I forbindelse med revisionen af kommuneplan 2021 har forvaltningen vurderet bevaringsværdige bygninger. Jf. planlovens §11a stk. 15, skal kommuneplanen sikre kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier.

Bygningerne er blevet vurderet efter SAVE-metoden. Metoden bygger på en vurdering af fem forskellige forhold ved en bygning:

• Arkitektonisk værdi
• Kulturhistorisk værdi
• Miljømæssig værdi
• Originalitet
• Tilstand

Hvert af forholdene vurderes på en skala fra 1-9, hvor 1 er den højeste værdi, og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen. Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand, som hovedregel vil den arkitektoniske og den kulturhistoriske værdi veje tungest.

• Bygninger med den højeste værdi 1 vil ofte være fredede bygninger. Særligt værdifulde bygninger kan godt have værdien 1 uden at være fredede.
• Bygningerne med værdierne 2-4 er bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler indenfor deres slags.
• Bygninger med værdierne 5-6 er jævne, pæne bygninger, hvor der er sket utilpassede udskiftninger/ombygninger, som trækker ned i karakteren.
• Bygninger med værdierne 7-9 er ofte bygninger uden arkitektonisk udtryk eller uden historisk betydning. Det kan være bygninger som har haft så mange udskiftninger/ombygninger at de har mistet deres oprindelighed.

Hvis der senere sker ændringer med bygningen, kan værdien ændre sig, og der bliver evt. behov for at korrigere bevaringsværdien. En bygning kan ved en tilbageføring og renovering evt. opnå en højere karakter end ved den oprindelige vurdering.

Forvaltningen indstiller, at bygningerne, som er vurderet til en bevaringsværdi på 1-4, skal udpeges i kommuneplanen, da bygningerne indenfor disse værdier er fremtrædende bygninger i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse. Bygninger som er udpeget med bevaringsværdi på 1-4 er vedlagt som bilag 1. Der er to bygninger, som er blevet vurderet til den højeste bevaringsværdi 1. Det er Liggehallen på Himmerlandsvej 36, 9520 Skørping og Godskontoret på Conradsminde 30, 9610 Nørager. Der er vedlagt billeder af ejendommene som bilag.

• Liggehallen på Himmerlandsvej 36, 9520 Skørping er ejendommelig, velbevaret og sjælden. Den har en høj fortællerværdi.
• Godskontoret på Conradsminde 30, 9610 Nørager er en velbevaret nyklassicistisk villa og er et flot eksempel fra perioden.

I forbindelse med registreringen ved ejendommene er der 2 ejere, som har nægtet forvaltningen adgang til deres ejendom på trods af, at forvaltningen har hjemmel til at besigtige en ejendom efter forudgående varsel jf. planlovens §57 stk. 1.

Ejendommene er:

• Præstevænget 6, 9520 Skørping
• Tustrupvej 2, 9520 Skørping (herregård)

Forvaltningen indstiller til at overstående ejendomme bliver udpeget i kommuneplanen. Præstevænget 6 bliver udpeget på baggrund af vurdering fra offentlig vej. Tustrupvej 2 bliver udpeget som høj bevaringsværdig, og skal vurderes nærmere ved en konkret sag, da det ikke er muligt at vurdere ejendommen fra offentlig vej.

Ejendommene Borupsallé 2b, 9530 Støvring og Jernbanegade 32-36, 9530 Støvring er begge blevet vurderet til en bevaringsværdi på 4. Der er vedlagt billeder af ejendommene som bilag. Ejendommene er en del af den anmodede planlægning for den gamle købsmandgård i Støvring. Anmodningen om planlægning for den gamle købmandsgård i Støvring var på Teknik- og Miljøudvalgsmødet d. 10 juni 2020.

• Jernbanegade 32-36, 9530 Støvring er et historicistisk byhus med høj detaljeringsgrad. Bygningen har en velbevaret frontspids med mønster og facadebånd. Den har en kulturhistorisk værdi, da det er den tidligere købmandsgård.
• Borupsallé 2b, 9530 Støvring er en historicistisk villa med skønvirke elementer. Der er murede detaljer, synlige udskårne tagspær, bjælker og murede facadebånd.

