Jævnfør Byrådets beslutning i januar 2016 om at fusionere Bakkehusene og Terndrup skole fra 1. august 2017 skal der afholdes valg til ny fælles bestyrelse.

Forud for godkendelse af tidsplan for valget er der en række beslutninger, der skal tages stilling til på baggrund af udtalelser fra bestyrelserne. Konkret skal der jf. Folkeskolelovens § 42 træffes beslutning om skolebestyrelsens sammensætning samt evt. ønske omkring forskudte valg.

Lovgivningen foreskriver følgende:

Ved hver skole oprettes en skolebestyrelse. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om skolebestyrelsens sammensætning efter indhentet udtalelse fra den pågældende skolebestyrelse. Skolebestyrelsen skal bestå af følgende:

Et flertal af repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen. Herunder gælder følgende:

a) Hvis skolen har undervisning på flere afdelinger, skal der vælges mindst 1 forældrerepræsentant for hver afdeling.

b) Hvis flere skoler har fælles leder og fælles bestyrelse, jf. § 24, stk. 3, skal der vælges mindst 1 forældrerepræsentant fra hver af de deltagende skoler.

c) Hvis skolen har specialklasser på mindst tre klassetrin, skal forældrerepræsentationen for specialklasserne udgøre mindst 1.

2) Mindst 2 repræsentanter for det undervisende personale og de øvrige medarbejdere valgt af og blandt medarbejdere på skolen.

3) Mindst 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt elever på skolen, jf. dog stk. 3. Herunder gælder følgende:

a) Hvis skolen har undervisning på flere afdelinger, skal der vælges mindst 1 elevrepræsentant for hver afdeling.

b) Hvis flere skoler har fælles leder og fælles bestyrelse, jf. § 24, stk. 3, skal der vælges mindst 1 elevrepræsentant fra hver af de deltagende skoler.

4) Hvis skolen optager børn i skolens skolefritidsordning, der endnu ikke har nået den alder, hvor de kan indskrives i folkeskolen, jf. § 3, stk. 7, 2. pkt., skal der vælges mindst 1 forældrerepræsentant af og blandt forældrene til disse børn.

De to skolebestyrelser er blevet bedt om at tage stilling til  følgende:

• Antal forældrevalgte (5 eller 7 forældrevalgte)
  • der skal være minimum 1 fra henholdsvis skole- og dagtilbud – skal der være mere?
  • Der skal være minimum 1 fra specialklasser
• Antal medarbejderrepræsentanter (det skal være mindre antal end de forældrevalgte)
• Antal elevrepræsentanter (mindst 1 pr. afdeling)

Sammensætning af ny bestyrelse

De to nuværende bestyrelser er enige om, at der ønskes 7 forældrevalgte og at der skal være forskudte valg.

Bestyrelsen i Terndrup har ønsket 6 medarbejderrepræsentanter og 4 elevrepræsentanter. Bestyrelsen i Bakkehusene har ikke forholdt sig konkret hertil.

Forvaltningen vil på baggrund af den eksisterende styrelsesvedtægt om antallet af medarbejderrepræsentanter samt ønsket fra bestyrelsen i Terndrup foreslå, at antallet af medarbejderrepræsentanter bliver 4 medarbejderrepræsentanter, hvoraf der skal være mindst 1 repræsentant fra hver af de 3 geografiske afdelinger (Blenstrup, Bælum og Terndrup). I styrelsevedtægten er der lagt op til 2 medarbejderrepræsentanter i en skolebestyrelse.

I forhold til elevrepræsentanter skal der være mindst 1 pr. afdeling, hvorfor der skal være 3 elevrepræsentanter, hvilket forvaltningen foreslår fastholdt.  

Forskudte valg

Der var enighed i begge nuværende bestyrelser, at der ønskes forskudte valg. Forvaltningen foreslår, at i lighed med de andre skoler med forskudt valg i kommunen, at der vælges 4 forældrerepræsentanter ved de ordinære valg og 3 forældrerepræsentanter ved de forskudte valg.

Der er ordinært valg i 2018, dvs. at der betyder, at 4 af de 7 repræsentanter der vælges nu kun skal sidde 1 år (de har så mulighed for at genopstille til det ordinære valg i 2018.)

Tidsplan for valget til ny skolebestyrelse

Der er udarbejdet forslag til en tidsplan for valg til ny skolebestyrelse jf. de gældende regler, således en ny bestyrelse kan tiltræde pr. 1 august 2017. Tidsplanen er godkendt af skolerne og bestyrelserne i Bakkehusene og Terndrup. Selve tidsplanen er vedlagt som bilag.

