Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Sundhedsudvalget vedtog den 4. april 2017 en proces for udarbejdelse af budgetkatalog for Udvalget samt emner til reduktionsforslag. (Se bilag 1) Den vedtagne proces indebærer, at Sundhedsudvalget hen over foråret drøfter budgetreduktioner og –udvidelser med afsæt i et foreløbigt bruttokatalog over mulige reduktions- og udvidelsesemner. Ud fra dette bruttokatalog udvælger Sundhedsudvalget, hvilke emner der bør foldes ud og beskrives nærmere og som skal indgå i den efterfølgende prioritering frem mod Byrådets temamøde om budget den 29. juni 2017.

De vedtagne emner for reduktionsforslagene er følgende:

  • Kortlægning af de mest oplagte muligheder for at reducere i kvalitetsstandarderne og i målgrupperne for/i ydelser efter service- og sundhedsloven
  • Kortlægning af ”kan” opgaver, som det ikke er et krav at kommunen skal tilbyde borgerne
  • Belysning af mulighederne for at opbygge mere kapacitet på botilbudsområdet i eget regi. Herunder at afsøge mulighederne for at inddrage eksisterende bygningsmasse som en del af løsningen. Målsætningen er at kunne reducere de samlede udgifter ved bl.a. at spare "overheadsdelen" fra de nuværende eksterne botilbud.

Forvaltningen vil på mødet præsentere det foreløbige bruttokatalog over mulige reduktions- og udvidelsesemner med afsæt i ovenstående. De emner som Sundhedsudvalget beslutter, at der skal arbejdes videre med, vil blive præsenteret for SektorMED og Ældrerådet for kommentarer mellem Udvalgets maj og junimøder.

Økonomi

Sundhedsudvalget skal finde forslag til rammebesparelse på 1% af budgettet svarende til 4,43 mio. kr. for udvalget under ét.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget træffer beslutning om hvilke reduktions- og udvidelsesforslag, som forvaltningen skal arbejde videre med.


Sundhedsudvalget, 9. maj 2017, pkt. 63:
Forvaltningen arbejder videre med udvidelsesforslag der vedrører: Sygeplejefaglig udredning, fastfrosset demografimodel, pulje på 2,5 mio. kr. til løft af hjemmeplejen, akut-pladser, sundhed for pengene, gratis substitution til rygestopkurser og tværsektoriel indsats til gravide.Der arbejdes videre med reduktionsforslag, der vedrører:
Budget til aktiviteter på ældrecentre, reduktion af spædbarnsbesøg fra 6 til 5 besøg, frivilligområdet, ikke lovpligtig børnetræning, øge indkaldeintervaller samt neddrosle det forebyggende arbejde i tandplejen, udvidede inklusionsmuligheder på voksenområdet, investering i rådgiverstillinger, dialog med specialsektoren og takstnedsættelser i KKR-regi.

Supplerende sagsfremstilling:

Forvaltningen har bearbejdet de udvidelses- og reduktionsforslag, som udvalget traf beslutning om at arbejde videre med på mødet den 9. maj 2017. De bearbejdede forslag præsenteres på mødet sammen med kommentarer fra sektorMED sundhed, sektorMED pleje & omsorg samt ældrerådet.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

Sundhedsudvalget drøfter foreløbigt bruttokatalog over mulige reduktions- og udvidelsesemner i forbindelse med budgetopgaven 2018-21. Opgaven er, at Sundhedsudvalget beslutter hvilke konkrete reduktions- og udvidelsesforslag, som forvaltningen skal beskrive nærmere.

Beslutning

Oversendes til budgetforhandlingerne.

Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget samt Børne- og Ungdomsudvalget drøfter budgetnotat for videreførelse af projekt Fælles Indsats i 2018-19.

Sagsfremstilling

FI indtil nu

På seneste møde i Børne- og Ungdomsudvalget og Sundhedsudvalget blev der fremlagt en status siden baseline på projekt Fælles Indsats samt en midtvejsevaluering af projektet, der viste, at vi er kommet godt fra start med den tværfaglige og tidlige indsats. Midtvejsevalueringen viste, at denne måde at samarbejde omkring børnene på er meningsfuld og udbytterig for både barnets familie, FI-teams og de fagpersoner, der er tæt på barnet i det daglige. Fælles Indsats er nu rullet ud på hele 0-5 års området med god tilslutning.

