Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

Detailhandelsanalysen indeholder en status på antallet af butikker, butiksarealer og handelsbalance i kommunen. Disse data ligger til grund for de anbefalinger vedr. aflastningsområde, enkeltstående butikker, e-handel og bymidteafgrænsninger, der fremgår af rapporten (bilag 1).

Aflastningsområde i Støvring

Detailhandelsanalysen vurderer overordnet på konsekvenserne af at udlægge et aflastningsområde i den nordlige del af Støvring. Et aflastningsområde skal udlægges for at aflaste bymidten, f.eks. så de butikker, der ikke oplagt kan indpasses i bymidten pga. størrelse eller parkeringskrav, placeres heri. Udlæg af et aflastningsområde kan få konsekvenser for bymidten, idet der kan ske omsætningsnedgang i butikkerne i bymidten. Derfor er det væsentligt at tage stilling til dels hvor store butikkerne skal være i aflastningsområdet og hvilken type butikker, der skal gives mulighed for deri. I rapporten anbefales det, at butikker i aflastningsområdet har en størrelse på mindst 1.000 m², således det sikres, at de har en størrelse, der ikke ellers kan være i bymidten. Derudover anbefales det, at der kun gives mulighed for en dagligvarebutik i aflastningsområdet, hvis der er et stort lokalt opland, da det kan få konsekvenser for omsætningen i dagligvarebutikkerne i bymidten. Forvaltningen vurderer i den forbindelse, at oplandet mod nord er begrænset, samt at den nordlige del af Støvring er velforsynet med dagligvarebutikker, idet Hermesvej fører direkte ind til bymidten, samt at afstanden fra rundkørslen ved Støvring Ådale ligger i kort afstand fra bymidten.

Der er også mulighed for at regulere butikker på brancheniveau, således der f.eks. ikke gives mulighed for at etablere beklædningsbutikker, guldsmede og andre typer forretninger, der er oplagte strøgbutikker i en bymidte. Det kan dog få den konsekvens, at der på sigt etablerer sig en beklædningsbutik i et tomt butikslokale i aflastningsområdet, hvorefter kommunen er nødt til at påbyde butikken lukket. De udvalgsvarebutikker, der ligger i bymidten har en størrelse på langt under 1.000 m², hvorved det ikke vurderes, at det er attraktivt for dem at flytte ud i aflastningsområdet, samt at det reelt er butikker, der grundet sin størrelse placerer sig i aflastningsområdet. Derfor vil forvaltningen lægge op til, at butikkerne alene reguleres på størrelsen, således de skal have en størrelse på mindst 1.000 m² for at etablere sig i området, og at der ikke foretages en begrænsning på baggrund af brancher.

Udover butiksstørrelser og brancher skal der tages stilling til afgrænsningen af aflastningsområdet. Forvaltningen vil anbefale, at der arbejdes videre med en afgrænsning som vist i bilag 2. Arealet øst for Hobrovej ejes af kommunen, men størstedelen af arealet er ved at blive solgt, hvorfor det er relevant at kigge på andre arealer også. Arealet vest for Hobrovej er privatejet, og kommunen vil i så fald skulle i dialog med ejeren om, hvorvidt denne er interesseret i få sin ejendom udlagt i kommuneplanen til butiksformål.

Besluttes det, at forslaget til Kommuneplan 2021 skal indeholde et aflastningsområde, skal der gennemføres en redegørelse for konsekvenserne deraf både i forhold til bymidten og omkringliggende kommuner. Denne udarbejdes af rådgivningsfirmaet.

Enkeltstående dagligvarebutikker

Der er indkommet forespørgsler på etablering af enkeltstående butikker i hhv. Støvring og Terndrup. I Støvring på hjørnet af Hobrovej og Buderupholmvej, og syd for byen i Terndrup.

Den massive boligudbygning i den sydlige del af Støvring kan begrunde, at der er behov for at styrke dagligvareforsyningen i den del af byen. Det vil som ved en placering i aflastningsområdet, også få betydning for omsætningen i butikkerne i bymidten, men i og med, at den fremtidige udvikling af boliger i Støvring vil foregå mod syd, er der et større opland, der kan begrunde en dagligvareforretning i den del af byen. Den forventede omsætningsbetydning for bymidten er belyst i rapporten, og ved etablering af en enkeltstående dagligvareforretning i den sydlige del af Støvring, vil butikkerne i bymidten forventeligt få en omsætningsstigning frem mod 2033, men den er mindre end hvis der ikke etableres en enkeltstående dagligvareforretning mere i den sydlige del af Støvring. Det vurderes ikke, at butikkerne i bymidten i Støvring vil blive lukningstruede, derimod forventes det, at én af butikkerne i Skørping bymidte vil blive lukningstruede, men det vurderes i rapporten allerede at være en risiko med etableringen af den nye Rema1000 i Skørping.

