Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget godkender:

  1. principper, procesplan, byggeguide og ansøgningsskema som grundlag for fremtidige ansøgninger om støtte til anlægsprojekter på kultur- og fritidsområdet.
  2. at der en årlig ansøgningsfrist, den 1. marts 2022

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser

Sagsfremstilling

De seneste år har Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget i Rebild Kommune modtaget en række ansøgninger om tilskud til anlægsprojekter indenfor kultur- og fritidsområdet. Der er ingen fastsat anlægspulje for området. Ansøgninger bliver typisk behandlet i forbindelse med det årlige budgetforlig. Denne praksis fastholdes, men der ønskes en beskrevet proces for de indkomne ansøgninger om støtte til anlægsprojekter.

Ansøgningerne kommer primært fra foreninger og selvejende institutioner. På baggrund af erfaringer fra de seneste års anlægsprojekter samt drøftelser i Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget er der behov for at skabe struktur og ensretning på området. Det kan være fordelagtigt for alle parter, såvel ansøgere som politisk fagudvalg og forvaltning, med en større gennemsigtighed i behandlingen af ansøgningerne.

Principperne skal være med til at sikre, at alle aktører på område ved hvornår de skal fremsende materiale, hvis de har anlægsønsker til budgetforhandlingerne. Samtidig skal principperne sikre en tidlig sparring mellem forvaltning og aktøren bag ansøgningen, så ansøgningen kan kvalificeres og ansøger kan vejledes i forhold til tilladelser m.v. Endelig vil principperne sikre gennemarbejdede projekter og materiale, så udvalget har et oplyst grundlag at indstille til budgetforhandlingerne på.

Principperne bygger på drøftelser om:

  • Mulighed for at arbejde målrettet og strategisk med udvikling af projektet
  • Fair og ens sagsbehandling for alle ansøgere - gennemsigtighed
  • Hjælp til selvhjælp for ansøgerne i processen
  • Modning af projektet før de behandles politisk

På baggrund af ovenstående målsætninger så danne følgende grundlag for principper og procesplan. For uddybning se vedhæftede notat "Principper og procesplan for støtte til anlægsprojekter indenfor Kultur- og Fritidsområdet".

  • Alle foreninger skal sikres mulighed for sparring og introduktion til byggeguiden. Det betyder, at foreningerne i opstartsfasen SKAL kontakte Center Sundhed, Kultur og Fritid. Kontakten skal sikre, at der opnås vejledning om de forskellige faser i byggeguiden og kontakten til Teknik og Miljø vedr. bl.a. byggetilladelse.
  • Alle foreninger skal udfylde standardiseret ansøgningsskema. Dette sikrer at projektet er gennemarbejdet og at der sker en ens sagsbehandling.
  • Den udmeldte ansøgningsfrist skal overholdes, så den politiske behandling og prioritering medvirker til en fair og ens sagsbehandling.
  • Der gives mulighed for dialogmøde mellem ansøger og politisk udvalg inden politisk afgørelse.
  • Fælles behandling af ansøgninger i Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget forud for budgetforhandlinger.
  • Foreninger der har opnået støtte til deres anlægsprojekt, kan anvende 3% af tildelte beløb til yderligere projektering og forundersøgelser.

Som det fremgår af ovenstående, foreslår forvaltningen, at der fremover bliver fastsat en årlig ansøgningsfrist og forslaget er 1. marts. Baggrunden for fastsættelse af en årlig ansøgningsfrist er, at det vil sikre at der bliver givet tid til dialog mellem forvaltningen og ansøger, politisk udvalg og ansøger samt sikring af kvalificering af materiale forud for den politiske behandling. Forvaltningen har fastsat dato ud fra erfaringerne fra tidligere praksis, hvor særligt kvalificering og indhentelse af tilladelser til projektet viser sig at tage tid. Derudover så vil fastsættelse af dato sikre tid til den politiske prioritering af projekterne.

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget drøftede på deres møde den 4. maj 2022 fremtidige principper for tildeling af anlægsmidler. Udvalget godkendte på samme møde proces- og tidsplan for kvalificering og udarbejdelse af principperne (bilag 1).

Den 24. oktober 2022 var relevante interessenter inviteret til fælles dialogmøde for at kvalificere principper, byggeguide og ansøgningsskema. Mødet blev aflyst grundet for få tilmeldte. Forvaltningen har efterfølgende opfordret interessenter til at indsende skriftlige input og perspektiver. To er vendt retur og deres input er taget med i det efterfølgende arbejde (bilag 3).

Forvaltningen vurderer, at det materiale som forelægger nu, er tilstrækkeligt gennemarbejdet til, at der kan træffes beslutning om fremtidig proces for tildeling af anlægsmidler.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget


Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget besluttede på møde, den 4. maj 2022, at der skulle udarbejdes principper for tildeling af støtte til anlægsprojekter indenfor Kultur- og Fritidsområdet.