Denne nye måde at arbejde med barnet og dets udfordringer har tillige styrket samarbejdet mellem de centre, der arbejder sammen omkring børnene og har skabt en øget kvalitet og sikkerhed i arbejdet med børn og familier. Styrkelsen af både samarbejdsflader og faglighed i arbejdet udgør den motor, som understøtter øget trivsel og kvalitet i arbejdet med kommunens udsatte børn. 

Børne- og ungdomsudvalget bad på seneste udvalgsmøde om et budgetnotat for videreførelse af projekt Fælles Indsats i 2018-2019. For at videreføre denne proces, udvikling og indsats vil det være nødvendigt at udvikle nye faglige redskaber og tilbud til familierne samt at understøtte den tværfaglige og tværsektorielle indsats.

Af budgetnotatet fremgår behov for budgettildeling af nye ressourcer til udvikling af nye tilbud samt kompetenceløft af medarbejdere. Denne tildeling af ressourcer, ligger udover de ordinært tildelte ressourcer til de 3 centres drift og kerneopgaver.

Hvad vi ønsker at opnå med FI i fase 2

I næste fase af arbejdet med Fælles Indsats vil det primære indsatsfokus fortsat være på de mindste børn (0-5 år), idet man erfaringsmæssigt ved, at det er den helt tidlige indsats, der skaber de bedste og mest afgørende betingelser for, at et udsat barn kan komme på rette spor. Hvis Fælles Indsats skal fortsætte for de mindste, er det nødvendigt både at udvikle nye tilbud til børnene og deres familier samt systematisk kompetenceudvikling af medarbejdere. 

Fælles Indsats rulles derudover også ud for de 6-16 årige – altså skolebørnene. Et fokus i indsatsen vil blandt andet blive skolevægring, idet det er en problematik, som desværre er aktuel for nogle af kommunens unge. Skolelivet er helt afgørende vigtigt for barnets positive udvikling, og det er betydningsfulde børneår, der går til spilde, hvis barnet ikke opnår en stabil og positiv skolegang. Det er derfor vigtigt at få en samlet holdning, handling og resultat af en sådan indsats, idet de unge således vil få de bedst mulige vilkår i deres fremtidige voksenliv.

Ambitionen vil på sigt være, at Fælles Indsats ikke er et projekt med særligt udpegede indsatser, opgaver og tilknyttede medarbejdere fra de 3 deltagende faglige centre, men derimod en fælles tilgang i alle faglige indsatser for børn og unge i Rebild kommune. Den fælles indsats med barnet / den unge i centrum skal være vores ledetråd i tilgang og den konkrete opgaveløsning.

Forvaltningen vil være opmærksom på og analysere, om der fremtidigt skal ændres på den konkrete organisering af det samlede arbejde med sårbare børn og unge i Rebild kommune, både indenfor dagtilbud/skolegang, sundhed og sociale forhold.

Udvikling af nye tilbud til børn og familier

I fase 2 af projekt Fælles Indsats vil der blive udviklet nye og borgerrettede tilbud til børn og deres familier. Konkret arbejdes der på udvikling af følgende 3 tilbud, der ikke findes i dag:

  • §11 – Konkret pædagogisk vejledning. En pædagogisk vejledning i hjemmet til de forældre, der måske ikke profiterer af en dialogbaseret tilgang til håndtering af barnets udfordringer. Familiebehandleren kommer i familiens hjem og er både observerende og konkret handlingsanvisende overfor forældrene, med det formål at hjælpe familien til en positiv udvikling og understøtte barnets trivsel. 
  • ICDP forløb til familier. ICDP er et teori- og evidensbaseret program, hvilket betyder, at der er forskning, der viser, at det virker. Formålet med ICDP-tilgangen er at øge kvaliteten af samspillet mellem børn og voksne, og at gøre voksne mere lydhøre overfor børns behov. Nyere forskning viser, at børns trivsel, udvikling og læring hænger tæt sammen med, hvor god den kontakt, omsorg og opmærksomhed, børnene får fra de mennesker, de er mest sammen med, er. Programmet anvender konkrete øvelser og små filmklip, hvor forældrene er sammen med deres barn, og man taler om, hvad de voksne allerede gør godt, og evt. kan gøre bedre.
  • Taskforce - et tværfagligt udrykningsteam. Et taskforce team kan give en akut indsats i mere komplekse og krævende problemstillinger med børn – eksempelvis et barn med massiv skolevægring eller et spædbarn fra udsatte forældre, hvor en ekstraordinær forebyggende indsats er påkrævet. 

