I maj 2014 godkendte Sundhedsudvalget, at der blev inddraget en bolig på Mastruplund til anvendelse som velfærdsteknologi-stue.

 Der var 3 overordnede formål med stuen:

• at teste nye teknologier
• at afprøve forskellige hjælpemidler til specifikke borgeres behov
• at kompetenceudvikle borgere og plejepersonale i brugen af specifikke hjælpemidler, inden borgeren bevilges hjælpemidlet til brug i eget hjem eller i plejebolig

Stuen er efter etableringen blevet brugt til test og afprøvning af forskellige velfærdsteknologiske hjælpemidler. I øjeblikket anvendes stuen ca. 5 gange om måneden til henholdsvis forflytningsundervisning samt afprøvning af rehabiliteringshjælpemidler til borgere i eget hjem og på Rehabiliteringscenteret. Stuen anvendes til de angivne formål, bortset fra kompetenceudvikling af plejepersonale ved bevilling af mindre specifikke hjælpemidler. Den anvendes dog i væsentligt mindre omfang end antaget ved etableringen.

De nuværende aktiviteter vil kunne fortsætte uændret i andre velegnede lokaler:

• Loftslift til forflytningsvejledning flyttes til Bælum Ældrecenter
• Spiserobot, BodyDryer samt strømpeaf- og påtager flyttes til den lille træningssal på Mastruplund
• Småhjælpemidler afprøves forud for bevilling i samarbejde med borgeren i den lille træningssal på Mastruplund

Hvis aktiviteterne flyttes til andre lokaler, bliver det muligt at frigive lokaler til kontorplads. Behovet for kontorplads skyldes, at alle hjemmeplejens nattevagter pr. 1. oktober 2017 samles i Hjemmeplejedistrikt Vest. Dermed bliver der pladsmangel for de tre planlæggere i hjemmeplejen, som kan løses ved, at de flyttes til Mastruplund.

Det kostede 50.000 kr. at indrette stuen med velfærdsteknologiske hjælpemidler. De flyttes til de andre lokaler, og forslaget inde bærer således ikke udgifter til andet end flytning af hjælpemidlerne.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget træffer beslutning om at de nuværende aktiviteter i velfærdsteknologistuen flyttes til andre lokaler

Når kommunens borgere har behov for hjemmepleje, skal kommunen tilbyde et forløb med hverdagsrehabilitering, hvis det kan medvirke til at borgeren kan blive i stand til at klare daglige opgaver så selvstændigt som muligt. Effekten måles på visiterede plejeydelser før og efter forløbet.

Nyvisiterede

Når en borger henvender sig til kommunen for at søge om hjemmepleje, vurderer Borgervisitationen, om borgeren er i målgruppen for hverdagsrehabilitering. Nogle målgrupper har ikke gavn af hverdagsrehabilitering, og tilbydes derfor traditionel hjemmepleje i stedet. Det gælder fx. terminale eller svært demente borgere. Det er ca. 80% af de nyvisiterede borger, der er i målgruppen for hverdagsrehabilitering.

Som det fremgår af diagrammet ovenfor, er der en stigende effekt af hverdagsrehabiliteringsforløb for de nyvisiterede. For et år siden var det 56%, der forblev selvhjulpne og således afsluttede et forløb uden efterfølgende at have behov for plejeydelser. Dette tal er nu steget til 83%. De borgere, der efter et rehabiliteringsforløb, stadig har behov for hjemmehjælp, har dog typisk også haft gavn af forløbet. Denne målgruppe afsluttes i gennemsnit med 1,3 times hjælp om ugen. Den gennemsnitlige plejemodtager i Rebild Kommune har ca. 3,8 timer.

Antallet af nyvisiterede i forløbene er primært afhængigt af, hvor mange der ansøger kommunen om hjemmehjælp. Tallet svinger mellem 30 og 60 forløb i kvartalet.

Borgere der modtager hjemmepleje

De borgere, der modtager hjemmehjælp, kan også tilbydes et forløb med hverdagsrehabilitering. Antallet er denne type borgere i forløb er primært afhængigt af Borgervisitationen og Hjemmeplejens henvisninger til forløbene. Antallet er faldet i løbet af det seneste år, men samtidigt er effektiviteten i forløbene steget.

Diagrammet ovenfor viser, at andelen, hvor der direkte kan aflæses en effekt på de visiterede plejeydelser er steget fra 61% til 74% fra 2. kvartal 2016 til 1. kvartal 2017. Der er dog igen sket et mindre fald i det seneste kvartal. De borgere, der har effekt af forløbet er både de borgere, der bliver helt selvhjulpne, dem der får mindre hjælp og dem, der har uændret hjælp efter et forløb. Årsagen til, at borgere med uændret hjælp tælles med er, at det typisk er borgere, som kommer ind i forløbene, fordi de får et fald i funktionsniveau. Forløbene hjælper borgerne til at stabilisere funktionsniveauet på det tidligere niveau, så der ikke skal visiteres mere hjælp.

Borgervisitationen arbejder sammen med Hjemmeplejen om at øge antallet af henviste til forløb med hverdagsrehabilitering i den kommende tid.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.