Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids-, og Sundhedsudvalget godkender, at der ydes 100% i tilskud til ansøgere.

Økonomi

Afsat til puljen i 2018: 900.000 kr.


Bevilget forud for seneste ansøgningsrunde: 680.583 kr.


Restmidler i puljen: 220.000 kr.


Samlet ansøgt (nye ansøgninger) beløb: 163.800kr.

Sagsfremstilling

I 2018 afsatte Kultur- og Fritidsudvalget 0,9 mio. kr. til etablering af elektronisk adgangskontrol i kommunens selvejende haller og kulturhuse. I marts 2020 besluttede Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget imidlertid at sætte puljen i bero. Den 28. september 2022 besluttede Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget at genåbne puljen til elektronisk adgangskontrol. Restmidler i puljen udgør 220.000 kr.


Forvaltningen har på baggrund af beslutningen om at genåbne puljen igangsat en ny ansøgningsrunde for selvejende haller og kulturhuse. Efter ny ansøgningsfrist den 11. november er status for puljen som følger:


Gamle ansøgninger

Hal

Antal døre

Bevilget (kr.)

Udbetalt (kr.)

Status

Skørping Hallen

9 + 26

112.494 + 224.993

101.244 + 199.140

Afsluttet

Støvring Multihus

3 + 6

27.444 + 77.250

27.444 + 77.250

Afsluttet

Blenstrup Hallen

3

30.000

0

Ønsker fortsat at gøre brug af bevilling, men har afventet hallens udviklingsprojekt

Øster Hornum

4

95.125

0

Ikke afsluttet.

Har oplevet udfordringer med integrering af systemet, men er i dialog med kommunen og leverandør for at finde en løsning.

Terndrup Idrætscenter

6

113.277

113.277

Afsluttet

I alt


680.583

518.355



Ny indkommende ansøgninger


Antal døre

Ansøgt Beløb (kr.)

Formål

Haverslevhallen (se bilag 1)

4

47.500

I forbindelse med hallens udviklingsprojekt, skal der etableres adgangsmuligheder for brugere som kommer uden for traditionel haltider, eksempelvis fitnessbrugere.

Derudover skal én dør give adgang til Lokalhistorisk akiv og én dør skal give adgang til faciliteterne "kantinen", "boghjørnet", "kaffe-brygge-hjørnet" og "sofahjørnet".


Arena Rebild (Stensbohallen og Støvringhallen) (se bilag 2)

3+2

91.300

Stensbohallen:

Hovedindgang - til foreninger, borgere og øvrige brugere

Skoleindgang - Suldrup skole har råderet over hallen og benytter denne indgang

Indgang til fodbold


Støvringhallen:

Hovedindgang - til foreninger, borgere og øvrige brugere

Skoleindgang - Bavnebakkeskolen har råderet over den hallen og benytter denne indgang


KulturStationen* (se bilag 3)

2

25.000

Kulturstationen ønsker at elliminere brugen af fysiske nøgler til de sidste to døre i huset - yderdøren fra Verandaen og adgangen til depotrummet i Salen, da det har vist sig uhensigtsmæssigt for brugerne at være afhængige af både en nøglekode og en fysisk nøgle for at kunne tilgå de rum og facilliteter de har booket


*ansøgningen er indkommet efter ansøgningsfrist men tages med her, da det samlede ansøgte beløb ikke overstiger puljens restbudget.


Forvaltningens bemærkning

Efter ansøgningsfristen den 11. november har forvaltningen modtaget 3 nye ansøgninger. Det vurderes at alle ansøgere har overholdt ansøgningskriterierne. Det ansøgte samlede beløb er inden for puljens restbudget, hvorfor forvaltningen anbefaler at der gives 100% i tilskud til begge ansøgere.



Resume

Sagen afgøres i: Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget


Den 28. september 2022 besluttede Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget at genåbne puljen til etablering af elektronisk adgangskontrol i kommunens selvejende haller og kulturhuse. Efter ny ansøgningsfrist den 11. november 2022 har forvaltningen modtaget 3 ansøgninger. Det ansøgte samlet beløb er inden for puljens restbudget.


Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget skal godkende at deres ydes 100% i tilskud til ansøgningerne.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget drøfter og træffer beslutning om, hvorvidt der kan opnås yderligere tilskud til dækning af merudgifter til projektet.

Økonomi

Projektet er oprindeligt vurderet af Rambøll og budgetteret til 250.000 kr. ekskl. moms (se bilag 2).


