Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at kommuneplantillægget sendes i 8 ugers offentlig høring.

Udvalget for Teknik og Miljø, 16. august 2017, pkt. 119:

Godkendt

Der er på Anlæg afsat midler til Klimaindsatsen. I 2017 forventes der brugt ca. 700.000 kr. på indsatser i risikoområderne.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte på udvalgsmøde d. 10. maj 2017 klimatilpasningsplan og -handleplan som grundlag for den senere fremlæggelse af kommuneplantillæg for Klimatilpasning.

Formålet med kommuneplantillægget er:

• at håndtere klimaforandringerne, så negative konsekvenser af øget nedbør og stigende grundvand minimeres,
• at håndtere vandet, så det giver rekreativ eller naturmæssig værdi, når det er muligt og
• at vælge samfundsøkonomiske fordelagtige løsninger til at håndtere vandet.

Kommuneplantillægget indeholder en række mål, som kommunen skal arbejde for at opfylde. Klimatilpasningsplanen fastlægger også en række retningslinjer, som kommunen skal administrere efter. Retningslinjerne og målene er delt op efter eksisterende områder, som er områder, som allerede er bebygget eller anvendt (retningslinje 9.2.1) og nye byområder og omdannelse af eksisterende områder (retningslinje 9.3.1 – 9.3.4). Se bilag 1 forslag til kommuneplantillæg.

Kommuneplantillægget er dermed delt i 2 hovedemner:

• Prioriteringen af indsatser for at sikre eksisterende områder imod konsekvenserne af klimaforandringerne (retningslinje 9.2.1). Prioriteringen er lavet udfra en kortlægning, som udpeger en række risikoområder og mulige indsatser til løse problemet i det konkrete områder. De indsatser, som har højest prioritet og som forventes udført inden for en kortere årrække er et bassin ved Mosevej i Skørping, hvor kapacitetet ikke er tilstrækkelig stor, Mastrup Søerne og Mastrup Bæk i Støvring bl.a. med håndtering af regnvand fra en stor del af Støvring, Terndrup Møllesø, hvor der allerede nu er udført et dæmningsarbejde for minimere risiko for oversvømmelse fra søen og Borups Alle i Støvring, hvor kloaksystemet skal klimasikres. Klimahandlingsplanen, som beskriver risikoudpegningerne og indsatser vil jævnligt blive gennemset og tilpasset eventuel ny viden.
• Krav om screening, kortlægning og udarbejdelse af plan for håndtering af overfaldevand ved udlæg af nye byområder i forbindelse med kommuneplantillæg og lokalplan (retningslinje 9.3.1 - 9.3.4). I den forbindelse vil der blive stillet krav til bygherre om at de skal udarbejde en kortlægning herunder jordbundsundersøgelse, der bl.a. skal klarlægge om der er risiko for oversvømmelse og om området er egnet til nedsivning af regnvand. Bygherre vil også skulle udarbejde en plan for, hvordan overfladevand fra området skal håndteres.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at varmeprojektforslaget godkendes iht. projektbekendtgørelsen.

Udvalget for Teknik og Miljø, 16. august 2017, pkt. 124:

Godkendt.

Varmeværket kan søge kommunal garanti til evt. transmissionsledninger frem til udstykningsområdet.

Projektforslaget er udarbejdet for at at belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for at tilkoble et nyt boligområde til fjernvarmen i Støvring, samt at forsyning af området ikke giver negative virksomhedsøkonomiske eller brugerøkonomiske ændringer.

Projektforslaget er revideret i forhold til det udkast, som blev fremlagt politisk i marts 2017. Energistyrelsen har i mellemtiden udsendt nye beregningsforudsætninger for samfundsøkonomiske analyser, hvorfor projektforslaget er blevet revideret.

Lokalplan nr. 304 for området blev endelig vedtaget af Byrådet den 28. april 2017. Lokalplan nr. 304, § 11 fastsætter tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning for ny bebyggelse.

Jf. projektbekendtgørelsens § 6 skal kommunen anvende forudsætningerne i kapitel 3 ifm. godkendelse af varmeprojekter, herunder sørge for, at projektet ud fra en samfundsøkonomisk vurdering er det mest fordelagtige projekt. Beregningerne i projektforslaget viser en forbedring af samfundsøkonomien, selskabsøkonomi og brugerøkonomi frem for individuelle varmepumper. Der forventes en samfundsøkonomisk overskud på 7,8 mio kr over 20 år, et selskabsøkonomisk overskud på 4,4 mio kr over 20 år og en brugerøkonomisk besparelse på 1000-2000 kr/år for hhv. parcelhuse og rækkehuse ved fjernvarme i forhold til individuelle varmepumper. Økonomien vil dog afhænge af størrelsen på husene samt udførelsen af byggeriet.