Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at forslag til tillæg nr. 20 til kommuneplan 2017 sendes i offentlig høring i 8 uger
at forslag til lokalplan nr. 329 med tilhørende miljørapport sendes i offentlig høring i 8 uger

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Beskrivelse af lokalplanforslag

Formålet med lokalplanen er, at give mulighed for at anvende området til åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Lokalplanen bygger videre på de bærende principper fra dispositionsplanen for Høje Støvring.

Lokalplanområdet er ca. 9 ha stort, og ligger i Støvring by. Området grænser op til Høje Støvring etape 2. Planområdet er den 3. etape af Høje Støvring.

I planlægningen har der været et særligt fokus på at videreføre de overordnede principper fra dispositionsplanen for Høje Støvring. I planlægningen har der været fokus på, at videreføre de samme bestemmelser som i etape 1 og 2 herunder bl.a. bebyggelsens ydre fremtræden.

Lokalplanen fastlægger at tagene skal udføres som flade tage eller tage med ensidig taghældning.

En af kvaliteterne ved området Høje Støvring er, at det skiller sig ud fra andre udstykninger i Støvring, fordi tagene kun kan udføres som flade tage eller tage med ensidige taghældning. Denne bestemmelse giver området et kendetegn.

Bygherre har et ønske om andre tagformer. Bygherre og rådgivers argumentation er vedlagt som bilag 5.

Forvaltningen har vurderet, at det er vigtigt at fastholde det samme udtryk som Høje Støvring etape 1 og 2, da det er godt at have et varieret udbud af byggegrunde i Støvring, som hver især har deres kvaliteter. Høje Støvrings kvalitet er det ensartede udtryk, og at det kun kan udføres med flade tage eller tage med ensidig taghældning. Området skiller sig ud fra andre udstykninger, og forvaltningen vurderer, at det gør området attraktiv.

I planlægningen har der været fokus på håndtering af lugt fra landbrugsejendommene, som er beliggende syd for lokalplanområdet. Beregningerne for lugt har resulteret i at lokalplanområdet er blevet reduceret, da der ikke må udlægges areal til boliger indenfor et område, som er lugtbelastet.

Derudover har der i planlægningen været fokus på håndtering af støj fra nærliggende virksomhed og trafikstøj fra Hobrovej. For at sikre at støjgrænseværdierne er overholdt, skal der etableres en støjvold indenfor lokalplanområdet. Efter at planområdet er blevet reduceret, har den kommende Ny Nibevej ikke påvirkning på planområdet, da støjgrænseværdierne overholdes.

Beskrivelse af kommuneplantillæg

Projektet er ikke i overensstemmelse med kommuneplan 2017. Der er gennemført en forudgående offentlighed, og udarbejdet et tillæg til kommuneplanen. Der blev afholdt en foroffentlighed med indkaldelse af ideer og forslag til 11 potentielle nye områder til boliger i perioden den 21. september 2018 til 19. oktober 2018. I den forudgående foroffentlighed indsendte private grundejere konkrete arealer, som ønskes udlagt til boligformål.

Gennem tillægget udvides boligrammen 09.B12 med ca. 7,6 ha, og det tekniske anlæg 09.T3 reduceres med ca. 1,13 ha til regnvandsbassinets faktiske udformning. Særlige bestemmelser for boligrammen 09.B12 udgår med kommuneplantillægget, da boliger ikke længere bliver betragtet som grundvandstruende og der er derfor ikke krav om det i kommuneplanen. Udover den geografiske justering og at de særlige bestemmelser fjernes, ændres der ikke yderligere i rammebestemmelser.

Miljøvurdering

Planen er omfattet af Miljøvurderingsloven. Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På baggrund af en miljøscreening er det vurderet, at planforslaget kan have væsentlige indvirkninger på miljøet. Der er udarbejdet en miljøvurdering, som er vedlagt i bilag 4. Emner belyst i miljøvurderingen er: trafikstøj, virksomhedsstøj, lugtpåvirkning, regnvandshåndtering og påvirkning af grundvand herunder; vurdering af nedsivningens påvirkning af grundvandet, vurdering af skybrudsveje og placering af bebyggelsen, vurderingen af Mastrup Bæk ved udledning af overfladevand og vurdering af placering af evt. regnvandsbassin.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

På baggrund af Teknik- og Miljøudvalgets beslutning om at igangsætte planlægningen for arealet ved Høje Støvring etape 3, er der udarbejdet et forslag til lokalplan nr. 329 og kommuneplantillæg nr. 20. Der skal tages stilling til om planforslagene skal sendes i offentlig høring.

Beslutning

Morten Lem stemte for indstilling. Anna Oosterhof og Ole Frederiksen stemte imod. Kim Edberg ønskede sagen oversendt til byrådet.


Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler


at der træffes beslutning om at der skal tillades tilbygning eller ombygninger af eksisterende boliger
at områder i Støvring tages ud af lokalplanen og lokalplanen vedtages endelig.

Teknik- og Miljøudvalget, 10. juni 2020, pkt. 118:

Udvalget besluttede at udsætte sagen.



