I budgetforliget 2018-2021 blev det besluttet at afsætte 750.000 kr. årligt til klippekort til de svageste hjemmehjælpsmodtagere. Herudover blev der overført 117.123 kr. fra uforbrugte midler i 2017.

Sundhedsudvalget blev på udvalgsmøde d. 6. marts 2018 præsenteret for en budgetudfordring for midlerne til klippekortet og besluttede at anvende 157.877 kr. af finanslovsmidlerne til en bedre bemanding i hjemmeplejen til at dække merforbruget for klippekortet.

Der er ultimo oktober 2018 brugt 1,0 mio. kr. på klippekortet, og der forventes at blive brugt 1,4 mio. kr. i alt i 2018. Der forventes altså et merforbrug på 375.000 kr. i 2018.

I 2019 er der afsat 750.000 kr. til klippekortet. Hvis klippekortet bruges på samme måde i 2019, som det har været brugt i 2018, vil der komme et merforbrug på 650.000 kr. i 2019.

I perioden fra december 2016 til oktober 2018 har der været imellem 100 og 150 borgere, som har haft et klippekort. Primo november er der 125 borgere, der har fået visiteret et klippekort.

Nedenfor fremgår forvaltningens forslag til håndtering af problemstillingen.

Løsningsforslag

Muligheden for håndteringen af budgetudfordringen er enten at tilvejebringe finansiering inden for Sundhedsudvalgets budgetramme til at øge budgettet eller at mindske antallet af borgere, som kan komme i betragtning til et klippekort.

Nedbringe udgifterne ved at justere på kriterierne for målgruppen af klippekortsmodtagere.

En måde at nedbringe udgifterne til klippekortordningen er at nedbringe antallet af brugere af ordningen. Dette kan gøres ved at justere på de kriterier, der skal opfyldes for, at borgerne kan få bevilget klippekort.

Målgruppen for klippekortordningen har siden maj 2016 været defineret som, borgere der:

1) Får personlig pleje og praktisk hjælp i 10 timer eller mere om ugen,

2) Enlige demente borgere,

3) Svage, ensomme borgere der får mindre end 10 timers pleje og hjælp om ugen, men som vurderes at have gavn af et klippekort.

Forvaltningen anbefaler, at der ikke ændres på kriterie 1 og 2, hvorimod det kan være en mulighed at lade kriterie 3 udgå. Derudover anbefaler forvaltningen, at eventuel udeladelse af kriterie 3 bliver en fremadrettet ændring, så der fremover ikke visiteres klippekort til de borgere, der kun opfylder kriterie 3, men at de borgere der dags dato er visiteret på baggrund af kriterie 3 ikke fratages klippekortene.

Ud af de 125 borgere der får klippekort, er der 46 borgere, som modtager 10 timers hjemmepleje eller mere om ugen. Det vil sige, at 79 borgere, som får mindre end 10 timers hjemmepleje om ugen, har et klippekort. Det er ikke muligt at sige, hvilken del af de 79 borgere, der er visiteret efter kriterie 2 og hvilken del der er visiteret efter kriterie 3. Det er derfor svært at forudsige de præcise effekter af at lade kriterie 3 udgå. Forvaltningen foreslår, at hvis det besluttes at lade kriterie 3 udgå, får Sundhedsudvalget en status første gang i april 2019 således, at der kan holdes øje med forbruget.

Der forventes et merforbrug på 375.000 kr. i 2018 på klippekort til de svageste hjemmehjælpsmodtagere, og der forventes et merforbrug på 650.000 kr. i 2019. Der kan tilføres mere økonomi i 2019 til klippekortsordningen eller der kan justeres i målgruppen for hvem, der kan bevilges klippekort.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget træffer beslutning om at tilpasse målgruppen således, at kriterie 3 udgår ved visiteringen af nye borgere gældende fra 1.1.2019

Sundhedsudvalget besluttede ved udvalgsmødet d. 13. november 2018, at der skal udarbejdes en beskrivelse af udviklingen i hjemmeplejens opgaver med særligt fokus på ydelser efter Sundhedsloven. Beskrivelsen laves på baggrund af en stigning i antal visiterede hjemmeplejetimer - især en stigning i overdragede opgaver efter sundhedsloven fra sygeplejen til hjemmeplejen.

Beskrivelsen belyser blandt andet antallet af borgere, der får ydelser efter Sundhedsloven, hvor mange timers hjælp der er visiteret, og hvor mange der får medicinadministration og dispensering. Graferne, der illustrerer udviklingen fra oktober 2016 til oktober 2018, findes i bilaget til sagen.

Herefter belyses, hvilke fremadrettede muligheder forvaltningen ser for at imødekomme opgaveudviklingen.

