Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Den 1. februar 2017 besluttede Børne- og ungdomsudvalget at sende et forslag til ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet i høring. Udvalget besluttede at sende model 4 i høring.

Model 4

En model der kombinerer en differentieret grundtildeling med en høj vægtning af socioøkonomi.

Konkret er grundtildelingen sammensat af følgende delelementer:

  • 450.000 kr. pr. kontrakt
  • + tillæg for småbørn 100.000 kr.
  • + tillæg for SFO 200.000 kr.
  • + tillæg for 2 huse 350.000 kr.
  • + tillæg for 3 huse 440.000 kr.

Model 4 betyder videre, at støttemidler og ny pulje til normeringer blive fordelt efter socioøkonomisk faktor. Øvrige puljer fordeles efter børnetal.

Endelig indebærer model 4:

  • Ny fordeling af budgettildeling til bygningsudgifter (husleje og forbrugsudgifter). Den nye fordeling tager udgangspunkt i de gennemsnitlige udgifter i perioden 2014-2016. Restbudgettet er fordelt efter antal kvm.
  • Ændring af henholdsvis køkkentildeling til vuggestuer og budgetreduktion til personaleforsikring, sådan at de fremover indgår i den børnetalafhængige tildeling.
  • Ny finanslovspulje er ikke indregnet.
  • Socioøkonomisk faktor kan minimum være 0,7 i lighed med beslutningen om ny tildelingsmodel på skoleområdet. Dette har betydning for Skørping, Støvring syd og Øster Hornum.
  • De puljer, der fordeles efter børnetal, nedlægges som puljer og tillægges i stedet den børnetalsafhængige tildeling (undtaget sprogvurdering som fastholdes som pulje).

Udover at pege på model nr. 4, besluttede udvalget desuden at tilføre midler i 2017 og 2018 til de dagtilbud, der vil få en samlet negativ tildeling ved model 4 i forhold til budget 2017. Samlet drejer det sig om 56.214 kr. i 2017 (1.8-31.12) og 134.914 kr. i 2018. Finansiering sker via puljen til Fremtidens dagtilbud. Endelig foreslog Udvalget, at midler fra ny finanslovspulje fordeles efter børnetal.

Baggrund og økonomisk ramme

I december 2016 vedtog udvalget et kommissorium for udarbejdelse af forslag til en ny tildelingsmodel for småbørnsgrupper og børnehaver. Baggrunden for igangsættelsen var et politisk ønske om at øge gennemsigtigheden i tildelingen og inddrage socioøkonomiske faktorer jf. de nye tal på området. Forslag til tildelingsmodel skulle udover de tilførte midler i form af styrkelse af normeringer i daginstitutioner være indenfor den nuværende økonomiske ramme. Midlerne fra finanslovspulje kunne medtages, men dette har arbejdsgruppen ikke valgt.

Høringssvar

Ved høringsfristens udløb var der i alt indkommet 17 høringssvar fra forældrebestyrelser, MEDudvalg og faglige organisationer. Alle høringssvar er vedlagt som bilag. Desuden er der vedlagt et opsamlingsnotat på høringssvarene.

Flertallet af høringssvarene udtrykker overordnet tilfredshed med valget af model 4.

Flere tilkendegiver, at modellen vil øge gennemsigtigheden i tildelingen, ligesom der også i flere høringssvar udtrykkes tilfredshed med, at socioøkonomien indtænkes. Der er desuden tilfredshed med, at tildelingen fremadrettet vil tage højde for de faktiske bygningsudgifter, samt at udvalget har vedtaget en kompensation for de dagtilbud, der rammes økonomisk af ændringen. I forbindelse med sidstnævnte, påpeges det dog, at disse dagtilbud vil blive ramt på økonomien efter 2018, medmindre kompensationsordningen fortsættes.

I flere af høringssvarene foreslås det, at man fremadrettet løbende følger op på, om de faktorer der tildeles efter - bl.a. socioøkonomi og bygningsudgifter - afspejler den faktiske virkelighed.

Nogle påpeger, at der i den nye tildelingsmodel ikke er taget højde for to-sprogede børn, hvilket de ser en udfordring i. Forvaltningen vurderer dog, at der i høj grad er taget højde for dette i og med, at den socio-økonomiske faktor er en stor del af tildelingen.

