Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget

Forslag om koordineret pasning i dagplejen i sommerferien i ugerne 29 og 30 med henblik på at øge kapacitetsudnyttelsen.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

- at Børne- og Familieudvalget tager KLKs takstanalyse, samt status på arbejdet med en fælles retning for inklusionen, til efterretning.

- at Børne- og Familieudvalget drøfter planen for den fremadrettede proces og godkender denne.

Økonomi

I forbindelse med budgetforliget besluttede byrådet at afsætte 3 mio.kr., som Børne- og Familieudvalget kunne disponere over til realisering af en ny takststruktur på specialundervisningsområdet. I 2020 er der afsat 5/12 af de 3 mio.kr. (1,25 mio.kr.), som kan udmøntes fra august, mens det fra 2021 og årene frem er det fulde beløb. Den nærmere udmøntning i 2020 vil afvente drøftelserne omkring takststrukturen.

Sagsfremstilling

Baggrund

Som en udløber af evalueringen af tildelingsmodellen på specialundervisningsområdet blev det politisk besluttet, at der skulle gennemføres en analyse af taksterne for kommunens specialundervisningstilbud samt tilvejebringes en fælles retning for den inkluderende praksis på børne- og ungeområdet (BFU 14/8-2019). På denne baggrund blev der på udvalgsmøderne i september og november vedtaget kommissorier for henholdsvis takstanalysen og for arbejdet med den fælles retning.

KLK-rapport om kommunens specialtilbud og deres takster

Jævnfør kommissoriet var det overordnede formål med takstanalysen at foretage en afdækning af, hvorvidt der for nuværende er den rette sammenhæng mellem pris og den ydelse, der leveres i de enkelte specialtilbud. Der foreligger nu en færdig takstanalyse, som er foretaget af KLK (Kommunernes Landsforenings Konsulenthus).
Analysen indeholder en benchmarkanalyse af Rebild Kommunes fire tilbud på specialundervisningsområdet: S-klasserne på Sortebakkeskolen og i Terndrup (Kilden Børne- og Ungeunivers) samt AK-klasserne og AK-skoven på Skørping Skole. Herudover indeholder analysen en beskrivelse af Suldrup Skoles organisering af inklusionsindsatsen. Sidstnævnte er medtaget i analysen, idet Suldrup skoles praksis kan ses som en mellemform, der indenfor almenskolens rammer håndterer børn, som ellers kunne være i målgruppen for et egentligt specialtilbud. Læringscenter Himmerland er som vidtgående specialundervisningstilbud ikke medtaget i analysen.

Rebild Kommunes fire tilbud benchmarkes i analysen med sammenlignelige tilbud fra ni andre kommuner. Benchmarket sker med baggrund i en kategorisering af budgetlagte udgifter, samt den målgruppe det enkelte specialtilbud er målrettet. Med baggrund i KLKs kategorisering er begge S-klassetilbud kategoriseret som kategori 2-tilbud, mens AK-klasserne og AK-skoven er kategoriseret som kategori 3- tilbud. KLK gør opmærksom på, at som i enhver anden benchmarkanalyse er sammenligneligheden betinget af konteringspraksis og kategoriseringen af specialtilbuddene.

Takstanalysens resultater og anbefalinger

På den rent talmæssige del peger benchmarkanalysen overordnet på, at Rebild Kommunes tilbud - med undtagelse af AK-skoven - ligger under gennemsnittet for sammenlignelige tilbud i andre kommuner. Således ses det, at S-klasserne på Sortebakkeskolen og Terndrup Skole (Kilden Børne-og Ungeunivers) med en udgift på henholdsvis 157.000 kr. og 155.000 kr. pr. elev ligger under gennemsnittet på 180.000 kr. AK-klasserne og AK-skoven på Skørping ligger med en årlig udgift pr. elev på 244.000 kr. og 309.000 kr. henholdsvis under og over gennemsnittet på 273.000 kr.

