Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at forslag til lokalplan nr. 351 sendes i offentlig høring i 6 uger.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 8. juni 2022, pkt. 130:

Indstilles godkendt

Beslutning fra Økonomiudvalget, 15. juni 2022, pkt. 163:

Indstilles godkendt.


Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Lokalplanen medfører ikke direkte udgifter for kommunen.


Der vil dog være udgifter til grundkapitaltilskud til almene boliger. Jf. Byrådets beslutning den 14. oktober 2021 forventes kommunal grundkapital på 2,5 mio. kr. svarende til 10 % af anskaffelsessummen.

Sagsfremstilling

Byrådet har den 14. oktober 2021 prioriteret projekter for støttet byggeri i Rebild Kommune i 2022-2025, heraf et projekt fra Nørresundby Boligselskab om 12 tæt-lav boliger på Veggerbyvej i Suldrup. Byrådet har den 18. november 2021 igangsat udarbejdelse af en lokalplan for Mejerigrunden i Suldrup.

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for opførelse af op til 12 boliger. Boligerne kan opføres som tæt/lav boliger eller som en blanding af tæt/lav og etageboliger. Lokalplanområdet er ca. 3750 m2 og ligger ved Veggerbyvej og Anlægsvej i Suldrup. Områdets afgræsning fremgår af oversigtskortet i bilag 1.

Lokalplanen fastlægger, at der skal etableres vejadgang via Anlægsvej. Bebyggelsen skal etableres, så den centreres omkring et centralt område til fælles parkering og fælles opholdsarealer. Bebyggelsen kan opføres som tæt/lav boliger i form af rækkehuse, dobbelthuse og/eller som etageboliger. Såfremt bebyggelsen opføres som etageboliger, skal den orienteres ud mod Veggerbyvej og/eller Anlægsvej. Bebyggelsen må opføres med en maks. højde på 8,5 m og maks. 2 etager. Planen fastsætter en maks. bebyggelsesprocent på 30 for området under et.

Lokalplanen muliggør et tæt boligprojekt med forholdsvist mange boliger på et mindre areal. Som udgangspunkt skal området ikke udstykkes i enkelte grunde, hvis bebyggelsen etableres som almene boliger. Hvis der bliver etableret private boliger, vil området dog jf. byggeloven skulle udstykkes. I så fald vil grundstørrelserne være forholdsvist små (140-260 m2 uden andel i fællesarealer og 190-310 m2 med andel i fællesarealer) i forhold til praksis. Der har i planlægningen været fokus på at sikre etablering af et centralt opholdsareal til fællesskab og aktivitet samt fælles parkering. Derfor muliggøres et kompakt boligprojekt, hvor evt. udstykkede grunde alene behøver at rumme bolig, udhuse og private opholdsarealer. Skitseprojekt, der viser et muligt bud på, hvordan lokalplanen kan realiseres, er i bilag 2.

Lokalplanforslaget kan tilgås digitalt via linket her og er desuden i bilag 3.

Da høring foregår hen over sommerferien foreslår forvaltningen, at lokalplanforslaget sendes i høring i 6 uger frem for 4 uger.

Miljøvurdering

Planen er omfattet af miljøvurderingsloven. Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På den baggrund er det vurderet, at der ikke skal laves en miljøvurdering.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

På baggrund af ansøgning om lokalplanlægning for tæt/lav boliger i Suldrup er der udarbejdet et forslag til lokalplan nr. 351. Der er givet tilsagn om støtte til opførelse af 12 almene boliger. Der skal tages stilling til, om planforslaget skal sendes i offentlig høring.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler,


at forslag til lokalplan nr. 318 T1 sendes i offentlig høring i 6 uger pga sommerferien

at den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 318 T1 delegeres til Teknik- og miljøudvalget.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 8. juni 2022, pkt. 129:

Indstilles godkendt. Administrationen præciserer §6.1 så det er tydeligt at affaldsbeholdere og postkasser kan placeres mellem byggelinjer og vej.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 15. juni 2022, pkt. 162:

Indstilles godkendt.


Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 8. september 2021, at der udarbejdes et lokalplantillæg til lokalplan nr. 318, der åbner op for muligheden for åben-lav bebyggelse.


Lokalplanen er et tillæg til eksisterende lokalplan 318 for Boligområde – Støvring Syd. Formålet med lokalplanen er at give mulighed for at etablere åben-lav boligbebyggelse - i alt 16 grunde - i en del af lokalplanområdet. Det er udviklers ønske, at der laves mulighed for åben-lav, da der er stor efterspørgsel på parcelhusgrunde, og at salget af tæt-lav jf. udvikler går trægt.


Lokalplanområdet kan ses på kortet i bilag 1. Området er ca. 1,8 ha stort, og ligger i Støvring syd som en del af boligområderne ved Høje Støvring.


Lokalplantillægget giver mulighed for at etablere åben-lav boligbebyggelse, og supplerer bestemmelserne i eksisterende lokalplan nr. 318, så der både er mulighed for åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Tillægget fastlægger et udstykningsprincip for åben-lav samt en bebyggelsesprocent på højst 30 for åben-lav. Disse bestemmelser er i tråd med de øvrige lokalplaner for åben-lav bebyggelse på Høje Støvring.


I lokalplan 318 forudsættes det, at regnvand skal nedsive på egen grund. Der har i lokalplanen specielt været fokus på håndteringen af regnvandet fra vejene, da det har vist sig ikke at være muligt med nedsivning. Regnvandet skal derfor forsinkes, inden udløb til regnvandsbassin via en hovedledning, hvormed tillægget fastlægger bestemmelser om et forsinkelsesbassin.


Øvrige forhold reguleres af den eksisterende lokalplan 318 og spildevandsplanen.


Byrådet har efter planloven mulighed for at delegere vedtagelse af planforslag og endelig vedtagelse af planer til et udvalg eller til forvaltningen. Da der er tale om et tillæg til en eksisterende lokalplan, og da tillægget giver mulighed for en mindre ekstensiv bebyggelse end den nuværende lokalplan, foreslår forvaltningen, at den endelige vedtagelse af tillægget delegeres til Teknik- og Miljøudvalget.


Miljøvurdering

Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På den baggrund er det vurderet, at der ikke skal laves en miljøvurdering.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


På baggrund af ansøgning om mulighed for åben-lav bebyggelse på Høje Støvring 65A er der udarbejdet et forslag til lokalplan nr. 318 T1. Der skal tages stilling til, om planforslaget skal sendes i offentlig høring.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0