Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Teknik og Miljøudvalget fik på møde d. 13. maj 2020 en orientering om status for vandrådenes arbejde. Nu præsenteres det endelige forslag til indsatsprogrammerne i de tre hovedvandoplande som Rebild er en del af.


For at assistere kommunernes arbejde med at foreslå indsatser til at forbedre de fysiske forholde i vandløbene, er der for hvert hovedvandopland blevet udpeget en sekretariatskommune. Sekretariatskommunerne har nedsat vandrådene samt koordineret og samlet forslag til indsatsprogram og bidrag til miljørapport.


Sekretariatsopgaven er for Limfjordsoplandet udført af Limfjordsrådets sekretariat for Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune har udført sekretariatsrollen for oplandet til Mariager Fjord og Hjørring Kommune har udført sekretariatsrollen for oplandet til Det Nordlige Kattegat og Skagerak.


I Rebild Kommune har der været nedsat en lokal arbejdsgruppe, som har bistået forvaltningen med at foreslå konkrete indsatser for de udpegede strækninger og spærringer. Den lokale arbejdsgruppe nåede kun at afholde et af de planlagte møder, inden at landet blev lukket ned af Corona-pandemien. Det efterfølgende arbejde er derfor foregået via e-mail og forsøgt gennemført på bedst mulig vis.


Det har ikke indgået i processen at inddrage muligt berørte lodsejere på dette stadie af vandområdeplanlægningen. Baggrunden er, at de foreslåede indsatser er angivet på et overordnet niveau hele vandområder, hvor den nærmere indsats og dermed også hvilke lodsejere der vil blive berørt, ikke bliver afklaret på dette niveau.


Vandrådet for Mariager Fjord har dog alligevel valgt have en indledende lodsejerhøring omkring indsatser i de udpegede vandløb i processen, hvilket kun medførte få tilbagemeldinger og enkelte ændringer til de oprindelige forslag.


Lodsejerne vil i alle tilfælde blive inddraget i forbindelse med implementering af indsatserne. Her vil der blive gennemført forundersøgelser og konsekvensvurderinger af eventuelle påvirkninger, ligesom projekterne ved realisering vil være omfattet af lovgivningens normale bestemmelser om offentlighed og klagemuligheder. De enkelte projekter vil ved realisering ud fra princippet om omkostningseffektivitet blive tilpasset, så eventuelle påvirkninger begrænses mest muligt. Ved dokumenterede tab og gener, kan lodsejere opnå kompensation efter gældende regler.


Det endelige forslag til indsatsprogrammerne

Kommunalbestyrelsen for hver enkelt kommune skal kun godkende den del af indsatsprogrammet, der er foreslået for egen Kommune. De foreslåede indsatser for hvert enkelt hovedvandopland er vedlagt som bilag. Vandrådene og den lokale arbejdsgruppe i Rebild Kommune har været vigtige sparringspartnere for forvaltningen i beslutningsprocessen om, hvor indsatser skulle placeres og hvilken kombination af virkemidler, der skulle anvendes for at give mest miljø- og omkostningseffektive løsning.


Hovedvandopland 1.2 Limfjorden

Den økonomiske ramme for indsatsprogrammet i oplandet til Limfjorden er 74,78 mio. kr. Det endelige forslag til program for vandløbsindsatser for perioden 2021-2027 indeholder indsatsforslag, der omfatter 610 km vandløb og fjernelse af 118 spærringer. Rebild Kommune har foreslået indsatser for 7.888.717 kr., som omfatter ca. 41 km vandløb og fjernelse af 17 spærringer (se bilag).


Forslag til supplerende indsatser til gennemførelse i anden planperiode
Ud over at foreslå indsatser inden for indsatsprogrammets økonomiske ramme for det enkelte hovedvandopland er det desuden muligt at foreslå yderligere restaureringsindsatser til gennemførelse i tredje planperiode. Forslag til yderligere indsatser vil indgå i Miljøministerens overvejelser om det endelige indsatsniveau og økonomisk ramme for vandløbsindsatsen. Der er i oplandet til Limfjorden foreslået supplerende indsatser for 16,63 mio. kr.