Foruden den rene sammenligninge af taksterne, fremkommer KLK i sin analyse med en række anbefalinger til den videre udvikling af specialundervisningsområdet i Rebild kommune. Således anbefales det, at:

  • Rebild Kommune analyserer hvorvidt den samlede vifte af tilbud på specialundervisningsområdet matcher behov og tendenser i målgruppen.
  • Analysen bruges som udgangspunkt for at dykke ned i de enkelte tilbud og vurdere, hvorvidt der er den sammenhæng, Rebild Kommune ønsker mellem udgiftsniveau, målgruppe og forventet serviceniveau i de enkelte tilbud.
  • Det specifikt i forhold til AK-Skoven undersøges, om det relativt høje udgiftsniveau er nødvendigt for at sikre det politisk ønskede serviceniveau for denne målgruppe.
  • Rebild Kommune analyserer, om der kan være faglige og økonomiske fordele i at benytte sig af "mellemformer" mellem specialtilbud og almenskolen (i en Rebild-sammenhæng kunne dette være Suldrup skoles organisering af inklusionsindsatsen).
  • Rebild Kommune fremadrettet sikrer en systematisk registrering af relevante kvalitetsdata for specialundervisningstilbuddene.

Arbejdet med takstanalysen har desuden sat fokus på andre aspekter ved organiseringen af specialundervisningsområdet, herunder det forhold, at AK-tilbuddene for nuværende er organiseret som heldagstilbud, hvor SFO indgår som en del af det samlede skoletilbud, mens eleverne i S-klasserne benytter et almindeligt SFO-tilbud. Som led i den videre behandling af takstanalysens anbefalinger bør det i den forbindelse undersøges, hvorvidt denne forskel er hensigtsmæssig.

Det videre arbejde med analysen og dens anbefalinger 

Det videre arbejde med de anbefalinger, der følger af KLKs analyse, herunder i særdeleshed fastlæggelsen af tilbudsvifte, serviceniveau og takster, vil blive forankret hos en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for skoleledelserne, PPR samt forvaltning (Center Børn og Unge samt Fællescenter IT og Økonomi). Denne gruppe skal udarbejde konkrete forslag, som efterfølgende skal kvalificeres via drøftelser med en række følgegrupper bestående af henholdsvis: a) ledelsesrepræsentanter for kommunens specialtilbud, b)medarbejderrepræsentanter for kommunens specialtilbud, c) forældrerepræsentanter, d) repræsentanter for PPR, e) repræsentanter for Handicaprådet og eventuelt andre relevante aktører indenfor området. Endelig vil den samlede gruppe af skoleledere være referencegrupper ift. arbejdet.


Arbejdsgruppens arbejde fremlægges til politisk behandling på udvalgsmødet i juni, dog vil der på udvalgets kommende møder blive leveret en status på arbejdet.  

Status på arbejdet med en fælles retning på den inkluderende praksis

Seminar for lederne i CBU

I kommissoriet for arbejdet med tilvejebringelsen af en fælles retning for inklusion er der lagt op til en model med fire trin, hvoraf første trin udgøres af en fælles drøftelse og vidensdeling med henblik på afdækning af en fælles forståelse af, hvad der skaber grundlag for god inkluderende praksis. Som en indledning til dette første trin blev der den 22. januar afholdt et seminar for lederne af Rebild Kommunes skoler og dagtilbud. Formålet hermed var, at lederne fik lejlighed til indbyrdes - og på tværs af skoler og dagtilbud - at drøfte deres inklusionssyn med henblik på at tilvejebringe et fælles ståsted. Dette ud fra en erkendelse af, at skoler og institutioner påvirkes af meget forskellige rammer og vilkår, affødt af deres geografiske placering, deres børne/elevsammensætning, forældre- og medarbejdergruppe mv.

På seminaret blev det dog tydeligt, at ledernes grundlæggende børnesyn og værdier ift. inklusion overordnet stemmer fint overens. Konkret kunne dette bl.a. ses ved, at lederne i fællesskab udviklede en række pejlemærker for en vellykket inkluderende praksis. Pejlemærkerne omhandler bl.a. betydningen af, at alle relevante parter omkring børnene samarbejder og tager ansvar for at skabe fællesskaber, der sikrer alle børns læring, trivsel og dannelse. Det vurderes, at pejlemærkerne vil blive et godt udgangspunkt for de videre drøftelser omkring den fælles retning.

