Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Jævnfør det endelige regnskab for 2016.

Sagsfremstilling

Hermed forelægges det samlede årsregnskab 2016 for Rebild Kommune. Regnskabet udsendes særskilt. Af regnskabsmaterialet fremgår specifikke regnskabsbemærkninger for drift, anlæg og finansiering opdelt efter udvalg, omkostningsregnskabet samt de obligatoriske regnskabsoversigter jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets regler for aflæggelse af kommunale regnskaber.

Resultaterne i regnskabet er præsenteret uden § 40 bevillingerne (Styrelseslovens § 40, der fastslår, at der ikke må afholdes udgifter uden bevillingsmæssig dækning), mens de obligatoriske oversigter er inklusive § 40 bevillingerne.

Efter 2015 som endte med et underskud, har der været øget fokus på en stram økonomistyring - en indsats der tydeligt ses på resultatet for regnskab 2016.

Det samlede resultat for 2016 viser et overskud på 55,8 mio. kr.

Det driftsmæssige resultat for 2016 viser et mindreforbrug på 46,8 mio. kr., og der er indstillet en overførsel til 2017 på 26,4 mio. kr. jf. overførselsreglerne. Der er i alt bevilliget tillægsbevillinger på driften på 13,9 mio. kr., hvoraf 8,9 mio. kr. er overførsel af uforbrugte bevillinger fra regnskab 2015. Driftsregnskaberne er forelagt i særskilte sager på de respektive fagudvalg.

Overførslen fra et budgetår til det næste er at betragte som en opsparing, denne opsparing er i 2016 steget fra 3,3 mio. kr. til 8,9 mio. kr. - en stigning på 5,6 mio. kr.

Det samlede resultat for anlæg viser et mindreforbrug på 72,7 mio. kr., og der er her indstillet at de 70,7 mio. kr. videreføres, da de dækker over projekter der ikke er afsluttet. Der er i alt givet tillægsbevillinger til anlæg på 76 mio. kr., hvoraf 69,2 mio. kr. er en videreførelse af uforbrugte bevillinger fra regnskab 2015. Resultaterne er nærmere beskrevet i regnskab 2016.

I nedenstående tabel er regnskab 2016 opstillet i hovedposter.

 

Omkostningsregnskab 2016:

Formålet med et omkostningsregnskab er, at udarbejde et regnskab, der i sin opbygning søger, at nærme sig de regnskaber, der kendes fra private virksomheder.

Omkostningsregnskabet er kendetegnet ved, at det indeholder afskrivninger og forskydninger i forpligtigelser, eks. feriepenge. Ved afskrivninger forstås, at en anskaffelse eller et anlæg fordeles/udgiftsføres over flere år, hvorimod den i et udgiftsregnskab indgår med hele udgiften i det år, hvor anskaffelsen eller anlægget finder sted. Herved viser omkostningsregnskabet de faktiske årlige omkostninger ved at udføre kommunal service.

Resultatopgørelsen for det omkostningsbaserede regnskab viser et overskud på 70,2 mio. kr. For nærmere specifikation henvises til afsnittet Omkostningsregnskab bagerst i årsregnskabet. 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Årsregnskabet for 2016 er afsluttet og klar til politisk behandling. Det samlede årsregnskab(udgiftsregnskab) viser et overskud og dermed forøgelse af likviditeten på 55,8 mio. kr. mod et budgetteret overskud i det oprindelige budget 2016 på 15 mio. kr. Omkostningsregnskabet viser et overskud på 70,2 mio. kr. og en forbedring af kommunens egenkapital på 70,7 mio. kr.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling


at Økonomiudvalget tager regnskabet for udvalget til efterretning.

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Hermed regnskab 2016 for Økonomiudvalget. Der er vedlagt bilag med specielle bemærkninger med en nærmere redegørelse af områderne. Det bemærkes, at tallene i de specielle bemærkninger er opgjort i mio. kr. med 1 decimal, hvilket indebærer, at der kan forekomme difference ved sammentælling af kolonner.

Resultatet præsenteres uden § 40 bevillinger, hvilket indebærer, at det er de ”reelle” afvigelser for de respektive områder, der er fokuseret på. § 40 bevillingen bevilges i henhold til overholdelse af Styrelsesloven, hvoraf det fremgår, at der ikke må afholdes udgifter uden bevillingsmæssig dækning.

I nedenstående tabel ses økonomiudvalgets regnskab for 2016.

På adminstrationen er der et samlet mindreforbrug på 13,9 mio. kr. Mindreforbruget er væsentligst på fællesområderne, som blandt andet dækker tjenestemandspensioner, indkøbsaftaler og kommunens interne forsikringsordning.

På fælles lønpuljer, personale er der et samlet mindreforbrug på 5,7 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært mindreforbrug på barselspuljen, men også mindreforbrug på investeringspuljen til besparelsesinvesteringer.

På boligstøtteområdet er der et samlet merforbrug på 0,2 mio. kr. Der har været et lille fald i antallet af sager i 2016, i forhold til antallet i 2015.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Regnskab 2016 for Økonomiudvalget ender med et samlet mindreforbrug på 19,4 mio. kr. på driften. Der er et forbrug på 213,6 mio. kr. og et korrigeret budget på 233,0 mio. kr. Det endelige regnskab behandles i sin helhed på økonomiudvalgets møde den 19. april og på byrådets møde den 27. april.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0