Hvem sættes der fokus på

Forvaltningen har i beskrivelsen haft særligt fokus på borgere, som får sundhedslovsydelserne medicindispensering og medicinadministration. Der er et fokus på disse ydelser, da det er de sundhedslovs-ydelser, der bruges mest tid på i hjemmeplejen.

Ved medicindispensering forstås ophældning, optrækning, blanding af og dosering af medicin.

Ved medicinadministration forstås udlevering og givning af medicin.

En beskrivelse af overdragede sundhedslovsydelser fra sygeplejen til hjemmeplejen

En sygeplejerske kan overdrage ydelser efter Sundhedsloven til en SOSU-assistent eller SOSU-hjælper. Overdragede sundhedslovsydelser kan f.eks. være medicinadministration, sårpleje, kateterpleje og blodsukkermåling. Det er sygeplejersken, der skal vurdere om en ydelse kan overdrages til en anden medarbejder. Vurderingen vil komme an på om opgaven er kompleks eller om borgeren er stabil. Det kan f.eks. være i forbindelse med medicinadministration, hvis en borger altid får den samme medicin, anses borgeren som stabil, og så må en assistent eller hjælper gerne give borgeren medicinen. Hvis der ofte er ændringer i borgerens medicin, anses opgaven som kompleks, og så er det kun en sygeplejerske, der må give medicinen.

Hvis en sundhedslovsydelse skal overdrages, kommer det derfor ikke an på selve ydelsen, det kommer an på borgerens tilstand. Medarbejderne skal derfor altid have fokus på borgerens tilstand, og om der sker ændringer.

Det er sygeplejen, der visiterer de overdragede sundhedslovsydelser.

Notatet viser, at der er registreret ca. 1.165 borgere, der får sundhedslovsydelser i Rebild Kommune i oktober 2018, og der bruges ca 6.900 timer pr. måned samlet i både sygeplejen og hjemmeplejen.

Der er ca. 465 borgere, der får sundhedslovsopgaver, som hjemmeplejen udfører. Hovedparten af de overdragede opgaver i hjemmeplejen er til medicinadministration og dispensering, hvilket også er det billede man ser i landets andre kommuner, og der bruges ca. 2.250 timer pr. måned i oktober 2018 til medicinadministration og dispensering.  

Muligheder fremadrettet

For at imødekomme budgetudfordringen med en stigning i overdragede sundhedslovsydelser fra sygeplejen til hjemmeplejen omkring medicindispensering og medicinadministration kan der arbejdes med:

• Øget anvendelse af sygeplejeklinikkerne (Medicinadministration og dispensering) via sygeplejens visitering af borgerne
• Brug af robotløsning i forhold til medicinhåndtering (Medicinadministration og dispensering)
• Brug af andre digitale løsninger f.eks. skærmbesøg og teknologiske medicinæsker (Medicinadministration)
• Brug dosispakket medicin, som pakkes på apoteket (Medicindispensering)

Visiteringen til sygeplejeklinikker og anvendelsen af digitale løsninger vil altid ske med udgangspunkt i borgerens funktionsniveau og mulighed for at anvende tilbuddene. Det vil således ikke være relevant for alle borgere. Ved ovennævnte forslag vil der være besparelse på medarbejderressourcer i form af mindre tid til transport på den vis frigives der medarbejdertimer, mindre forbrug af brændstof samt drift af biler.

Der er gennemført en overordnet vurdering af de borgere, som i dag får udført sundhedslovsydelser i hjemmeplejen (465 borgere), og på den baggrund er forventningen, at ca. 50% af disse i stedet vil kunne betjenes i sygeplejeklinikkerne (ca. 230 borgere).

Fordelen ved de ovennævnte forslag er overordnet, at borgerne i langt højere grad inddrages i eget forløb og får større medansvar for deres egen behandling, hvilket også kan give borgeren en større uafhængighed. Gældende for de digitale løsninger er, at de i højere grad forhindre medicinfejl både med hensyn til dispensering og administration, hvorfor det giver en større sikkerhed for borgeren.

De fire muligheder beskrives i bilaget til sagen. 

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget godkender:

• At sygeplejen fremadrettet får kompetence til at beslutte, hvilke borgere der skal have besøg i eget hjem i forbindelse med sygeplejeydelser og hvilke borgere, der kan og skal komme på sygeplejeklinikkerne
• At der skal arbejdes videre med indførelse af digitale løsninger i form af medicinrobot o.l. i takt med, at teknologien er klar til implementering
• At der opstartes indfasning af anvendelse af skærm-besøg i sygeplejen og hjemmeplejen