Dialog og inddragelse 

Drøftelserne omkring synet på inklusion skal dog ikke alene foregå blandt lederne af kommunens dagtilbud og skoler, men vil i høj grad også blive foldet ud decentralt blandt medarbejdere og forældre, i bestyrelserne, hos PPR og CFH mv.
Blandt andet med baggrund i disse drøftelser vil der desuden blive afviklet et dialogmøde mellem Børne- og Familieudvalget og repræsentanter for dagtilbuds- og skolebestyrelserne (forældre-, medarbejder- og ledelsesrepræsentanter). Konkret tænkes dialogmødet afviklet i forbindelse med udvalgsmødet den 15. april.

Den faktiske planlægning af dialogmødets indhold, såvel som koordinering og opsamling på den samlede proces med tilvejebringelse af en fælles retning, vil blive varetaget af en arbejdsgruppe bestående af ledelses- og medarbejderrepræsentanter for dagtilbud og skoler samt PPR og CBU. På linje med ovenfornævnte arbejdsgruppe vil også denne gruppes arbejde blive kvalificeret via inddragelse af følgegrupper med relevante aktører.

Fremadrettet proces

Organisering af specialtilbuddene og fælles retning for inklusionen

Med baggrund i drøftelserne om den fælles retning vil der til udvalgsmødet i juni blive præsenteret en færdig beskrivelse af de væsentligste faktorer for god inkluderende praksis i Rebild Kommune. Samtidig vil der her blive fremlagt et udkast til en ny takststruktur, tilbudsvifte og serviceniveaubeskrivelse for specialtilbuddene, som vil kunne udsendes i høring blandt skolerne. Det vil herved være muligt at vedtage en ny takststruktur på de politiske møder i august måned, hvorefter de midler - der i forbindelse med budgetforliget blev afsat til realisering af ny takststruktur (BY 30/10 - 2019) - kan udmøntes. I 2020 svarer dette til 1,25 mio.kr., mens det i årene fremover udgør 3 mio.kr. (Tids- og procesplan vedlagt som bilag).

Som det ses af ovenstående er det konkrete arbejde med videreudvikling af specialundervisningsområdet i første omgang udlagt til to arbejdsgrupper. Idet mange af de spørgsmål, som de to arbejdsgrupper skal behandle, har snitflader, er det væsentligt at gruppernes arbejde løbende samstemmes og koordineres.  

Analyse af behov for kompetenceudvikling

Såfremt det i forbindelse med drøftelserne vedrørende god inkluderende praksis viser sig, at der er behov for kompetenceudvikling med særligt fokus på inklusion, vil der desuden blive fremlagt en særskilt plan herfor. På skolesiden vil et kompetenceudviklingsprojekt kunne finansieres via Undervisningsministeriets pulje til kompetenceudvikling af pædagogisk personale i skolen. Noget tilsvarende gør sig ikke gældende for dagtilbudsområdet, hvorfor eventuel kompetenceudvikling skal finansieres indenfor den eksisterende ramme.

Visitationspraksis og vidensdeling

Jf. det vedtagne kommissorie skal der også kigges nærmere på skolernes visitationspraksis og vidensdeling ift. specialundervisning blandt skolerne. De undersøgelser, der er gennemført i forbindelse med evalueringen af tildelingsmodellen på specialundervisningsområdet, samt KLKs analyse af takststrukturen, har ikke givet anledning til at antage, at den nuværende visitationspraksis ikke er god nok eller ikke opfylder lovens krav. Omvendt har undersøgelserne sat fokus på nogle mulige optimeringsmuligheder - bla. muligheden for en højere grad af videndeling og sparring omkring afgørelser samt en mere systematik ift. de visiterede børns mulighed for at returnere til almenskolen. Analysen af skolernes visitationspraksis, og mulighederne for mere vidensdeling på tværs af skolerne, vil der blive taget hul på, når takststrukturen er endeligt vedtaget.

Resume

Sagen afgøres i: Børne-og Familieudvalget.

I forbindelse med evalueringen af tildelingsmodellen på specialundervisningsområdet blev der fra politisk side besluttet en række opfølgende initiativer, med henblik på den fortsatte udvikling af specialundervisningsområdet. Blandt disse initiativer var først og fremmest udarbejdelsen af en analyse af taksterne på kommunens specialtilbud samt tilvejebringelse af en fælles retning for den inkluderende praksis på børne- og ungeområdet. I nærværende sag fremlægges analysen af taksterne for specialtilbuddene, og herudover leveres en status på arbejdet med den fælles retning.

Beslutning

Drøftet.

Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter temaet

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0