Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune har i 2015 igangsat forsøgsprojektet; Borgerbudget ”Sundhed for pengene”. Tre lokalområder har hver modtaget 65.000 kr. til sundhedsfremmende aktiviteter. Forvaltningen har foretaget en midtvejsevaluering i juni 2015. Midtvejsevalueringen er primært foretaget for at have et grundlag for at vurdere om projektet eventuelt skal videreføres/og eller udvides til at omfatte flere af kommunens lokalområder i 2016. I så fald vil dette indgå i budgetforhandlinger for Budget 2016.

Resumé af processen

Følgende trin i forsøgsprojektet er gennemført:

1.  Informationsmøde. Januar 2015. Otte udvalgte lokalområder (ud fra sundhedsdata) blev inviteret. Borgmester, formand for Sundhedsudvalget og pressen deltog.

2.  Ansøgning og udvælgelse af tre lokalområder. Februar 2015. Udvalgt ud fra ansøgning og geografisk spredning.

3.  Ceremoni med pengeoverrækkelse. 3.marts 2015. Initiativtagere/tovholdere fra de tre vindende lokalområder, borgmester, formand for Sundhedsudvalget og pressen deltog.

4.  De tre lokalområders opstart. Marts – juni 2015. Initiativtagere/tovholdere fra de tre lokalområder har inddraget deres medborgere i borgerbudgettet. Borgernes projektforslag er indsamlet, afstemning er afholdt og enkelte aktiviteter/projekter er igangsat.

5.  Midtvejsevaluering. Juni 2015.

Følgende trin er i gang eller skal gennemføres:

6.  De valgte aktiviteter/projekter i de tre lokalområder gennemføres af borgerne. Inden udgangen af 2015.  

7.  Erfaringsopsamling – endelig evaluering. Forvaltningen foretager evaluering i samarbejde med de tre lokalområder. November/december 2015.

 

Resultatet af midtvejsevaluering

Der er foretaget en midtvejsevaluering på baggrund af afholdte interviews med initiativtagere/tovholdere i de tre lokalområder. Det er meget forskelligt hvordan initiativtagerne/tovholderne i de tre lokalområder har grebet processen an. Fælles for dem alle er, at de har engageret og motiveret borgerne til at deltage i borgerbudget ”Sundhed for pengene”. 

Efter lokalområderne modtog pengene har initiativtagerne/tovholderne på forskellig vis informeret om borgerbudgettet og inviteret til deltagelse bl.a. via husstandsomdelt folder, Facebook, presseomtale mv. To steder har de holdt borgermøder med 30-40 deltagere og et sted har de holdt landsbyfest ”Landsby i bevægelse” med ca. 100-150 deltagere, hvor de har orienteret om borgerbudgettet, og hvor borgerne havde muligheder for at komme med projektforslag.

Efterfølgende blev der i to lokalområder afholdt afstemning om hvilke projekter, der skulle prioriteres og arbejdes videre med. I et enkelt lokalområde blev der ikke afholdt afstemning, da der var penge til alle projektforslagene. Alle tre lokalområder er gået i gang med at gennemføre projekterne.

 

De valgte projekter/aktiviteter

I de tre lokalområder er det besluttet, at pengene skal anvendes til følgende projekter.

St. Brøndum – Ud fra 25 projektforslag blev følgende 4 valgt:

  • Petanquebane m. kuglesæt.
  • Legeplads på sportspladsen.
  • Sund krop og sjæl; arrangementsrække i forsamlingshuset med meditation og terapibold.
  • Udendørs fitnessredskaber på sportspladsen.

Sønderup – Ud fra 18 projektforslag blev følgende 8 valgt:

  • En spansk aften med flamencodans.
  • Fem GPSér til geocaching. En gåtur/skattejagt 1-2 gange pr. måned, hvor man vil gå på opdagelse i Sønderup og omegn.
  • To små fodboldmål til stadion, som børnene selv kan flytte med.
  • Aften med diætist.
  • Oppustelig forhindringsbane.
  • Kortlægning og opmærkning af nye stier til gåture.
  • Bålmad: Fællesspisning i bålhytten.
  • Mindfulness: En dag med inspiration omkring mindfulness.

Binderup – Følgende 9 projekter:

  • Orienteringsbane i statsskov.
  • Geocaching – leg og motion for børn og voksne.
  • Cykelgruppe.
  • LOF-kursusforløb blandt andet emner som livsstil og sundhed, viden om fysisk aktivitet, vaner og mad- og måltidskultur.
  • Sogneudflugt for hele Binderup.
  • Syng for fuld hals – og få det bedre.
  • Motionstime i Borremose hallen.
  • Effektiv udendørs træning.
  • Indvielse af en ny etape på Møllestierne til Lille Binderup.