I Terndrup er der indkommet et forslag om, at der skal være mulighed for at etablere et butiksområde med en dagligvareforretning, en udvalgsvareforretning, samt butikker til pladskrævende varegrupper, syd for byen. Terndrup har ikke en størrelse, der kan begrunde etablering af et aflastningsområde, og der er i forvejen vide muligheder for at etablere særligt pladskrævende varegrupper i området. Derfor er der kun foretaget en overordnet vurdering af muligheden for at etablere en enkeltstående butik. Der er ikke foretaget en konsekvensvurdering i samme omfang som ved Støvring, derfor skal denne udformes, hvis byrådet beslutter, at der skal etableres en dagligvareforretning syd for Terndrup. I rapporten vurderes det, at etablering af en dagligvareforretning på 1.200 m² syd for Terndrup vil medføre omsætningsnedgang i Bælum, Blenstrup samt i Terndrup bymidte. Det vurderes, at én af dagligvarebutikkerne i Terndrup vil blive lukningstruede, samt at øvrige bymidtefunktioner vil blive udfordrede. Omvendt vurderes det i rapporten, at en del borgere i den østlige del af kommunen vil opleve, at deres indkøbsforhold forbedres.

Forvaltningen vurderer, at en dagligvareforretning i den sydlige del af Støvring vil give en positiv effekt og gøre indkøbsforholdene mere attraktive for borgerne. Derimod vurderes det umiddelbart, at en dagligvareforretning syd for Terndrup vil få for store konsekvenser for dagligvareforretningerne i den østlige del af kommunen.

E-handelsvirksomheder med showroom

Forvaltningen oplever en stigende interesse i, at e-handelsvirksomheder kan etablere sig i kommunens erhvervsområder. Særligt i de områder, der er orienteret ud mod motorvejen (Juelstrupparken og Porsborgparken). Det er ofte virksomheder, der har behov for at have et stort lager til at håndtere de ordrer, der lægges online. Samtidig ønsker de fleste virksomheder, at kunderne kan afhente ordrerne ved virksomheden, samt at der er mulighed for at lave et mindre showroom, hvor der kan være vareudstilling samt i begrænset omfang ske et mersalg i forbindelse med, at ordrerne afhentes af kunderne. Som udgangspunkt giver detailhandelsreglerne mulighed for, at e-handelsbutikker kan have en begrænset kundetilstrømning og et begrænset salg fra den fysiske enhed, uden at virksomheden bliver opfattet som en butik, der er omfattet af detailhandelsreglerne.

Det vurderes, at behovet i Rebild Kommune er, at der bliver mulighed for at etablere de webbutikker, der ikke er omfattet af detailhandelsreglerne. Derfor er der behov for nogle retningslinjer, der kan medvirke til at sikre, at omsætningen fra den fysiske butik og kundetilstrømningen bliver begrænset, således virksomhederne ikke udvikler sig til butikker, hvor kommunen i yderste konsekvens skal påbyde at flytte eller lukke salgsdelen. I rapporten anbefales det, at showroomet reguleres på størrelsen, således de fysiske rammer af lokalet ikke får en størrelse, der i sig selv tiltrækker kunder. I rapporten anbefales det, at showroomet, hvortil kunder har adgang, max udgør 15 % af virksomhedens bruttoetageareal, dog max 150 m². Forvaltningen vurderer, at det giver et fornuftigt grundlag for at kunne tiltrække e-handelsvirksomhederne, samtidig med, at arealerne gør administrationen af tilladelserne tilpas fleksibel.

Bymidteafgrænsninger i Støvring og Skørping

Der er konkret taget stilling til udstrækningerne af bymidterne i hhv. Støvring og Skørping. Den generelle tendens er, at der bliver færre fysiske butikker, samtidig med, at forbrugernes brug af bymidten til en vis grænse afhænger af, at butiksudbuddet er så koncentreret som muligt. Derfor anbefales det, at bymidterne indskrænkes jf. bilag 3. Det vil på sigt medføre, at nye butikker skal etablere sig indenfor bymidteafgrænsningen, hvorved koncentrationen af butikker bliver større. Udenfor bymidten kan de lovligt etablerede butikker fortsat opretholdes, ligesom der kan indrettes en ny butik i et lokale, der tidligere har været brugt til butiksformål (hvis det ikke har stået tomt i en længere periode).