Genoptagelse af sagen:

Virksomheder bliver påvirket af at have boliger tæt på, da der er ekstra hensyn der skal tages vedr. støj, lugt og luftemmisioner (støv/kemi). Hvis man har boliger i erhvervsområder vil der være virksomhedstyper, som man ikke kan placere i områderne, da der kommer til at være kort afstand til boliger, og derfor stor risiko for klager samt indskrænkede aktiviteter for virksomhederne. Desuden begrænses virksomhederne i udvidelsesmuligheder og de risikerer større udgifter i forbindelse med klagesager og foranstaltninger pga. nærliggende boliger. Det er især i aften- og natteperiode virksomhederne kan blive begrænset pga. støjkrav. I mange tilfælde er natarbejde umuligt, når der er boliger i nærheden, da natteperioden (kl. 22 – 07) er ekstra beskyttet.

Der er vedhæftet et notat, der beskriver problemstillingerne med boliger i erhvervsområder yderligere.


De enkelte områder i lokalplanen er udvalgt ud fra omfanget af aktive virksomheder i de enkelte erhvervsområder og mulighederne for at forbedre deres udvidelsesmuligheder. I disse områder vil flere boliger i erhvervsområder forringe virksomhedernes muligheder. Der er vedhæftet kort der viser, hvilket områder indenfor lokalplanområderne der er kommunalt og privat ejet, og kort der viser, hvilke funktioner lokalplanområderne grænser op til.


Udover områderne i denne lokalplan, er der stadig erhvervsområder, hvor der er mulighed for boliger, men disse områder er valgt ikke at tage med i denne lokalplan pga. der er meget få eller næsten ingen virksomheder tilbage i områderne eller der findes et antal af boliger i og omkring områderne i sådan et omfang, at boligerne allerede i dag begrænser de tilbageværende virksomheders udvidelsesmuligheder. Flere boliger i de områder vil ikke forringe virksomhedernes udvidelsesmuligheder.


Indstilling:

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler


at der træffes beslutning om at der skal tillades tilbygning eller ombygninger af eksisterende boliger
at områder ved Mercurvej og Buderupholm i Støvring tages ud af lokalplanen og lokalplanen vedtages endelig.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Lokalplanen fastlægger, at der ikke må opføres eller etableres nye boliger i lokalplanområdet.

Lokalplanen regulerer kun fremtidige forhold, og eksisterende lovlige boliger indenfor områderne kan derfor fortsat opretholdes. Eksisterende boliger må dog ikke tilbygges eller nedrives for at genopføre dem. Samtidig ændrer lokalplanen ikke ved de øvrige bestemmelser i de eksisterende lokalplaner.

Lokalplanen dækker flere dele af kommunen. De erhvervsområder som er omfattet af lokalplanen, ligger i Bælum, Nørager, Ravnkilde, Støvring, Suldrup, Sørup, Terndrup og Øster Hornum.


I høringsperioden er der indkommet 6 høringssvar, som omhandler de eksisterende boliger i erhvervsområderne, omdannelse af erhvervsområderne i Støvring, afviklingen af høring og boliger i forbindelse med små selvstændige virksomheder. Høringssvarene er uddybet og kommenteret i bilag 4.


Omdannelse af erhvervsområderne i Støvring

Høringssvarene omhandler erhvervsområderne ved Mercurvej og Buderupholm i Støvring. Der stilles spørgsmål ved om man ikke skulle gøre det modsatte i de erhvervsområder. Man burde omdanne områderne til fremtidig at indeholde boliger, og samle industri og erhverv i Porsborgparken.

Forvaltningen vurderer, at bemærkningen giver anledningen til, områderne tages ud af lokalplanen, og afventer revisionen af kommuneplanen, da der i forbindelse med revisionen af kommuneplanen skal arbejde med en plan for erhvervsområderne i Støvring.


De eksisterende boliger i erhvervsområderne

Høringssvarene omhandler begrænsningen af mulighederne for eksisterende boliger i erhvervsområderne

Forvaltningen vurderer, at formålet med at forbyde boliger i erhvervsområder er, at sikre erhvervsaktiviteterne bedre vilkår. De eksisterende boliger kan ikke ombygges eller tilbygges, for at sikre at boligerne ikke kommer tættere på nabovirksomhederne og at fremme nedlæggelsen af boliger. De eksisterende lovlige boliger i erhvervsområder, der er omfattet af lokalplanen, kan fortsat anvendes til boliger. For at give de eksisterende boliger mulighed for at udnytte de bygningsregulerende bestemmelser i lokalplanen gældende for det område, kan man i denne lokalplan give mulighed for at de eksisterende boliger kan lave tilbygninger til eller ombygge deres bolig.


Redaktionelle ændringer

Der er foretaget en række redaktionelle ændringer.


Ændringerne medfører ikke supplerende høring.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Forslag til lokalplan nr. 324 har været fremlagt i 4 uger. Kommunen har modtaget 6 høringssvar til planforslaget. Der skal tages stilling til om planforslaget skal vedtages.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0