Hovedkonklusioner fra interviews

På baggrund af interviews i de tre lokalområder kan der drages følgende konklusioner:  

  • Den lokale proces omkring borgerbudget er med til at samle byen/lokalområdet og trækker nye folk ind i fællesskabet.
  • Et overordnet tema og ganske få regler er godt for kreativiteten.
  • Der er tilfredshed med at kommunen afholder informationsmøde og en lille ceremoni ved pengeoverrækkelsen.
  • Det kræver en del information at forklare tanken bag borgerbudget; at man søger om deltagelse på baggrund af motivation og proces og ikke på baggrund af et konkret projekt.
  • Beløbet har en fornuftig størrelse.
  • Ansøgnings- og udvælgelsesprocessen har betydning for lokalområdernes motivation for at være med.
  • Tidsplanen bør forlænges, således at der er et halvt år til processen med ansøgning, planlægning, afstemning mv. og så et år til at gennemføre de valgte projekter. Når der kun er et halvt år til at gennemføre projekterne bliver det mange aktiviteter på kort tid.
  • Der efterspørges en dialog på tværs af lokalområderne for at få inspiration fra hinanden og dele erfaringer.

PR og kommunikation  

Der har været presseomtale i Nordjyske og lokalaviserne af borgerbudget ”Sundhed for pengene” ved alle større arrangementer: Informationsmødet, pengeoverrækkelse, lokalområdernes borgermøder og ”Landsby i bevægelse”. Kommunens facebookside har været benyttet flere gange til at fortælle om aktuelle aktiviteter. Der er oprettet en hjemmeside www.rebild.dk/sundhedforpengene med information om projektet. 

 

Samlet vurdering

Det er for tidligt at konkludere på effekten af de lokale sundhedsfremmende projekter, men selve processen har stor værdi i sig selv. For et forholdsvis beskedent budget har man skabt engagement, og flere er blevet aktive i lokalområderne. Forvaltningen anbefaler på baggrund af de foreløbige resultater:  

  • At der i Budget 2016 afsættes midler til at fortsætte med borgerbudgettering.
  • At temaet ”Sundhed for pengene” fortsætter.
  • At nye lokalområder får mulighed for at søge om en pulje næste år.  

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget.


Rebild Kommune har i 2015 igangsat forsøgsprojektet; Borgerbudget ”Sundhed for pengene”. Tre lokalområder har hver modtaget 65.000 kr. til sundhedsfremmende aktiviteter. Forvaltningen har foretaget en midtvejsevaluering. Resume af processen og resultatet af midtvejsevalueringen er beskrevet.

Beslutning

Indstillingerne blev godkendt med følgende bemærkninger:

 - at borgeren skal kunne opspare mere end 3 klip til afvikling ad gangen

 - at der ikke skal være begrænsninger på anvendelse af klippene indenfor 12 uger.

 - at fornyelse af ansøgninger aftales med borgerens hjemmehjælp.

Indstilling

at procedure for klippekort godkendes.
at serviceinformation til borgerne godkendes.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune har fået bevilliget 384.944 kr. i 2015 og 768.870 kr. i 2016 til ekstra hjemmehjælp til de svageste hjemmehjælpsmodtagere.  På baggrund af tilkendegivelser fra Ældrerådet og Sundhedsudvalget foreslås følgende procedure for klippekortsmodellen i Rebild Kommune:

Borgeren får 60 min. ekstra én gang om ugen, men kan også vælge at spare maksimalt tre timer op. Borgeren modtager et klippekort med 12 klip, som skal bruges over en periode på 12 uger.

  • 53 borgere i Rebild Kommune kan få et klippekort ad gangen.

Eksempler på aktiviteter kommunen kan tilbyde borgeren:

  • Hygge og samvær i eget hjem
  • Gåture i området
  • Ekstra rengøring
  • Hjælp til bagning og madlavning
  • Hjælp til indkøb og shopping
  • Ledsagelse til læge, frisør mm.
  • Caféture
  • Osv.

Borgeren kan ikke modtage hjælp til håndværksmæssige opgaver, havearbejde eller hovedrengøring.

Målgruppen:

Målgruppen for klippekortet er kommunens svageste hjemmehjælpsmodtagere. Målgruppen defineres ved borgere der modtager personlig pleje og praktisk hjælp i 10 timer eller mere om ugen.

Ansøgning om klippekort:

Borgeren skal henvende sig enten til den medarbejder der kommer i hjemmet, eller til myndighed. Myndighed vurderer ansøgningen ud fra det antal timer borgeren modtager personlig pleje og praktisk hjælp, samt ud fra hvilke aktiviteter borgeren ønsker at bruge klippekortet til. Borgerne får 12 klip på klippekortet, og når disse er opbrugt skal borgeren ansøge på ny.

Serviceinformation til borgerne er vedlagt sagen som bilag.

Udmøntning af klippekortsordningen vil kunne gennemføres umiddelbart efter politisk godkendelse af procedure.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget.

Der er i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2015 afsat 75 mio.kr. i 2015 og 150 mio.kr. i 2016 til at styrke livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere gennem en klippekortmodel.

Af aftalen fremgår det, at midlerne skal sikre, at de svageste hjemmehjælpsmodtagere får tilbudt mindst en halv times ekstra tid til hjemmehjælp om ugen, som borgeren selv kan være med til at bestemme, hvad skal bruges til.

Forvaltningen har, på baggrund af dialogmøde mellem Ældrerådet og Sundhedsudvalget, udarbejdet forslag til procedure for klippekortmodellen og serviceinformation, som indstilles til godkendelse af udvalget.

Beslutning

Dialogmødet blev drøftet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0