Desuden foreslås det i flere høringssvar, at den nye tildelingsmodel - på linje med den nye model på skoleområdet - evalueres i efteråret 2018.

Endelig påpeges i mange af høringssvarene, at man gerne så den samlede økonomi for dagtilbudsområdet løftet - gerne udmøntet i bedre normeringer.  

Med baggrund i de indkomne høringssvar anbefaler forvaltningen, at modellen vedtages.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.

Behandling af forslag om ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet efter endt høringsperiode.

Beslutning

Indstilles godkendt idet det bemærkes i linje to i BUU’s protokol fra 15. marts 2017, at det korrekte årstal er 2017.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og ungdomsudvalget godkender, at der arbejdes videre med de foreslåede midlertidige tiltag fra 1. august 2017 for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter småbørnspladser og børnehavepladser i Støvring

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at der reserveres 15 mio. kr. af anlægsbudget i 2018 til byggeri af ny integreret institution i Støvring

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at der søges lånedispensation på op til 15 mio. kr. i budget 2018 til byggeri af ny integreret institution i Støvring 

Børne- og Ungdomsudvalget, 15. marts 2017, pkt. 34:

Børne- og Ungdomsudvalget godkender, at der arbejdes videre med følgende midlertidige tiltag på 0-6 årsområdet i Støvring fra 1. august 2018:

Småbørn:

  • Yderligere 15 pladser i tidligere institutionsbygning på Rafns Allé
  • Op til ekstra 5 pladser i hhv. Toppen og Spiren, i alt 10 nye småbørnspladser. Denne kapacitet opnås ved konvertering af 20 børnehavepladser
  • Intensiveret indsats for rekruttering af dagplejere.

Børnehavebørn:

  • Etablering af børnehave i Søhulen (SFO basislokaler på Karensmindeskolen) for de ældste børnehavebørn i Støvring, som forventes at starte 0. klasse på Karensmin-deskolen i august 2018. Dette frigiver plads til op til 40 børnehavebørn i de eksiste-rende børnehaver primært i Støvring syd samt til 5 småbørnspladser i hhv. Toppen og Spiren
  • Etablering af udflytterbørnehave for op til 30 børn (f.eks. natur- og idrætsbørneha-ve) i eller udenfor Støvring, som bruges af børnehaver i Støvring nord efter model, som nærmere aftales
  • Ovenstående løsninger aftales konkret med relevante forældrebestyrelser, MED-udvalg og ledelse inden opstart.

Permanente tiltag på 0-6 års området behandles under punkt 35.  

Skoler:

  • Der er behov for en nøjere vurdering af kapacitetsbehovet på de to skoler i de kommende år. Forvaltningen vil vende tilbage til Børne- og Ungdomsudvalget med en sag om emnet.

Forvaltningen inviterer alle 4 forældrebestyrelser i Støvring til dialogmøde med udvalget.

Børne- og Ungdomsudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalg og Byråd

  • at der reserveres 15 mio. kr. af anlægsbudget i 2018 til byggeri af ny integreret in-stitution i Støvring
  • at der søges lånedispensation på op til 15 mio. kr. i budget 2018 til byggeri af ny in-tegreret institution i Støvring

Bent Skovgaard Olsen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Midlertidige tiltag:

- Der vil være udgifter forbundet med etablering af de midlertige løsninger i form af diverse indkøb, transport (udflytterbørnehave) samt andre mindre investeringer. De fleste udgifter vil kunne dækkes af ramme afsat til moderniseringsplan for dagtilbud. Såfremt Børne- og Ungdomsudvalget principgodkender forslag til midlertidige løsninger, vil forvaltningen fremlægge forslag til specificeret budget og finansiering på kommende møde

Permanenter tiltag:

- Udbygning og renovering af hhv. Toppen og Skovhuset indgår i moderniseringsplan for dagtilbud og forventes finansieret af ramme afsat hertil jf. sag nr. 35 på dagens møde

- Anlæg af ny integreret institution med forventet anlægssum på 15-16 mio. kr. foreslås som udgangspunkt finansieret via kassebeholdning, men dog således, at der i budget 2018 søges om lånedispensation til opførelsen, såfremt der som tidligere afsættes lånepuljer i økonomiaftalen mellem KL og regeringen for 2018. 

