Færdigbehandlingsdage

Til og med 2016 har kommunerne betalt regionerne ca. 2.000 kr. for hver dag en patient er færdigbehandlet på sygehuset, men ikke er udskrevet, fordi kommunen ikke er klar til at tage imod patienten.  

De 2.000 kr. dækker gennemsnitligt regionernes udgifter til at have en patient liggende, men beløbet har ikke været højt nok til at kommunerne har nedbragt antallet af disse såkaldte færdigbehandlingsdage tilstrækkeligt.  

Derfor er beløbet nu hævet til ca. 4.000 kr. de første 2 dage og ca. 6.000 kr. de efterfølgende dage.

For at regionerne ikke skal have et incitament til at beholde patienterne, tilfalder de ekstra penge (de blå felter) ikke regionerne. De lægges i stedet i en statslig pulje, som når året er gået, fordeles tilbage til kommunerne i den enkelte region. Fordelingen sker ikke på baggrund det betalte beløb, men på baggrund af indbyggertal.  

Dette betyder, at hvis en kommune har færre færdigbehandlingsdage pr. indbygger end regionsgennemsnittet, så vil kommunen tjene penge på ændringen. Hvis kommunen har flere færdigbehandlingsdage pr. indbygger, vil den nye ordning koste kommunen penge. 

Rebild ligger som en af de bedste i landet væsentligt under regionsgennemsnittet. Så hvis ikke de øvrige nordjyske kommuner begynder at hjemtage de færdigbehandlede patienter langt hurtigere, så vil Rebild blive tilført penge fra denne pulje når regnskabet for 2017 gøres op. Hvis de øvrige kommuner nedbringer antallet af færdigbehandlingsdage, vil Rebild ikke få tilført midler fra puljen.

Slut med dobbelt betaling

Når en patient indlægges på et sygehus, betaler kommunen 34% af udgiften for indlæggelsen, dog maksimalt 14.000 kr. Hidtil har det været sådan, at hvis patienten under forløbet skifter afdeling, så tæller det som en ny indlæggelse og koster dermed kommunen op til 14.000 kr. én gang til. Fra 1. januar 2017 ophørte dette, og kommunen betaler nu maksimalt 14.000 kr. for en indlæggelse, uanset hvor mange afdelinger forløbet omfatter. 

Målrettet tilbagebetaling af for meget opkrævet medfinansiering

I økonomiaftalen for hvert år fastsættes der et maksimalt beløb som kommunerne må betale i kommunal medfinansiering. Hvis der ved regnskabsopgørelsen er indbetalt mere, er det overskydende beløb hidtil blevet betalt tilbage til kommunerne i hele landet efter indbyggertal.

Dette har betydet, at de sjællandske kommuner i en årrække har betalt langt mere end det maksimale beløb. De sjællandske kommuners penge er efterfølgende blevet udbetalt til kommuner hele landet. Fra 2017 tilbagebetales pengene regionsvis. Konsekvensen er, at Rebild ikke længere bliver tilført midler, fordi de sjællandske kommuner betaler for meget. Nu vil Rebild kun blive tilført midler, hvis de nordjyske kommuner betaler for meget. Det har ikke været tilfældet de senere år. Derfor betyder denne ændring formentlig en  reduktion i tilbageførslen til Rebild Kommune.

Aldersdifferentiering gældende fra 2018

Til og med 2017 er kommunens medfinansiering på somatiske indlæggelser og ambulant behandling ikke afhængig af patientens alder. Denne model betyder, at udgifterne pr. indlæggelse eller behandling er lige høje for kommunen, uanset om det er en målgruppe, som kommunen ofte er i kontakt med, eller sjældent er i kontakt med.

 Dette ændres fra 2018, hvor der indføres en forhøjet takst på patienter i de aldersgrupper, som kommunen er i kontakt med, og dermed effektivt kan lave forebyggelse for. For de aldersgrupper, hvor det er vanskeligere at forebygge, er taksten lavere. Ændringen er beregnet til at skulle være udgiftsneutral for kommunerne.

På nuværende tidspunkt kan de præcise økonomiske konsekvenser for Rebild Kommune ikke beregnes. Men da ændringen på landsplan forventes at være udgiftsneutral, vil konsekvenserne for Rebild også være nogenlunde udgiftsneutrale, fordi aldersfordelingen er stort set den samme som på landsplan.