De 3 ovenstående tilbud vil styrke og kvalificere den tilbudsvifte, som kommunens borgere kan modtage i regi af Fælles Indsats. Etablering og udvikling af disse nye tilbud tager afsæt i de behov, som de berørte børn og familier opleves at have, og vil dermed opfylde konkrete behov som på nuværende tidspunkt er mindre godt dækket. Idet de nye 3 tilbud ikke er en del af de tilbud kommunens fagpersonale på nuværende tidspunkt kan tilbyde børn og familier, vil det kræve udviklingsarbejde at udarbejde og implementere den rette form og arbejdsgang for tilbuddene.

Signs of safety

I projekt Fælles Indsats arbejdes der med et fælles sprog, som et værktøj der kvalificerer og beriger den tværfaglige indsats omkring barnet og samarbejdet med familien. Det fælles sprog tager udgangspunkt i dialogredskabet Signs of safety, som 30 af kommunens fagpersoner på nuværende tidspunkt har modtaget grunduddannelse i.   

I budgetforslaget for 2018-2019 er der fokus på at give et kompetenceløft til det fagpersonale, der arbejder med børnene. Et sådant kompetenceløft ligger ikke indenfor de økonomiske rammer de 3 fagcentre har i dag. Derfor indgår der i budgetforslaget:

  • 60 grunduddannelser i dialogredskabet Signs of Safety. Signs of safety (SOS) er en systemisk og løsningsfokuseret metode, som anvendes i samarbejdet om og med udsatte børn, unge og deres familier. SOS-metoden hviler på et anerkendende, ressource- og løsningsfokuseret grundlag. Den har bl.a. fokus på at involvere og informere forældrene i alle led i myndighedsarbejdet, og den lægger vægt på at invitere forældrene og netværk til at tage ansvar for at bidrage til løsninger på de bekymringer, der er i forhold til barnet/den unge.
  • Superbrugeruddannelse til i alt 4 fagpersoner, således at vi i kommunen også på sigt har stærke ressourcer til anvendelse og udbredelse af metoden.
  • SOS-baseret tværfaglig supervision. Målrettet tværfaglig supervision af de 3 FI-teams baseret på SOS-metoden vil understøtte kvalitet, ensartethed og høj faglighed i arbejdet med børn og deres familier. Fagpersonerne i de 3 FI-teams har alle modtaget grunduddannelsen i SOS, og den faglige SOS-supervision af disse teams vil sikre en fælles anvendelse af dette fundament i den tværfaglige opgaveløsning.

Organisering og budget 2018-2019

Lønkroner til de tværfaglige FI-teams har tidligere udgjort langt størstedelen af udgifterne i projekt Fælles Indsats. Fra år 2018-2019 vil der ske en driftsindlejring af FI-teams, således at lønudgiften til disse fagpersoner indlejres i de enkelte fagcentres øvrige drift.

Hvis projekt Fælles Indsats fortsætter i 2018-2019, vil det primære fokus være på borgerrettede indsatser og opkvalificering af fagpersonale. Derudover indgår der også en post i budgettet til koordinering af projektet; en post der ikke tidligere indgik i budgettet, men en vigtig funktion for at projektet kan drives og udvikles i samarbejde mellem de 3 centre. Fælles Indsat vil fortsat være forankret i Center Familie Handicap. 

Forvaltningens forslag til et budget for projekt Fælles Indsats 2018-2019 ser dermed ud som følger:

 

Resume

Sagen afgøres i Sundhedsudvalget samt Børne- og Ungdomsudvalget.

Budgetnotatet for projekt Fælles Indsats 2018-2019 er udarbejdet efter ønske fra Børne- og Ungdomsudvalget.

Budgetnotatet fremgår også som bilag.

Beslutning

Taget til efterretning.

Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager disponeringsregnskabet til efterretning.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0