I bilagene kan der ses billeder af de to ejendomme. Der skal tages en beslutning om disse bygninger skal udpeges som bevaringsværdige i revisionen af den nye kommuneplan.

Hvis en bygning bliver udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen:

At en bygning er bevaringsværdig, er ikke det samme, som at bygningen er fredet. Hvis en ejendom bliver vurderet til at være bevaringsværdig og udpeget i kommuneplanen, er det fordi, at bygningen har flotte stiltræk fra en historisk periode, eller på anden måde har arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, som repræsenterer en bestemt byggetradition eller tidsperiode.

Ejerne kan forsat renovere, bygge om eller bygge til som hidtil. Hvis ejerne ansøger om at nedrive en bygning, der er udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen, skal der foretages en offentlig høring forud for afgørelsen. Hvis Rebild Kommune ikke vil tillade nedrivning, har kommunen pligt til at udarbejde en bevarende lokalplan, som sikrer bygningen mod nedrivning.

Hvis Rebild Kommune ikke ønsker at en ejer af en bevaringsværdig bygning f.eks. etablere en tilbygning som ødelægger stiltrækkende ved bygningen, kan der nedlægges et §14 forbud. Hvilket betyder at der skal udarbejdes et forslag til en lokalplan indenfor et år.

Byfornyelsesloven

Jf. kapitel 4 i byfornyelsesloven kan der ydes støtte til bevaringsværdige bygninger. Forvaltningen indstiller at støtten kun skal ydes til istandsættelse af bygningens klimaskærm jf. §22 nr. 1, da det kun er de udvendige forhold, som er blevet set på i forbindelse med SAVE-registreringerne.

Ved Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan der søges om refusion på 60% af kommunens udgifter, såfremt at kommunalbestyrelsen har fået tildelt en statslig udgiftsramme fra landsbyfornyelsespuljen. Landsbyfornyelsespuljen er den samme pulje, som bliver brugt til områdefornyelser, nedrivningssager, kondemneringssager osv. Kommunen kan anmode om en andel i beløbet fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen hvert år. Det tilgivet beløb kan derfor fordeles mellem områdefornyelse, nedrivningssager, kondemneringssager og evt. istandsættelse af nedslidte private udlejningsboliger, ejer- og andelsboliger. Landsbyfornyelsespuljen må kun anvendes i byer med færre end 4.000 indbyggere, og derfor kan der ikke søges støtte fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til bevaringsværdige bygninger i Støvring by.

Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse, om der skal ydes støtte til bevaringsværdige bygninger. I Nordjylland er der både kommuner, som yder støtte til bevaringsværdige bygninger, og kommuner som ikke gør.

Hvis der gives støtte, kan der oprettes et bygningsforbedringsudvalg, og kompetencen kan f.eks. placeres hos forvaltningen eller lign. Det er også en løsning at kommunen betaler penge til en fond, som herefter deler pengene ud til ansøgerne.

Hvis det besluttes, at der skal ydes støtte til bevaringsværdige bygninger, vil der skulle afsættes et beløb i budgettet. Hvis der ikke skal ydes støtte, vil beslutningen ikke have nogen økonomisk indvirkning.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. september 2020, pkt. 174:

Udsat

Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Genoptagelse af sagen

Administrativ bemærkning:

Efter planlovens §11a nr. 15 skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier. Det betyder at hvis der er bevaringsværdige bygninger i kommunen, så skal de sikres i kommuneplanen. Vi har som forvaltningen vurderet at der er bevaringsværdige bygninger efter SAVE-metoden. Hvis det politisk besluttes, at der ikke er nogle bevaringsværdige bygninger i kommunen, så skal kommunen argumentere for, hvorfor vi ikke mener at dette er tilfælde i kommuneplanen.

