Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Udvalget tog orienteringen til efterretning. Udvalget fandt det vigtigt, at der afgives høringsvar om, at IC-togstop bevares i både Støvring og Skørping.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har sendt statens trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 i høring frem til den 26. februar 2018. Planen præsenterer de statslige initiativer på jernbanen og rammerne for trafikken. Trafikplanen giver et overblik over vedtagne projekter og den forventede udvikling i togbetjening og passagerprognoser på 5, 10 og 15 års sigte. Formålet med trafikplanerne for den statslige jernbane og for den lokale kollektive trafik er at sikre en god sammenhæng i den kollektive trafik. Denne tredje udgave af statens trafikplan har derfor fokus på at opstille et fælles planlægningsgrundlag for trafikale overvejelser, som kan anvendes af alle aktører.

Under afsnittet "En mere effektiv jernbane, Forventet togbetjening 2022" forventes lokaltrafikken mellem Skørping-Aalborg og Aalborg-Hjørring-Frederikshavn fortsat at blive udført af Nordjyske Jernbaner. Strækningerne betjenes med direkte tog i samdrift med Skagensbanen og Hirtshalsbanen. Nærbanestationerne mellem Aalborg og Skørping betjenes således med lokaltog op til 2 gange i timen, mens fjerntogene alene standser i Skørping.

Under afsnittet "En mere effektiv jernbane, Forslag til togbetjening 2027" beskrives et forslag for togdriften i Nordjylland, som betyder at den lokale drift i Nordjylland udvides til Hobro. Skifteforbindelsen til fjern- og regionaltogene mod Aarhus flyttes fra Skørping til Hobro, og fjern- og regionaltogene vil ikke længere standse mellem Hobro og Aalborg. Rejsetiden for de mange passagerer mellem Aalborg og Aarhus bliver dermed kortere. Samtidig forventes punktligheden på stationerne mellem Hobro og Aalborg at blive forbedret, når de ikke er afhængige af landsdelstrafikken.

NT udarbejder et fælles høringssvar på vegne af kommunerne i Nordjylland og holder i den forbindelse et temamøde den 16. januar 2018. Foreløbigt er indspillet fra Rebild Kommune følgende:

  • At den lokale togdrift, som er overtaget af Nordjyske Baner, også komme til at omfatte Hobro og Arden, således at jernbanens betydning som pendlerute mellem Hobro – Støvring - Aalborg styrkes.
  • At Støvring station også i fremtiden er en del af stationsnettet for fjerntogene.
  • At kommunen gennem kommune- og lokalplanlægningen bestræber sig på at styrke byudviklingen i stationsbyerne, med henblik på at udnytte og understøtte jernbanen.
  • At kommunen støtter op om intentionerne i timemodellen, støtter elektrificeringsprojektet, projektet for hastighedsopgradering af strækningen Hobro-Aalborg samt en ny bane til Aalborg lufthavn.

Resume

Orientering om høring af statens trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032

Sagen afgøres i: Teknik og Miljøudvalget

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at sende projektforslaget i høring.

Økonomi

Varmeværket kan søge kommunal garanti til anlægget.

Sagsfremstilling

Værkets eksisterende 8,7 MW fliskedel er for stor i mellemsæsonerne og om sommeren, hvilket bl.a. fører til hård slitage på anlægget, samt dårlig udnyttelse af brændslet. Ved at opføre en mindre fliskedel kan den store kedel slukkes i de varmere perioder. Den nye kedel giver også mulighed for at skrotte oliekedelen, som ellers bruges til spidslastkapacitet, samt når fliskedlen slukkes ved service, reparation og lignende.

Desuden ønsker værket at udvide kapaciteten for varmeakkumulering for at sikre, at der kan opnås længere sammenhængende driftsperioder.

Projektet kræver investeringer på 16,8 mio. kr. Der forventes en simpel tilbagebetalingstid på 17,3 år. Anlæggets forventede tekniske levetid er på 20 år.

Der forventes en årlig besparelse på 145.000 kr. Herudover forventes den eksisterende 8,7 MW kedel at holde yderligere 15 år frem for kun 10 år, hvis projektet ikke gennemføres. Sårbarheden overfor havari af den 8,7 MW kedel vil også blive mindre.

Projektets gennemførelse kræver en dispensation fra lokalplan nr. 6.3.3. Akkumuleringstanken forventes at blive over de 8,5 m, som lokalplanen tillader. Varmeværket tilstræber, at den nye akkumuleringstank ikke bliver højere end den eksisterende på 17 m. Der vil blive søgt om en dispensation i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget

Skørping Varmeværk har indsendt et projektforslag for en ny 4 MW fliskedel samt en 4.000 m3 akkumuleringstank ved deres eksisterende værk. Samtidig vil deres eksisterende 8,7 MW fliskedel få en levetidsforlængelse og deres 6 MW oliekedel vil blive skrottet.

Anlægget skal være med til at muliggøre mere hensigtsmæssig og miljøvenlig drift af den eksisterende fliskedel, samt forbedre forsyningssikkerheden.

Nærværende projektforslag er lavet for at belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for at opføre anlægget, samt at projektet ikke giver negative virksomhedsøkonomiske eller brugerøkonomiske konsekvenser. Varmeprojekter kræver kommunens godkendelse jf. projektbekendtgørelsens § 3, stk. 1. Udkastet til varmeprojektforslag skal politisk godkendes med henblik på at sende det i høring ved forsyningsselskaber samt grundejer jf. projektbekendtgørelsens § 25, stk. 1.

Gennemføres projektet forventes et samfundsøkonomisk overskud på 2,5 mio. kr. over 20 år frem for hvis der køres videre med det eksisterende anlæg. Projektet forventes at medføre en selskabsøkonomisk besparelse på 145.000 kr./år. Jf. hvile-i-sig-selv princippet vil en reduktion i produktionsomkostningerne komme forbrugerne til gode i form af en lavere varmepris.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0