Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller,


  • At Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at tilslutte sig den foreslåede beslutningsproces, der indebærer at forslag markeret med grøn indgår i den samlede prioritering af anlægsprojekter i den kommende budgetlægningsproces for budget 2023-2026.


  • At Økonomiudvalget indstiller til Byrådet om bede forvaltningen lave et forslag til anlægsbudget og overførsler af anlæg, der overholder kommunens økonomiske politik på brutto 90-110 mio. kr. årligt eller overholder den vejledende anlægsramme og fremlægger dette forslag som del af budgetforslaget i august afhængigt af hvilken ramme der er mest begrænsende.


  • At økonomiudvalget vedtager at 6,7 mio. kr. omprioriteres til finansiering af en merudgift på Sunhedshuset, som er fremkommet efter udbud.


Sagsfremstilling

Krigen i Ukraine har medført, at regeringen af sikkerhedpolitiske årsager ønsker at frigøre landet for russisk gas. Regeringen har derfor aftalt at anlæg for landets kommuner under et skal sænkes med 1,4 mia. kr. i 2023, hvilket svarer til 7 mio. kr. i Rebild. Og at kommunerne skal bruge en del af deres resterende anlægsbudget til at udfase naturgas af kommunale bygninger. Krigen i Ukraine skubber desuden til den inflationsspiral som alle i Danmark mærker. Det betyder, at kommunernes købekraft på anlægsområdet samtidig udhules.


Behovet for anlægsinvesteringer er særligt stort for vækstkommuner som Rebild. Vækst i befolkningstallet medfører først og fremmest behov for udbygning af vuggestuer, børnehaver og skolekapacitet, men også for forbedret infrastruktur. Aktuelt står Rebild kommune overfor at skulle finde finansiere to eller tre dagtilbud og forøget skolekapacitet.


Økonomiudvalget har besluttet ikke at opføre de to dagtilbud som OPP (offentligt privat partnerskab), og lade valget mellem kassefinansiering eller leasing afvente budgetforhandlingerne.


Forvaltningen har gennemgået kommunens anlægsbehov. Det fremgår af vedlagte ti årige investeringsoversigt. Anlægsbehovet er flere steder udtryk for ønsker, som ikke har været igennem en kritisk kvalitetssikring af forvaltningen. De er således udtryk for anlægsønsker fra de relevante fagområder, såfremt kommunernes anlægsramme og finansiering ikke var en udfordring. Den vedlagte ti-årige investeringsoversigt kan således betragtes som en slags bruttoliste over anlægsbehov.


Investeringsoversigten er medtaget i sagen for at give Økonomiudvalget fuldt indblik i anlægsbehovet i kommunen, hvilket illustrere den nødvendige prioritering af kommunens anlægsressourcer.



Administrationen vil efterfølgende og frem til fremlæggelse af budgetforslaget for Byrådet i august gennemføre en kritisk kvalitetssikring af projekterne i den ti-årige indvesteringsoversigt. Herefter forslås det, at den kvalitetssikrede ti-årige investeringsoversigt fremlægges i forbindelse med præsentation af budgetforslaget i august.


Byådet i Rebild kommune står overfor en svær og hård prioritering af anlægsprojekter indenfor den anlægsramme, som regeringen har tilladt for kommunerne og som kommunen har råd til. Afledt heraf er det rettig omhu og nødvendigt at vurdere om visse af de tidligre besluttede anlægsprojekter kan udskydes, eventuelt indtil priserne har fundet tilbage til et naturligt leje. Desuden bliver det formentlig nødvendigt at omprioritere anlægsprojekter til andre formål for at sikre kommunen har råd til at gennemføre de mest nødvendige byggeprojekter.


På den baggrund har forvaltningen gennemgået anlægsoverførslerne fra 2021 til 2022. Formålet med gennemgangen har været at opdele anlæg i 2 grupper.



Det foreslås, at fastholde og gennemføre anlægsprojekter markeret med rød, men lade projekter markeret med grøn indgå den samlede prioritering af anlægsprojekter i den kommende budgetlægningsproces for budget 2023-2026. Hermed er der ikke taget stilling om de udsættes, omprioriteres eller gennemføres, men blot taget stilling til at de vil indgå i en samlet prioritering af anlæg indenfor regeringens rammevilkår, kommunens finansieringsmulighed og den udvidede tidshorisont som en 10-årig investeringsoversigt og giver mulighed for.