Konsekvensen ved at udpege bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen er kun i forhold til nedrivning. Hvis ejerne ansøger om at nedrive en bygning, der er udpeget som bevaringsværdig bygning i kommuneplanen, skal der foretages en offentlig høring forud for afgørelse. Hvis vi ikke vil tillade nedrivningen, har kommunen pligt til at udarbejde en bevarende lokalplan. Derfor kan de stadig renovere, bygge om eller bygge til som hidtil. Vi kan som forvaltningen anbefale hvordan udtrykket på f.eks. en tilbygning skal være, men vi kan ikke styre det igennem udpegningen i kommuneplanen. Men hvis kommunen ikke synes, at en bevaringsværdig ejendom skal etablere f.eks. en tilbygning som ødelægger stiltrækkende ved bygningen, kan kommunen nedlægge et §14 forbud. Hvilket betyder at vi skal udarbejde et forslag til lokalplan indenfor et år. Et §14 forbud har ikke noget at gøre med udpegningen i kommuneplanen, men er et forbud kommunen altid har mulighed for at nedlægge og som vi allerede nu kunne benytte, hvis der var et byggeri som vi ikke ønskede.

Kommunen kan derfor kun forhindre nedrivning ved udpegningen i kommuneplanen, men hvis vi udarbejder en lokalplan for et område med bevaringsværdige bygninger, kan vi igennem den bestemme, hvilke materialer der må bruges osv.

Indstilling:

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler

Ansøger har anmodet om at opstille et solcelleanlæg ved Skonhøjvej og Nordjyske motorvej ved Ravnkilde. Det ansøgte areal er beliggende i landzone og udgør 60 ha, hvor af ca. 46 ha af arealet vil blive anvendt til opstilling af solceller. Området er i dag landbrugsjord og ligger i et område, som er præget af tekniske anlæg, herunder Nordjyske motorvej mod vest samt øst/vestgående højspændingsledninger, som gennemskærer området.

Ansøgningen er screenet i forhold til kommuneplanens retningslinjer for solenergianlæg samt evt. andre forhold, der kan få betydning for planlægningen og hvordan arealet kan udnyttes.

Det ansøgte areal er ikke beliggende inden for nogle af de udpegninger i kommuneplanen, hvor der som udgangspunkt ikke ønskes solenergianlæg. Terrænet er forholdsvist fladt, hvilket sikrer at det ikke virker dominerende over længere afstande.

Yderligere opmærksomhedspunkter:

Refleks

Da arealet grænser sig op til motorvejen, er det vigtigt at undersøge om solcellepanelerne har en negativ effekt på bilisterne ift. refleks. Vejdirektoratet er myndighed på motorvejen og skal høres i processen.

Gravhøje og §3 beskyttet natur

Inden for området findes der gravhøje med beskyttelseslinjer, samt §3 beskyttet natur i form af moser og søer. Der skal holdes afstand til gravhøjene og den beskyttede natur.

Privat rørlagt vandløb samt dræn

Inden for arealet er der et privat rørlagt vandløb samt dræn. Der må ikke foretages beplantning så nær rørlagte strækninger af vandløb, at der kan være fare for, at rørledninger beskadiges eller tilstoppes.

Grundvand

Området er beliggende inden for område med særlig drikkevandsinteresse og nitratfølsomt indvindingsområde, samt indsatsområde for grundvandsbeskyttelse. Ved opstilling af solcelleanlæg vil arealet ikke blive anvendt til konventionelt landbrug med gødning og sprøjtning, i den periode som solcelleanlægget er i drift, hvilket er positivt for grundvandet. Det skal dog i forbindelse med planlægningen undersøges og sikres, at der ikke kan ske forurening af grundvandet fra solcelleanlægget.

Kommuneplantillæg

I forbindelse med, at arealet udlægges i kommuneplanens rammer, skal der udarbejdes et kommuneplantillæg. Der er tale om en væsentlig ændring i kommuneplanen, så der skal afholdes en foroffentlighedsfase.

Ingen bemærkninger

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget træffer beslutning om, at planlægningen indgår i planprioriteringen, således den senere kan prioriteres til udarbejdelse