Kommuner og vandråd kan som en særlig kategori af øvrige indsatser foreslå brug af virkemidlerne; miniådale, dobbeltprofil og restaurering af hele ådale. Det er under teknisk afklaring, hvorvidt der kan etableres en særskilt tilskudsordning for et eller flere af de pågældende virkemidler. I oplandet til Limfjorden er der meldt sådanne ”Øvrige indsatser” ind i Brønderslev, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild, Struer, Thisted, og Aalborg Kommune svarende til en samlet økonomi på 58,74 mio. kr. (se bilag)


Vandrådets arbejde

Ved det seneste vandrådsmøde den 2. juni 2020 har Vandrådet behandlet kommunernes forslag til indsatsprogrammets supplerende vandløbsforanstaltninger. Vandrådets havde følgende bemærkning / anbefaling:


”På grundlag af en konstruktiv dialog i rådet, blev det i enighed besluttet at anbefale det foreliggende forslag til vandløbsindsatser i 3. vandplanperiode.

Vandrådet anbefaler, at kommunerne ved de enkelte projekter tager en konkret vurdering i forbindelse med forundersøgelserne af det konkrete vandområde og lægger sandfang som virkemiddel ind ved behov.

Vandrådet opfordrer til at det bliver sikret ved det enkelte projekt via forundersøgelsen, at der er afsat midler til at forebygge klimabetingede oversvømmelser.

Vandrådsmedlemmers kommentarer til konkrete vandområder fremgår af it-værktøjet. Vandrådet anbefaler, at disse indgår i overvejelserne i forbindelse med endelig projektering af indsatserne.

Vandføringsevnen må ikke ændres medmindre det aftales med de involverede parter / lodsejerne i projektet.”


Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord

Den økonomiske ramme for indsatsprogrammet i oplandet til Mariager Fjord er 5,9 mio. kr. Det endelige forslag til program for vandløbsindsatser for perioden 2021-2027 indeholder forslag til indsatser, der omfatter 25,8 km vandløb og fjernelse af 19 spærringer.


Kun en enkelt indsats berører Rebild Kommune, da den omhandler vandområde o7326_a (Hvarre-Lundgår Bæk), hvor udspringet er grænsevandløb mellem Rebild og Mariagerfjord Kommuner.


Forslag til supplerende indsatser

I Mariagerfjord Kommune i oplandet til Limfjorden er der forslået ådalsindsatser i 12,4 km vandløb og en spærring der skal fjernes.


Mindretalsudtalelse

Landbrug & Fødevares repræsentant Henrik Dalgaard har sendt en tekst til Vandrådet. Teksten udtrykker en opfattelse af, at kommunerne forsømmer at oplyse om projekternes afvandingsmæssige konsekvenser og om muligheden for at få erstatning, og det kritiseres at erstatning og klimatilpasning ikke indgår i Vandrådets arbejde.


Hovedvandopland 1.1 Det nordlige Kattegat og Skagerak

Den økonomiske ramme for indsatsprogrammet i oplandet til hovedvandopland 1.1 er 5,9 mio. kr. Forslagene omfatter indsatser i 25,8 km vandløb og fjernelse af 19 spærringer. Rebild Kommune har foreslået indsatser for 1,15 mio. kr., som udelukkende ligger i Haslevgård Å systemet i den østlige del af kommunen (se bilag).


Bidrag til miljørapporter (SMV)

Kommunerne skal bidrage til den miljørapport, som Miljøstyrelsen skal udarbejde. Sekretariatet har udarbejdet et forslag til miljørapport for hovedoplandet. Udkastet har været forelagt oplandskommunerne. Som anbefalet af Miljøstyrelsen er der taget udgangspunkt i at beskrive de sandsynlige væsentlige indvirkninger på miljøet for de virkemidler, der indgår i forslaget. Forslagene fra sekretariatskommunerne er vedlagt som bilag.


Den videre proces

Efter politisk behandling i kommunerne og efter vandrådsmødet i oktober sender sekretariaterne senest den 22. november 2020 det samlede godkendte forslag til indsatsprogram, forslag til supplerende indsatser, bidrag til miljøvurdering samt vandrådets samlede udtalelse til Miljøministeren inkl. eventuelle mindretalsudtalelser og forbehold.


Med eventuelt nødvendige justeringer indarbejder Miljøstyrelsen efterfølgende kommunernes forslag i udkast til bekendtgørelser, inden materialet sendes i offentlig høring. Vandområdeplanerne skal være færdige og vedtaget 22. december 2021, så de planlagte indsatser kan realiseres i løbet af 2021-2027.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget


Med lov om vandplanlægning skal landets kommuner udarbejde forslag til konkrete indsatser til forbedring af de fysiske forhold i vandløbene for perioden 2021-2027 (tredje vandplanperiode). Det sker med henblik på opfyldelse af de miljømål som er fastsat i statens Vandområdeplan. For hvert hovedopland har der været nedsat vandråd, som har været involveret i processen. Kommunerne skal desuden bidrage med oplysninger til den miljørapport (SMV), som miljøministeren skal udarbejde.