Sagsfremstilling

På Børne- og Ungdomsudvalgets møde d. 1. februar 2017 bad udvalget forvaltningen udarbejde en nærmere analyse af de kommende års forventede kapacitetsbehov på børneområdet i Støvring. Forvaltningen har på den baggrund analyseret kapacitetsbehov for 0-2 årige, 3-5 årige samt skolebørn i hhv. 2017 og 2018-20 og fremlægger forslag til såvel midlertidige som permante tiltag for at sikre den nødvendige kapacitet.

Der er udarbejdet notater på hhv. 0-5 års området og skoleområdet. Notaterne er vedlagt som bilag. Analyserne er baseret på den nye befolkningsprognose samt egne beregninger.

Småbørnskapcitet (0-2 årige)

Analysen viser samlet en forventet stor stigning i efterspørgsel efter pasning til småbørn i 2017 og en forventning om samme høje niveau i 2018-20. I marts 2017 er behovet 210 småbørnspladser stigende til forventet 263 pladser i november 2017. Den faste kapacitet er i samme periode 198 pladser. Fra 2018-20 er det forventede behov i gennemsnit 250 pladser.

Frem til sommeren 2017 forventes børnene at kunne rummes inden for den nuværende kapacitet inklusiv de nyoprettede pladser i Spiren og tillagt 15 pladser på Rafns Allé samt brug af 5. barnspladser og vippenormering.

Fra august 2017 mangler der pladser. Forvaltningen foreslår følgende midlertidige tiltag iværksæt pr. 1. august 2017:

- Yderligere 15 pladser i tidligere institutionsbygning på Rafns Allé

- Op til ekstra 5 pladser i hhv. Toppen og Spiren, i alt 10 nye småbørnspladser. Denne kapacitet opnås ved konvertering af 20 børnehavepladser

Derudover intensiveres indsats for rekruttering af dagplejere.

Forvaltningen foreslår følgende permanente tiltag til udvidelse af småbørnskapacitet i Støvring:

- Småbørnskapaciteten på Toppen udvides med 5 børn til 20 småbørn i alt i forbindelse med den renovering og udbygning, som allerede er foreslået i moderniseringsplanen. Kan være klar til ibrugtagning i juni 2018 ved igangsætning i april 17

- Der bygges ny institution i Støvring med plads til 30 småbørn (samt op til 60 børnehavebørn jf. nedenfor). Institutionen foreslås placeret ved de nye boligområde øst for banen tæt på Kronhjorten (område 09.C7 i udkast til Kommuneplan, hvor der allerede er gjort arealreservation til ny børneinstitution jf. bilag). Institutionen kan være klar til ibrugtagning i november 2018 ved opstart i april 2017.

- Der etableres 15-20 småbørnspladser i Skovhuset i forbindelse med renovering og udbygning, som allerede foreslået i moderniseringsplanen. Kan være klar til ibrugtagning i maj 2019.

Samlet foreslås den permanete kapacitet på småbørnsområdet således udvidet med 50-55 pladser. Dertil kommer fortsat rekruttering af nye dagplejere.

Forvaltningen vil genberegne kapacitetsbehov i efteråret 2017 og derefter hvert halve år.

Børnehavekapacitet (3-5 årige)

Analysen viser samlet en stor forventet stigning i efterspørgsel efter pasning til børnehavebørn i 2017 og en forventning om samme høje niveau frem mod 2020. I april 2017 er behovet 303 børnehavepladser stigende til forventet 407 pladser i december 2017. Den faste kapacitet er i samme periode 320 pladser. Fra 2018-20 er det forventede behov stigende fra gennemsnitligt 360 til 400 pladser.

Frem til sommeren 2017 forventes børnene at kunne rummes inden for den nuværende kapacitet, idet de ældste børnehavebørn starter i mini-SFO d. 1. april.

Fra august 2017 mangler der igen pladser. Forvaltningen foreslår følgende midlertidige tiltag iværksæt pr. 1. august 2017:

- Etablering af børnehave i Søhulen (SFO basislokaler på Karensmindeskolen) for de ældste børnehavebørn i Støvring, som forventes at starte 0. klasse på Karensmindeskolen i august 2018. Dette frigiver plads til op til 40 børnehavebørn i de eksisterende børnehaver primært i Støvring syd samt til 5 småbørnspladser i hhv. Toppen og Spiren

- Etablering af udflytterbørnehave for op til 30 børn (f.eks. natur- og idrætsbørnehave) uden for Støvring, som bruges af børnehaver i Støvring nord efter model, som nærmere aftales

Forvaltingen foreslår, at løsning i Søhulen samt udflytterbørnehave aftales konkret med relevante forældrebestyrelser, med-udvalg og ledelse.

