde i Rygestopbasen.

Vores mål var, at 20% af deltagerne stadig skulle være røgfri 6 måneder efter endt rygestopforløb og tallene viser at 34,8% er forblevet røgfrie. Dette mål er derfor også nået.

Antal rygere igennem siden Kvit og Frit projektstart

I perioden fra januar 2015 til november 2017 er der blevet registreret 193 deltagere på rygestopkursus. Dermed er målsætningen om 50 rygestoppere om året (=150 borgere på 3 år) nået.

Tilfredshed med kommunal rygestopindsats

I Rygestopbasen registreres det også, hvor tilfredse borgerne er med rygestoptilbuddet. Her får vi 4,5 ud af 5 'point' tilfredshed fra borgerne, der har deltaget i rygestopforløb. Et rygestop tager i gennemsnit 8 stopforsøg før det lykkedes, så det er enormt vigtigt at rygerne føler sig godt behandlet, da det giver større chance for at de vil modtage hjælp igen, hvis det ikke er lykkedes dem at stoppe.

Indsatsen fremover

På baggrund af de gode resultater er det besluttet at indføre metoden fremover i driften. Det vil sige, at der startes med en indledende samtale efterfulgt af enten individuelt forløb eller gruppe forløb med løbende optage samt at der stadig er mulighed for at få tilskud til rygestopmedicin eller nikotinsubstitution, hvis man deltager i vejledningsforløb på Sundhedscenteret. Der er afsat 60.000 kr. indenfor for den eksisterende ramme til substitution. I den tid forsøget har været overgået til drift er erfaringen at der stadig er stor efterspørgsel og vi beregner at få ca. 60 nye rygestoppere i forløb hvert år.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

I 2014 fik Vesthimmerland, Mariagerfjord og Rebild kommuner samt Aalborg Universitetshospital satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen til projekt Kvit og Frit, som bl.a. handler om at hjælpe borgere med at stoppe med at ryge og fastholde det. Der blev over tre år (2015 - 2017) bevilliget 3.680.000 kr., hvoraf Rebild Kommune har fået tildelt 668.000 kr. Der gives her en slutevaluering for projektet, som viser positive resultater.

Beslutning

Pejlemærke nr. 2, 3 og 6 indarbejdes.Sundhedsudvalget ønsker en sag på dagsordenen med oplæg til rygepolitik i kommunen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget drøfter oplægget og tager stilling til hvilke temaer der ønskes indarbejdet i Rebild Kommunes kommende sundhedspolitik

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Sundhed er en forudsætning for, at borgerne kan leve det liv, de ønsker. Mange lever dog med fysisk og mental sygdom, der i væsentlig grad kunne have været forebygget.

Alle borgere er på forskellige tidspunkter af deres liv i kontakt med kommunen – fx i sundhedsplejen, dagtilbud, skoler, jobcentre og i ældreplejen. Og alle borgere færdes i byrummet, i naturen og lever deres liv i vores fælles samfund. Kommunerne har derfor nogle helt unikke muligheder for at bidrage til at fremme sundheden og forebygge sygdom hos borgerne. Med udspillet indbyder KL til en politisk drøftelse i kommunalbestyrelserne om, hvordan den enkelte kommune fremadrettet kan skabe endnu mere systematik og bedre kvalitet i forebyggelsesindsatsen på tværs af fagområder.

KL har opstillet 6 pejlemærker for fremtidens forebyggelse:

  • Alle skal have mulighed for et sundt liv – fælles ansvar og kvalitet i indsatsen
  • Alle børn skal have en sund start på livet, der fremmer deres trivsel, udvikling og læring
  • Alle unge skal have plads i fællesskabet og komme godt på vej i uddannelse og job
  • Flere skal vælge et røgfrit liv, og ingen børn og unge skal begynde at ryge
  • Flere skal drikke mindre, og ingen børn og unges liv må skades af alkohol
  • Flere skal leve et liv med bedre mental sundhed og trivsel

Udspillet er vedlagt som bilag både den fulde version og i en pixiudgave.

Forvaltningen indstiller, at KLs udpegede temaer drøftes med henblik på en udpegning af, hvorvidt ét eller flere af temaerne ønskes indarbejdet i Rebild Kommunes kommende sundhedspolitik.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

Kommunernes Landsforening KL er kommet med udspillet "Forebyggelse for fremtiden" med 6 pejlemærker, som gør en forskel for borgernes sundhed.

KL opfordrer til, at oplægget bruges til politiske drøftelser i alle kommuner.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0