Reglerne for valg til skolebestyrelsen er fastsat i et bilag til vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen, hvoraf det fremgår at:

• Der nedsættes en valgbestyrelse på den enkelte skole. Valgbestyrelsen består af skolens leder som formand, skolebestyrelsesformand samt et forældrevalgt medlem af bestyrelsen.
• Center Børn og Unge står for generel koordinering af valget
• Valgbestyrelsen på hver enkelte skole beslutter om opstilling af kandidater skal eller kan besluttes på forældremøder og /eller om der afholdes ordinære valgmøder. Desuden fastsætter valgbestyrelsen tidspunkter for evt. valgmøde
• At der orienteres om valget via kommunes hjemmeside. Og at alle skoler skal give forældre besked herom via forældreintra og hjemmeside.
• Elektronisk afstemning, hvis det kommer til valg

I forhold til valgbestyrelsen foreslår forvaltningen i denne ekstraordinære situation, at den består af skolens leder samt de to udvalgsformænd.  

Ingen

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

Børne- og Ungdomsudvalget, 15. marts 2017, pkt. 44:

Indstilles godkendt.

Bent Skovgaard Olsen deltog ikke i behandlingen af sagen.

I december 2016 vedtog Børne- og Ungdomsudvalget rammerne for den lovpligtige kvalitetsrapport på skoleområdet vedrørende skoleåret 2015-16.

Rapporten indeholder de lovpligtige data suppleret af et dataark pr. skole. De konkrete data fra skolerne er drøftet med skolerne på læringssamtalerne i januar måned. Samtalerne har haft et refleksivt fokus på skolens egne resultater og er drøftet sammen med lederne for dagtilbuddene i distriktet. Det er forvaltningens vurdering, at disse samtaler har været lærerige for både den eneklte skole og for det enkelte distrikt - og fået samlet fokus på de udfordringer, der er de forskellige steder. Rapporten har været sendt til udtalelse hos de enkelte skolebestyrelser - og deres kommentarer til skolens egne resulateter er indsat i rapporten under hver enkelt skole.

Rapporten indeholder en beskrivelse af skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til de nationale mål og resultatmål i forhold til reformmålene, som danner grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og faglige niveau. Kvalitetsrapporten skal danne grundlag for en dialog mellem kommunalbestyrelsen, den kommunale forvaltning, den enkelte skoleleder og skolebestyrelse samt skolens lærere og pædagoger.

Generelt ligger Rebild Kommune på alle målte parametre i kvalitetsrapporten over eller lige omkring landsgennemsnittet, hvorfor det samlet set vurderes, at skolevæsenet i Rebild Kommune har et tilfredsstillende niveau. Den overordnede vurdering er ligeledes, at Rebild Kommune er inde i en positiv udvikling i forhold til både elevernes læring og trivsel.

Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan

Generelt viser indikatorerne, at kommunen er godt på vej. Karaktergennemsnittet er stigende på kommunalt niveau over de seneste 3 skoleår – både i dansk, matematik og i de bundne prøver. I forhold til andelen af elever i Rebild Kommune med mindst 2 i både dansk og matematik ses en stigning fra 87 procent i 2013/14 til 91,6 procent i 2015/16. Generelt ses desuden en stigning (enkelte steder status quo) i både andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik samt et fald i andel af elever med dårlige resultater i de nationale test.

Karaktergennemsnittet i Rebild Kommune ligger både i de bundne prøver, dansk og matematik over landsgennemsnittet. I forhold til andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik ligger Rebild Kommune på samme niveau som landsgennemsnittet.

I forhold til de nationale test må de konkrete resultater ikke offentliggøres. Men der er generelt også her tale om en positiv udvikling på de fleste årgange.

Mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater

En indikator på, hvorvidt skolerne er gode til at mindske betydningen af den sociale baggrund er udviklingen i karaktergennemsnit i bundne prøvefag set i forhold til den socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold.

Resultatet viser, at på to af kommunens skoler har elever – over en tre årig periode - klaret sig signifikant bedre end elever med samme baggrundsforhold på landsplan. På to andre skoler har eleverne klaret sig signifikant dårligere end elever med samme niveau på landsplan. På de resterende skoler har eleverne nogenlunde samme resultat for elever med samme baggrund på landsplan.

