Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af ansøgning om etablering af en overdækning i forbindelse med udslagsstederne ved driving range. Desuden ønskes mulighed for at etablere en ekstra bygning i tilknytning til det eksisterende byggeri.

Beskrivelse af lokalplanforslag
Lokalplanområdet er ca. 1.500 m² stort, og udgør en del af ejendommen beliggende Rosbjergvej 4, Hobro. Lokalplanen giver mulighed for at opføre nyt byggeri, således at golfcenteret kan forbedre faciliteterne. Lokalplanen er lavet som et tillæg til den eksisterende lokalplan 289, hvormed en del af lokalplanområdet reguleres af de eksisterende bestemmelser. Det er særligt bebyggelsen i tilknytning til driving range, som lokalplanen regulerer.  

Formålet med lokalplanen er, at ny bebyggelse skal tilpasses omgivelserne. Derfor har der i planlægningen været særligt fokus på, at bebyggelse vest for Rosbjergvej skal ligge samlet, samt at bebyggelse øst for Rosbjergvej gives en udformning, der tager hensyn til landskabet.

Lokalplanen fastlægger placeringen af ny bebyggelse. Desuden fastlægger lokalplanen, hvordan bebyggelsen i tilknytning til driving range skal udformes.

Miljøvurdering
Planen er omfattet af Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På baggrund af screeningen er det vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering. Screeningen har været i høring ved berørte myndigheder, og der er i den forbindelse ikke indkommet bemærkninger, som har givet anledning til at ændre vurderingen om, at der ikke skal foretages miljøvurdering.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

På baggrund af ansøgning om etablering af yderligere byggeri ved Volstrup Golfcenter, er der udarbejdet et forslag til lokalplan nr. 289T1. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til om planforslaget skal fremsendes til Byrådet med anbefaling om offentlig høring i 2 uger.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at udkast til tillæg nr. 1 til lokalplan 272 og kommuneplantillæg nr. 8 sendes i offentlig høring, og at forvaltningen bemyndiges til at vedtage planerne endeligt, hvis der ikke kommer indsigelser i høringsperioden.

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Støvring Kraftvarmeværk ejer matr. nr. 1ab Julstrup Præstegård, Buderup beliggende Hjedsbækvej 2, 9530 Støvring. En del af arealet er omfattet af lokalplan nr. 272, delområde A1. Delområde A1 må bruges til egentlige erhvervsformål (fremstillingsvirksomhed, bygge- og anlægsvirksomhed, handels- og omsætningsvirksomhed samt transportvirksomhed) men ikke til varmeværk. I bilaget er vedlagt et kort med delområder samt varmeværkets ejendom.

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 272 giver mulighed for, at delområde A1 i lokalplan nr. 272 tillige kan bruges til forsyningsvirksomhed. Alle øvrige forhold (byggeri, hegn osv.) er forsat reguleret ved lokalplan nr. 272.

Lokalplanen er i Kommuneplan 2017 omfattet af rammeområde 09.E3, som udlægger arealet til Erhvervsområde (Produktion- og fremstillingsvirksomhed, lager- og værksteds- og entreprenørvirksomhed, samt servicevirksomhed). Kommuneplantillæg nr. 8 præciserer, at rammeområdet tillige kan anvendes til forsyningsvirksomhed.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Støvring Kraftvarmeværk ønsker at opføre en stor varmepumpe. De ejer et areal vest for deres eksisterende bygninger på Hjedsbækvej 2, 9530 Støvring, hvor de ønsker at opføre anlægget.

Arealet er omfattet af lokalplan nr. 97 og lokalplan nr. 272. Arealet omfattet af lokalplan nr. 97 må bruges til varmeværk. Men det må arealet omfattet af lokalplan nr. 272 ikke. Varmeværket har derfor anmodet om, at plangrundlaget ændres, så hele ejendommen kan bruges til varmeværk.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0