I den forbindelse er det relevant at ændre lokalplanerne for områderne, der kommer til at ligge udenfor bymidterne, således de ikke længere giver mulighed for at etablere nye butikker.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om

På baggrund af byrådets drøftelser er der udarbejdet et oplæg til, hvordan Grønt Danmarkskort, store husdyrbrug og skovrejsning skal revideres i kommuneplanen.

Grønt Danmarkskort

Omkring Grønt Danmarkskort skal der tages stilling til om udarbejdelsen alene skal tage udgangspunkt i det lokale naturråds anbefalinger omkring kvalitet fremfor kvantitet, eller om der i højere grad skal findes en balance mellem kvalitet og kvantitet. Der er generelt god fornuft i at forbedre og passe på de naturområder, der har en høj kvalitet. Spørgsmålet er imidlertid om det er nødvendigt at udelukke kvantitet i naturprioriteringerne. Natur kræver plads, og større sammenhængende naturområder kan være med til at styrke biodiversiteten. Arealet til natur kan øges ved at udpege potentielle naturområder i form af skovrejsning positiv, råstofgrave og lavbund. Derudover kan der udpeges potentielle økologiske forbindelser, hvor der i forvejen er mindre naturbeskyttede arealer, der kan indgå i en større sammenhæng.

Store husdyrbrug

Omkring store husdyrbrug skal der tages stilling til, hvor konkrete de udpegede områder skal være. I områder til store husdyrbrug har landbruget en større forventning om at kunne udvide sin bedrift eller etablere et nyt driftsanlæg, end der er udenfor områderne, hvorved investeringssikkerheden øges. Alle ansøgninger skal imidlertid vurderes konkret, og derfor kan det ikke afvises, at der indenfor udpegningerne kan blive meddelt afslag eller at der udenfor områderne kan gives tilladelse. Denne usikkerhed øges i takt med, at områderne bliver større, idet de så indeholder arealinteresser, som ikke er forenelige med store husdyrbrug. Dog er det ikke muligt at friholde udpegningen til store husdyrbrug i så stor grad, at der altid kan meddeles tilladelse til de ansøgninger, der ligger indenfor udpegningerne. Derfor kan det være hensigtsmæssigt, at udpegningerne er lidt større, vel vidende, at det mindsker investeringssikkerheden indenfor områderne.

Skovrejsning

Omkring skovrejsning skal der tages stilling til, hvordan udpegningsgrundlaget skal være fremadrettet. Udpegningsgrundlaget er ikke ændret ret meget siden Regionplan 2005. Fremadrettet skal der tages stilling til om udpegningsgrundlaget skal ændres jf. nedenstående tabel.

Ved at øge udpegningerne til skovrejsning ønsket, gives der gode muligheder for at opnå tilskud, og den nationale målsætning om at øge skovarealet til 20-25 % af Danmarks areal understøttes. Samtidig danner det grundlag for grundvandsbeskyttelse og bynære arealer.

Ved at inddrage kirkeomgivelserne i skovrejsning uønsket, bliver der flere områder, hvor der er forbud mod større skovrejsningsprojekter. Samtidig er der også en interesse i at bevare det frie indkig til kirkerne, således de fremtræder tydeligt i landskabet. Kirkeomgivelserne inddeles i nær- og fjernzoner, hvori der er forskellige muligheder. For at bevare det frie kig til kirkerne, kan skovrejsning uønsket udlægges indenfor både fjern- og nærzonerne. Det giver dog omvendt store begrænsninger for mulighederne for at rejse skov. Derfor kan det være hensigtsmæssigt, at skovrejsning uønsket kun ligger indenfor nærzonerne. Indenfor fjernzonerne vil hensynet til skovrejsning så i stedet for blive afvejet mod hensynet til kirkernes fremtræden i landskabet, hvorved sagsbehandlingen af den enkelte ansøgning beror på en konkret vurdering.

Større sammenhængende naturområder

Et led i at skabe større sammenhængende naturområder, enten i form af forbedring af økologiske forbindelser eller store skovrejsningsprojekter, kan være at gå aktivt ind i projekter og forsøge at inddrage og forene relevante aktørers interesser, således man kan få gennemført de bedst mulige projekter for såvel natur, miljø, landbrugserhverv og borgere. Det vurderes at være en god mulighed for at kunne gennemføre større projekter, hvor alle aktører i området tilgodeses.