Kompetencedækning

Rebild Kommune lever ikke op til delmålet om, at 85 procent af al planlagt undervisning skal varetages af undervisere, som enten har undervisningskompetence i faget eller har opnået tilsvarende faglig kompetence gennem uddannelse. I Rebild Kommune har tendensen været faldende set over en 3 årig periode – og ligger nu på 84,9 procent (dvs. næsten på målet). Dog ligger Rebild Kommune over landsgennemsnittet.

Der er på baggrund af tallene sat mere fokus på at sikre fuld kompetencedækning i Rebild Kommune. Dette er drøftet med de enkelte skoler på distriktslæringssamtalerne. Desuden har udvalget besluttet at give et tilskud fra Fremtidens Folkeskole til de skoler, der sender lærere afsted på kompetenceudvikling via det fælles nordjyske projekt omkring kompetenceudvikling. Rebild Kommune har sammen med 8 andre nordjyske kommuner fået midler fra A.P Møller fonden til at sikre formel kompetenceudvikling i et praksisnært design, som muliggør, at undervisning kan foregå i tilknytning til læreres daglige praksis/undervisning, børnenes læring og arbejdet i fagteam. Dette kompetenceudviklingsprojekt tænkes at være med til at højne kompetencedækningen i Rebild Kommune frem mod fuld kompetencedækning (defineret som 95 procent) i 2020.

Ungdomsuddannelse

Målsætningen er, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Indikatorer herpå er andelen af elever, der påbegynder og fastholdes i ungdomsuddannelse. Andelen der påbegynder en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse er steget lidt inden for de seneste tre år og ligger over landsgennemsnittet. Andelen af elever, der 15 måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, er status quo og er lige over landsgennemsnittet. Der er nogle udfordringer med disse tal, som skolebestyrelserne påpeger i deres udtalelser. Især tallene for seneste år er forbundet med nogen usikkerhed og bør tages med forbehold, da der ofte mangler data, som først kommer med, når Danmarks Statistik opdaterer deres registre året efter.

På baggrund af fremskrivningsmodel udarbejdet af ministeriet forventes det, at ca. 78 procent af eleverne fra Rebild Kommune, der afsluttede 9. klasse mellem 2012 og 2014 vil fuldføre en ungdomsuddannelse, hvilket er lige over landsgennemsnittet. Det ligger dog fortsat noget fra målsætningen om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse.

I forhold til Rebild Kommunes egne tal fra UU er 95,7 procent af de unge mellem 15 og 17 år i gang med enten folkeskole eller en ungdomsuddannelse. UU laver hvert kvartal statisk på, hvorvidt de unge fra Rebild Kommune er i gang.

Trivsel

Med reformens indførelse blev der desuden iværksat en lovpligtig trivselsundersøgelse blandt alle elever i hele landet. Trivselsundersøgelsen udføres i perioden januar til marts - hvilket betyder, at der på nuværende tidspunkt er resultater for skoleårene 2014-15 og 2015-16.

Eleverne i 0.-3. klasse svarer på et reduceret spørgeskema, mens eleverne i 4.-9. klasse svarer på alle spørgsmålene. Hvis vi kigger på svarene fra Rebild Kommunes elever, ligger de på nogenlunde samme niveau som på landsplan.

For eleverne i 4.-9. klasse er der på landsplan en samlet indikator for udviklingen blandt eleverne. For Rebild Kommune er der fra 2014-15 til 2015-16 sket en stigning, hvilket indikerer en udvikling i retning af større trivsel blandt elever i 4.-9. klasse.

Inklusion

Rebild Kommune inkluderer 96,6 procent af eleverne i den normale undervisning, hvilket har været ret stabilt de seneste 3 år. Dette er over landsgennemsnittet og over den landspolitiske målsætning om at inkludere 96 procent af alle elever.  

Forvaltningen indstiller

Børne- og Ungdomsudvalget, 15. marts 2017, pkt. 42:

Indstilles godkendt.

Børne- og Ungdomsudvalget udtrykker stor tilfredshed med

- At det faglige niveau på skolerne i Rebild Kommune er stigende og ligger væsentligt over landsgennemsnittet

- At eleverne i Rebild Kommune trives, og der også her er sket en stigning

- At der er mange elever, der inkluderes i den almene undervisning

- At betydning af elevernes sociale baggrund generelt mindskes, da ingen skoler de se-neste to år signifikant afviger fra det socioøkonomiske indeks.

Rapporten viser samtidig, at der er behov for at være opmærksom på en mindre stigning i elevfravær og et fald i kompetencedækning.

Bent Skovgaard Olsen deltog ikke i behandlingen af sagen.