Det billigste indhentet tilbud lød på 205.250 kr. ekskl. moms. Der er givet en bevilling til Terndrup Svømmehal svarende til 90% af udgiften jævnfør indhentet tilbud.


Beslutter Kultur-, Fritids og Sundhedsudvalget sig for at godkende mulighed 1 eller 2, vil den kommunale ekstraudgift være 18.170 kr.


Restmidler i halvedligeholdelsespuljen (pr. 14. oktober) er på 6,8 mio. kr. Forventet forbrug på halvedligeholdelsespuljen pr. d.d. på 3,1 mio. kr. Det er væsentligt at bemærke, at flere halvedligeholdelsesprojekter fra 2021 og 2022 er godkendt af byrådet, men endnu ikke iværksat, hvilket påvirker det høje restbeløb.


Forvaltningen er opmærksom på, at der med godkendelse af budget 2023 skal ændres på vilkårene for Halvedligeholdelsespuljen. Projekter fremlagt frem til 31. december 2022 følger nuværende vilkår for puljen.

Sagsfremstilling

Terndrup Svømmehal har den 25. oktober 2022 sendt forvaltningen faktura for afsluttet vedligeholdelsesprojekt. Projektet er blevet dyrere end forventet. Kultur-, Fritids-, og Sundhedsudvalget blev den 9. marts orienteret om at prisen for projektet (jævnfør indhentet tilbud) var 205.250 kr. ekskl. moms. Halvedligeholdelsespuljen dækker 90% af udgiften til vedligeholdelsesprojektet.

Faktura for det udførte arbejde viser sig nu at være på 229.575 kr. ekskl. moms. Der er således en difference på 24.325 kr. ekskl. moms.


Terndrup Svømmehal oplyser, at fordyrelsen skyldes prisstigninger på materialer.


Terndrup svømmehal ansøger på den baggrund om et ekstratilskud.


Forvaltningen vurderer, at der er to muligheder:


1. Ekstraudgifter begrundet med inflation/krise finansieres af vedligeholdelsespuljen.

Begrundelsen for anvendelse af vedligeholdelsespuljen er at de ekstra udgifter vil blive dækket, hvis tilbuddet havde taget højde for stigningerne. Hvis prisstigningerne havde været indeholdt i tilbuddet, ville der, alt andet lige, kunne være givet tilskud til projektet jævnfør retningslinjerne for halvedligeholdelse . Den kommunale udgift vil være på 18.170 kr.


Der er en opmærksomhed på, at rammen for halvedligeholdelsesprojekter følger de oplyste priser i halvedligeholdelsesrapporten med 90% tilskud. Hvis der åbnes op for, at ekstra udgifter kan dækkes af vedligeholdelsespuljen, så vil tidligere beregninger i forhold til puljens størrelse blive påvirket. Det kan medføre, at økonomien i halvedligeholdelsespuljen ikke rækker til alle projekterne i rapporten.


2. Ekstraudgifter begrundet med inflation/krise dækkes ikke.

Halvedligeholdelsesprojekter bevilges på baggrund af indhentet tilbud og det er udelukkende dét tilbud, som der ydes tilskud til. Det er hallens ansvar at sørge for at den aftalte pris overholdes. Det betyder, at der meddeles afslag til Terndrup Svømmehal og de vil dermed selv skulle finde finansiering til ekstraudgiften. Beslutningen skal sikre, at halvedligeholdelsespuljen kan tilgodese så mange projekter i rapporten, som muligt.


Gældende for begge forslag er, at det vil danne præcedens i forhold til andre halvedligeholdelsesprojekter, der er blevet dyrere end det angivne tilbud.


Forvaltningen vurderer ikke, at akutpuljen kan anvendes til dækning af prisstigning, hvorfor denne ikke er medtaget i fremlæggelse af projektet. Dette skyldes, at prisstigninger ikke vurderes som værende akut.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur-, Fritids og Sundhedsudvalget


Den 9. marts 2022 blev Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget orienteret om halvedligeholdelsesprojektet "Udskiftning af overdækningsdug til svømmebassin inkl. udbedring af oprulningssystem" i Terndrup svømmehal. Projektet er blevet dyrere end først antaget, hvorfor Terndrup Svømmehal nu har en ekstraregning på 24.325 kr. ekskl. moms.


Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget skal beslutte, om der kan ydes ekstratilskud til vedligeholdelsesprojektet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0