Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Ingen, området udstykkes af privat byggemodner.

Sagsfremstilling

Et kommende nyt boligområde i den sydlige del af Støvring (Støvring Syd - etape 2) har ikke tidligere været tilsluttet kloakforsyningen eller været medtaget i den gældende spildevandsplan. Udgangspunktet for tillægget har været, at der skulle gennemføres en spildevandskloakering af det nye boligområde, det vil sige, at spildevandet ledes ud af området, via spildevandsanlæg, tilhørende Rebild Vand og Spildevand A/S, hvorimod regnvand håndteres på de enkelte grunde. Overfladevand fra veje skal inden udledning til recipient forsinkes og renses i bassin, som placeres indenfor lokalplanområdet.

Dette udkast til tillæg fastsætter rammerne for kloakeringen i det nye boligområde.

Området spildevandskloakeres og spildevandet afledes via Rebild Vand og Spildevands ledningssystem til Aalborg Renseanlæg Vest. Til gengæld skal overfladevand fra grunde og veje håndteres på anden vis, hvilket vil indebære, at overfladevand fra tage, terrasser, indkørsler, med videre, skal nedsives på egen grund. Vejvand skal håndteres ved udledning til Mastrup Bæk via bassin, hvor der inden udledning kan ske forsinkelse og rensning af overfladevandet.

Byrådet traf den 13. oktober 2016 beslutning om at udkast til tillæg skulle sendes i offentlig høring.

Udkastet til tillæg har nu været i offentlig høring i 8 uger fra den 14. oktober 2016 til den 9. december 2016. Der er ikke modtaget bemærkninger.

Der kunne klages over miljøvurderingen i 4 uger indtil den 11. november 2016. Der er ikke modtaget klager.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

I forbindelse med lokalplan nr. 300 og kommuneplantillæg nr. 24 for et nyt boligområde i den sydlige del af Støvring, skal der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at udkast til tillæg nr. 5 til Rebild Kommunes Spildevandsplan 2014 - 2017. Boligområde - Gammel Skørpingvej 73, 9520 Skørping - Lokalplan 298, sendes i offentlig høring i 8 uger.

Udvalget for Teknik og Miljø, 11. januar 2017, pkt. 4:

Godkendt.

Økonomi

Der må påregnes udgifter for Rebild Kommune, idet området byggemodnes af både Rebild Kommune og privat byggemodner.

Sagsfremstilling

Et kommende nyt boligområde i den nordlige del af Skørping har ikke tidligere været tilsluttet kloakforsyningen eller været medtaget i den gældende spildevandsplan.

Der udsendes en lokalplan for området og derfor skal der også udsendes et tillæg til gældende spildevandsplan.

Dette udkast til tillæg fastsætter rammerne for kloakeringen i det nye boligområde.

Området spildevandskloakeres og spildevandet afledes via Rebild Vand og Spildevands ledningssystem til Aalborg Renseanlæg Vest. Til gengæld skal overfladevand fra grunde og veje håndteres på anden vis, hvilket vil indebære, at overfladevand fra tage, terrasser, indkørsler, med videre, skal nedsives på egen grund.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

I forbindelse med lokalplan og kommuneplantillæg for et nyt boligområde i den nordlige del af Skørping (Boligområde - Gammel Skørpingvej 73, 9520 Skørping - Lokalplan 298), skal der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0