Forvaltningen har udarbejdet forslag til principper og procesplan for tildeling af støtte til anlægsprojekter, der nu sendes til drøftelse og godkendelse i Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Byrådet godkender Nordjysk Socialaftale for 2023-2024.

Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 29. november 2022, pkt. 116:

Indstilles godkendt.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 30. november 2022, pkt. 150:

Anbefales til Byrådets godkendelse.

Sagsfremstilling

Vision for det Specialiserede Socialområde


Nordjyske Socialaftale 2023-2024 har særlig fokus på borgernes mulighed for egenmestring og deltagelse i meningsfulde fællesskaber, som visionen for det specialiserede socialområde i Nordjylland. Egenmestring og meningsfulde fællesskaber kan hver især- og i kombination bidrage til at borgerne kan leve det liv de ønsker og dermed højne livskvaliteten for den enkelte.


Valget af egenmestring og meningsfulde fællesskaber, som vision for den nye socialaftale bakkede de nordjyske socialudvalgsmedlemmer tydeligt op om på Socialpolitisk Dialogforum d. 10. juni 2022. Her blev der også peget på vigtigheden af samarbejde og vidensdeling på tværs af kommuner og sektorer, og at gensidig forventningsafstemning imellem borgere/pårørende og de fagprofessionelle aktører får stor betydning på det specialiserede socialområde. Ligeledes pegede udvalgsmedlemmerne på kommunernes omsorgsforpligtigelse, sat overfor borgernes selv- og medbestemmelse, som et centralt dilemma i den kommende aftaleperiode.


For at udmønte visionen om øget egenmestring og meningsfulde fællesskaber, er der udvalgt tre fokusområder:

Sammen om en stærk Socialpsykiatri. Dette fokusområde omhandler stigningen i borgere med psykiske vanskeligheder, som modtager ydelser fra det specialiserede socialområde, og sætter fokus på kompetencer og indsatser indenfor området


Den gode alderdom. Dette fokusområde omhandler borgere med udviklingshæmning som får demens og sætter fokus på, hvordan vi kan sikre fælles kompetencer, tværfaglighed og skabe de bedst mulige løsninger til borgerne


Effektive og vidensbaserede løsninger. Dette fokusområde har fokus på, hvordan de rette incitamenter kan skabe indsatser, hvor der i endnu højere grad er fokus på både borgerens behov og progression. Fokusområdet sætter fokus på, hvordan vi kan samarbejde om udvikling og vidensdeling af effektive indsatser, arbejdsgange og samarbejder.


Der er tale om fokusområder, som også var en del af Nordjysk Socialaftale for 2021-2022, men de fortsætter ind i den nye socialaftale, da de fortsat har relevans for det specialiserede socialområde, ligesom flere af initiativerne under fokusområderne ikke har været udmøntet grundet Corona pandemien.


Sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel


Kommunerne og regionen har løbende fokus på, om der er det rigtige udbud af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet er at sikre, at der til stadighed er de nødvendige tilbud til såvel brede målgrupper, som små målgrupper med komplekse problemstillinger.


De nordjyske kommuner og Region Nordjylland har i 2022 foretaget en afdækning af det specialiserede socialområde i Nordjylland og vurderer, at der overordnet set er god sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Dog peger kommunerne og regionen på to målgrupper, hvortil det skal undersøges nærmere, hvilke muligheder der er for at styrke indsatsen:

• Børn og unge med Autismespektrumforstyrrelser

• Udviklingshæmmede med dom


Den nærmere kvalificering af kommunernes behov, udfordringer og mulige løsninger ift. disse målgrupper vil forekomme i den nye aftaleperiode.

Resume

Sagen afgøres i Byrådet

Nordjysk Socialaftale er en politisk aftale, der indgås af de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland. Formålet er at sikre udvikling, koordinering og styring af det specialiserede social og specialundervisningsområde i Nordjylland. Nordjysk Socialaftale udspringer af lov om Social Service og Bekendtgørelserne om rammeaftaler på det sociale område, samt for lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud.


Den eksisterende socialaftale er gældende for 2021-2022 og skal således fornys. Socialaftalen er udarbejdet med DAS som styregruppe i samspil med politikere, fagfolk og embedsmænd.


KKR Nordjylland har drøftet udkast til Nordjysk Socialaftale 2023-24 og tilkendegivet, at aftalen anbefales godkendt i de nordjyske kommuner. Det blev af KKR Nordjylland bemærket, at det er vigtigt, at kommunerne samarbejder i henhold til aftalen og ikke laver konkurrerende tilbud.


Nordjysk Socialaftale for 2023-2024 indgår som bilag, og skal være færdigbehandlet i de nordjyske kommuner og Region Nordjylland pr. 1. december 2022.


Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0