Beslutning

Godkendt 

Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler


at vedhæftede høringssvar til NT godkendes
at budgetudfordringen overgår til budgetforhandlingerne for 2021

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 2. september 2020, pkt. 103:

Indstilles godkendt.


Tommy Degn og Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

NT's budgetforslag indebærer en merudgift i forhold til Rebild Kommunes basisbudget for 2021 på 0,9 mio. kr.


I basisbudget 2020 var Rebild Kommunes udfordring til NT ca 2,6 mio. kr., samt 0,6 mio. kr. på grund af merudgifter til befordring, som følge af en kortere skoledag.

I budgetforliget for 2020 blev det besluttet at tilføre budgettet 2 mio. kr.


Udviklingen i NT's budget 2020 til budgetforslag 2021 viser samlet en ændring på 0,6 mio. kr. Denne ændring består væsentligst af forventede covid-19 merudgifter (ejerkredsudgifter), merudgifter på ca 140.000 kr. til afregning af indefrosne feriemidler, samt andel af merudgifter til løn på ca. 40.000 til effektiviseringsprojekt på flextrafikken.


Basisbudgettet for Rebild Kommunes er reduceret med 0,5% (råderumsreduktion) svarende til ca. 130.000 kr. Der er endvidere ikke indregnet covid-19 kompensationer i Rebild Kommunes basisbudget 2021.

Sagsfremstilling

Som i mange andre sammenhænge er budgetforslaget fra NT påvirket af COVID-19-situationen, og der er endnu en væsentlig usikkerhed i hvilken grad effekterne strækker sig ind i 2021. Trafikselskaberne vil i 2020 blive direkte kompenseret for eksempelvis manglende passagerindtægter og ekstra omkostninger til rengøring. Aftalen omhandler dog kun kompensation for 2020, men NT har indregnet en forventet kompensation på samlet 35,5 mio. kr., som svarer til NT's egne forventede nettomerudgifter, som for eksempel nedgang i passagerindtægter, ekstra rengøring og værnemidler.


Budgetforslaget fra NT på bustrafik og flextrafikken for Rebild Kommune vises nedenfor. Til sammenligning er NT's budgetforslag fra 2020 medtaget.



I budgetforslaget ses der en samlet stigning på 0,6 mio. kr. fra 2020 til 2021. Der er i forhold til 2020 ingen ændringer i serviceniveauet for Rebild Kommune. Stigningen ses under flextrafikken, hvor stigningen delvist kan tilskrives omkostninger som følge af kapacitetsbegrænsninger og restriktioner grundet COVID-19. COVID-19-situationen har størst indvirkning for ejerne i forhold til faktiske afregninger, som er gældende med afregningen for flextrafikken. For flextrafikken er COVID-19 kompensationen kun indregnet i forhold til mistet egenbetaling på Flexhandicap. NT's administration afventer endelig afklaring i forhold til, hvordan ejernes nettomerudgifter og mindreindtægter skal håndteres særligt i forhold til Flextrafikken.


Generelt for alle kommunerne tager NT's budgetforslag for flextrafikken udgangspunkt i aktivitetsniveauet for 2019, prisreguleret til 2021 niveau.


I NT's budgetforslag er der under Bustrafik indarbejdet en ekstraordinær post til indefrosne feriemidler som følge af den nye ferielov. Posten er samlet på 7,2 mio. kr., hvoraf Rebild Kommunes andel udgør 0,1 mio. kr. jf. fordelingsnøglen for bus-, tog- og flextrafik. NT's administration foreslår en 1-årig opskrivning af budgetforslag 2021, hvor forhøjede acontobetalinger for bustrafikken skal finansiere det samlede indefrysningsbeløb.


NT har igangsat et effektiviseringsprojekt for flextrafikken, hvor de sammen med ejerne arbejder på at realisere markante effektiviseringer på tværs af flextrafikken. Derfor er lønudgifterne til administration for flextrafikken steget fra 2020 til 2021. NT har ikke indarbejdet øgede udgifter i form af projekttiltag samt eventuelle besparelser i budgetoverslagsårene, da det præcise omfang endnu er ukendt.



Nedenfor ses fordelingen af NT's budgetforslag sammenlignet med Rebild Kommunes basisbudget for 2021


Rebild Kommunes basisbudget for 2021 udgør 26,3 mio. kr. Derfor er der ud fra budgetforslaget fra NT, tale om en merudgift på 0,9 mio. kr. i forhold til Rebild Kommunes basisbudget.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Nordjyllands Trafikselskab (NT) har sendt deres budgetforslag for 2021 i høring

Beslutning

Godkendt


Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen


Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0