Forvaltningen foreslår følgende permanente tiltag til udvidelse af børnehavekapacitet i Støvring:

- Børnehavekapaciteten på Toppen udvides til i alt 60 børn i forbindelse med den renovering og udbygning, som allerede er foreslået i moderniseringsplanen. Kan være klar til ibrugtagning i juni 2018 ved igangsætning i april 17

- Der bygges ny institution i Støvring med plads til 60 børnehavebørn (og 30 småbørn jf. ovenfor). Institutionen foreslås placeret ved de nye boligområde øst for banen tæt på Kronhjorten (område 09.C7 i udkast til Kommuneplan, hvor der allerede er gjort arealreservation til ny børneinstitution). Institutionen kan være klar til ibrugtagning i november 2018 ved opstart i april 17. Den nye integrerede institution foreslås således at rumme 30 småbørn og 60 børnehavebørn med indretning, der tillader fleksibel anvendelse, så fremtidig efterspørgsel kan imødekommes bedst muligt. Anslået anlægssum: 15-16 mio. kr.  

- Der etableres 3 ekstra børnehavepladser i Skovhuset i forbindelse med renovering og udbygning, som allerede foreslået i moderniseringsplanen. Kan være klar til ibrugtagning i maj 2019.

Samlet foreslås den permanente kapacitet på børnehaveområdet således udvidet med 95-98 pladser. Der vil forsat være brug for vippenormering frem mod start på mini-SFO hvert år i april, men belægning vil være under 100% fra april og ind i efteråret.

I forbindelse med udvidelse af småbørnsgruppen i Kronhjorten pr. 1. februar 2017 blev lokaler til legestue for dagplejen inddraget til småbørnsgruppe. Dagplejen har siden indgået aftale med Arena Himmerland om legestue i deres lokaler fra uge 16 og resten af 2017. Ønsket er på sigt at få mulighed for at afholde legestue i de enkelte børnehaver i Støvring. Dette vil blive søgt imødekommet i forbindelse med etablering af de permanente tiltag til udvidelse af børnehavekapaciteten.

Forvaltningen vil genberegne kapacitetsbehov i efteråret 2017 og derefter hvert halve år.

Skoler

Analysen af kapacitet på skolerne er alene baseret på seneste prognose samt beregnet elevtalsprocent. Aktuelle egne beregninger for tilflytning, som er indregnet på 0-5 års området, har for stor usikkerhed på skoleområdet. Analysen er derfor behæftet med en vis usikkerhed i forhold til fremskrivning af elevtallet på skolerne.

Analysen viser stor forskel i udvikling i elevtal på de to skoler i Støvring. Bavnebakkeskolen vil efter en mindre nedgang i 17/18 opleve en stor elevfremgang frem imod 22/23 på i alt 119 elever. Karensmindeskolen vil opleve en elevnedgang frem imod 21/22 på i alt 63 elever.

Ud fra nuværende analyse vil elevtilgang kun i begrænset omfang udløse ekstra klasser på Bavnebakkeskolen, mens elevnedgang vil i nogle år vil reducere en eller flere årgange på Karensmindeskolen til to spor. Ingen af de to skoler vil få over 3 spor pr. årgang ud fra nærværende analyse.

Det er forvaltningens vurdering, at der er behov for en nøjere vurdering af kapacitetsbehovet på de to skoler i de kommende år. Moderniseringsplanen peget på nogle løsninger, men andre kan også undersøges. Forvaltningen vil således senere vende tilbage til Børne- og Ungdomsudvalget med en sag om emnet.

Skolebestyrelse og med-udvalg på Bavnebakkeskolen har fremsendt en henvendelse til Børne- og Ungdomsudvalget, som er vedhæftet sagen som bilag.  

Forvaltningen foreslår, at der efter sagens behandling på Børne- og Ungdomsudvalgets møde d. 15. marts inviteres til dialogmøde med forældrebestyrelser i Støvring.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.

På Børne- og Ungdomsudvalgets møde d. 1. februar ønskedes en analyse af kapacitetsbehovet på børneområdet i Støvring.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0