Dog forudsættes 6,7 mio. kr. omprioriteret til finansiering af merudgift på Sunhedshuset, som er fremkommet efter udbud.


Det foreslås endvidere at forvaltningen udarbejder et forslag til ti-årig investeringsoversigt og overførsler af anlæg der samlet overholder kommunens økonomiske politik på brutto 90-110
mio. kr. årligt eller overholder regeringens anlægsramme afhængigt af hvilket krav der er mest begrænsende, og fremlægger dette forslag som del af budgetforslaget i august. Bemærk at anlægsoverførslerne ikke skal tælles med indenfor anlægsrammen.


Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.


Det er økonomiudvalgets vurdering, at de aktuelle rammevilkår for kommunens økonomi betyder, at Byrådet står overfor en hård prioriteringsopgave i forbindelse med budgetlægning for 2023-2026.


Rebild kommune er en vækstkommune med behov for at øge kapaciteten for vuggestuer, børnehaver og skoler. Økonomiudvalget har tidligere tilkendegivet at ville genbesøge anlægsoverførslerne fra 2021 til 2022 på i alt 137 mio. kr. for at vurdere hvilke anlægsprojekter der kan udsættes til senere og om der er anlæg, der skal omprioriteres til andet formål. Denne sag fremlægger et forslag til denne vurdering og proces for beslutning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tiltræder den skitserede kommunikationslinie

Sagsfremstilling

Målgruppen for kommunikationslinien er borgere og medarbejdere i Rebild kommune. Det foreslåes, at kommunikationslinien efter godkendelse i økonomiudvalget formidles via følgende kommunikationskanaler:


  • Kommunens hjemmeside og facebook
  • Talenoter til brug ved interwiev af borgmester, viceborgmester og udvalgsformænd
  • Pressemedelse
  • Mail til kommunens medarbejdere
  • Ældreråd, handicapråd, kulturråd, friluftsråd, bestyrelser for skoler og dagtilbud, m.v.


Kommunens Hovedudvalg er orienteret om de økonomiske rammevilkår på sit møde d. 18. maj 2022 og Byrådet er orienteret på temamøde d. 19. maj 2022. Vedlagt slides herfra.


Vedlagt forslag til en kommunikationslinie, der skal tilpasses til det aktuelle medie, jævnfør herover.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget.


Det er økonomiudvalgets vurdering, at de aktuelle rammevilkår for kommunens økonomi betyder, at Byrådet står overfor en hård prioriteringsopgave i forbindelse med budgetlægning for 2023-2026.


Økonomiudvalget besluttede derfor på sit mødet d. 11. maj 2022 at anmode forvaltningen om at lave et oplæg til en kommunikationslinje, som kort forklarer de økonomiske udfordringer for kommunen i den aktuelle situation.


Denne sag er vedlagt et forslag til en kommunikationslinie.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter budgettet og beslutter hvilke emner, der kan drøftes på de efterfølgende møder i maj og juni.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 90:

Drøftet.


Budgetdrøftelserne fortsætter på de kommende udvalgsmøder i maj og juni.



Supplerende sagsfremstilling

Økonomiudvalget har på mødet i april drøftet budgettet for Økonomiudvalgets område. I drøftelsen indgik et overblik over gennemførte effektiviseringer og besparelser i perioden 2017 til 2022 og de umiddelbart afledte konsekvenser heraf. På den baggrund bad økonomiudvalget forvaltningen om at udarbejder et oplæg til, hvordan Rebild Kommunes administration kan indrettes mere hensigtsmæssig under hensyntagen til dels udviklingsbehovet, dels effektiv forvaltning til brug for drøftelserne af budget 2023-2026.


Derudover har Økonomiudvalget bedt om et forslag til en kommunikationslinje om kommunens økonomiske situation i forlængelse af de udfordringer der blev skitseret på mødet d. 11. maj 2022 i forlængelse af Økonomivurderingssagerne, som i sin substans svarer til den orientering om regnskabet, ØKV1 og budgetlægningen som HU fik på sit møde d. 18. maj 2022 og som Byrådet blev præsenteret for på sit temamøde d. 19. maj 2022.


Der vil på økonomiudvalgsmødet blive givet en status på budgetlægningen herunder disse opgaver.


To repræsentanter fra medarbejdersiden i SektorMED-Rådhusudvalget deltager under dette punkt, da de i lighed med tidligere år er inviteret til møde med Økonomiudvalget til en drøftelse af budgettet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0