De eneste forskelle er, at Rebild i 2016 havde marginalt færre udgifter i aldersgrupperne 0-2 år og 80+, der bliver dyrere fra 2018. Til gengæld har Rebild en lidt større andel i aldersgruppen 3-64, der bliver billigere fra 2018. Så umiddelbart ser det ud til, at Rebild Kommune kommer til at betale lidt mindre til somatiske indlæggelser og ambulant behandling fra 2018.

På psykiatriområdet vil der fortsat være samme takst for alle aldersgrupper.

Udgiftsniveauet til kommunal medfinansiering forventes samlet set at være nogenlunde uændret, såfremt aktiviteten er den samme som tidligere år.

Det skal pointeres at eventuelt frigivne midler ikke kan disponeres af Sundhedsudvalget, men tilfalder kommunekassen.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning 

Målgruppen for sorggruppen er 8 til 16-årige i kommunen, som har mistet sin mor, far, søskende eller et nært familiemedlem.

En sorggruppe består af mindst 3 børn og max.10 børn samt en sundhedsplejerske og en psykolog. Første forløb i sorggruppen blev gennemført som en lukket gruppe, det vil sige, at de samme børn, som starter i gruppen, forbliver sammen i hele forløbet. Inden opstarten af forløb 2 blev dette ændret, således at der nu er løbende optag i sorggruppen. Det skyldes en faglig vurdering af, at det er vigtigt at et barn kan komme med, når det er det rigtige tidspunkt for den enkelte. Dette er den eneste ændring, der er sket i forhold til den oprindelige beskrivelse af sorggruppens organisering og indhold.

Sorggruppen hører under normalområdet og er forankret i Center Sundhed.

Gruppelederne er en psykolog fra PPR og en sundhedsplejerske fra Center Sundhed. Desuden gives faglig sparring fra familiebehandling i forhold til tilrettelæggelse og afvikling, og supervision ved psykolog i Center Sundhed.

Målet med sorggrupperne for børn/unge er, at hjælpe den enkelte gennem sorgen og give dem bedre mulighed for at lære at leve med tabet.

Konkrete succeskriterier er:

• At 90 % af de børn/unge, der starten i gruppen, også gennemfører forløbet

Hold 1: Gennemførelsesprocent 80%

Hold 2: Gennemførelsesprocent 87,5%

• At sorggrupperne gennemsnitligt har 6 deltagere

Hold 1: 5 deltagere

Hold 2: 8 deltagere

• At der er et stabilt fremmøde i gruppe

Hold 1: Stabilt fremmøde til alle mødegange

Hold 2: Ustabilt fremmøde til flere mødegange

• At de enkelte børn/unge oplever at deltagelse i gruppen gør en forskel

  Hold 1:

Forældrenes vurdering: På en skala fra 1 til 10 vurderede forældre hvordan deltagerne havde det før og efter start i sorggruppen. Før var tallet 5 og efter forløbet var det 7. ( tallene er gennemsnit af alle besvarelser)

Deltagernes vurdering: På en skala fra 1 til 10 har deltagerne svaret på hvordan de havde det henholdsvis før og efter forløbet i sorggruppen. Før var tallet 5 og efter forløbet var det 8.( tallene er gennemsnit af alle besvarelser)

Hold 2:

Forældrenes vurdering: På en skala fra 1 til 10 vurderede forældre hvordan deltagerne havde det før og efter start i sorggruppen. Før var tallet 6 og efter forløbet var det 8,3. ( tallene er gennemsnit af alle besvarelser)

Deltagernes vurdering: På en skala fra 1 til 10 har deltagerne svaret på hvordan de havde det henholdsvis før og efter forløbet i sorggruppen. Før var tallet 3,8 og efter forløbet var det 9,6 ( tallene er gennemsnit af alle besvarelser)

Generelt giver deltagerne udtryk for, at det er rart at være sammen med andre, der har mistet, godt at kunne tale og hygge sammen.

Generelt oplever forældrene, at deltagerne bliver gladere. Forældrene oplever, at tilbuddet er kompetent og professionelt.

Eneste kritikpunkt er, at flere forældre ønsker, at starttidspunktet flyttes en halv eller hel time.

Forvaltningen anbefaler, at tilbuddet fortsætter uændret som forløb 2, det vil sige med løbende optag, og at udfordringer med tidspunkt så vidt muligt forsøges afhjulpet.

Udgifterne finansieres inden for de nuværende rammer i henholdsvis Center Sundhed og Center Børn og Unge.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget godkender at sorggruppen fortsætter.