Af halvedligeholdelsesrapporten fremgår vedligeholdelsesprojektet udskiftning af ældre etanittag (asbestholdig) på omklædning og kantine inkl. udbedring af fugtaftagninger på træspær/skotrender i tag. I forbindelse med haludviklingsprojektet vil taget under alle omstændigheder blive udskiftet, hvorfor gennemførelse af vedligeholdelsesprojektet ikke vil give mening. Derfor ønsker arbejdsgruppen at midlerne fra vedligeholdelsesprojektet overføres til udviklingsprojektet.
Uddybende forklaring fra arbejdsgruppen findes i vedlagte notat.
Projekt Haverslev Sport- og Kulturcenter
Ved budgetaftalen for 2019 og overslagsårene blev der afsat 15 mio. kr. til "Store KFU-projekter". Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på møde, den 9. januar 2019 at bevilge 7 mio. kr. til Haverslev Kultur- og Idrætscenters projekt 1. etape. Midlerne er frigivet af Byrådet den 26. januar 2022. Byrådet har på samme møde godkendt forudbetaling af 600.000 kr. til opstart af byggeprocessen. Arbejdsgruppen forventer at have en betalingsplan klar efter licitation som finder sted september 2022.
Halvedligeholdelsespuljen og vedligeholdelsesprojektet
Halvedligeholdelsespuljen dækker vedligeholdelsesprojekter, som Rambøll i 2021 har vurderet nødvendige ved gennemgang af hallerne. Puljen giver tilskud på 90% af udgiften til vedligeholdelse, mens hallernes egenfinansiering er 10%. Halvedligeholdelsesrapporten findes i bilag. Udmøntning af halvedligeholdelsespuljen for 2022 er godkendt i Byrådet den 16. december 2021.
Af vedligeholdelsesrapporten fremgår Haverslevhallen i 2022 med vedligeholdelsesprojektet udskiftning af ældre etanittag (asbestholdig) på omklædning og kantine inkl. udbedring af fugtaftagninger på træspær/skotrender i tag. Projektet er af Rambøll vurderet og budgetteret til 250.000kr inkl. moms.
Efter den almene praksis i halvedligeholdelsespuljen har Haverslevhallen indhentet to tilbud fra følgende leverandører:
- Svenstrup Tømreren Aps
- Bjarne Brath A/S
Ved almen praksis tildeles kontrakten den leverandør, der afgiver den laveste pris.
Billigste indhentet tilbud er her kr. 356.168,75 inkl. moms fra Svenstrup Tømreren Aps
Haverlevhallen vil efter almen praksis få bevilliget 90% af ovenstående udgift svarende til 320.552 kr.
Da hallen ikke er momsregistreret, vil den kommunale udgift være 266.058 kr.
Forvaltningens bemærkning
Kultur-, og Fritidsudvalget har den 11. august 2021 godkendt en lignende forespørgsel om anvendelse af midler fra vedligeholdelsesprojektet til Haverslevhallens nye projekt. Af tidligere beslutning fremgår:
Efter indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget besluttede Økonomiudvalget og Byrådet den 25. august 2021, følgende; at Haverslevhallen får mulighed for, at 800.000 kr. af de midler, som er reserveret til vedligehold i halvedligeholdelsespuljen, i stedet kan anvendes til det nye byggeri. Det forudsætter, at behovet for vedligeholdelsen bortfalder med gennemførelsen af det nye halprojekt. I forbindelse med denne overførsel af midler fra Halvedligeholdelsespuljen til udviklingsprojektet havde Haverslevhallen ikke indhentet tilbud på arbejdet, hvorfor det overførte beløb var identisk med det afsatte beløb i Rambølls rapport.
Såfremt udvalget godkender at overføre midlerne, skal der også tages stilling til, om den tidligere praksis skal følges, hvor der overføres det afsatte beløb i Rambølls rapport, som i dette tilfælde er 250.000 kr. Eller om der skal tages højde for det indhentede tilbud på det arbejde, som så ønskes overført til udviklingsprojekt, hvor de 90% af udgiften svarer til et beløb på 320.552 kr. Derudover
er der muligheden at overføre 301.205 kr. som vil svare til en reel kommunal udgift på 250.000 kr.
De 3 scenarier er opstillet her:
Scenarie
|
Beløb overført til Haverslevhallen
|
Reel kommunal udgift
|
Praksis fra tidligere overførsel i august 2021
|
250.000 kr.
|
207.500 kr.
|
Der tages højde for indhentede tilbud og overføres 90% af udgiften som praksis er i vedligeholdelsespuljen
|
320.552 kr.
|
266.058 kr.
|
Det overførte beløb til Haverslevhallen skal svare til en reel udgift på de 250.000 kr. der er afsat i Rambølls rapport.
|
301.205 kr.
|
250.000 kr.
|
Såfremt udvalget godkender at overføre midlerne, vil vedligeholdelsesprojektet blive fjernet fra listen over halvedligeholdelsesprojekter i 2022.
Forvaltningen gør opmærksom på, at udvalget ogå kan beslutte, at vedligeholdelsesprojektet bortfalder, som følge af at Haverslev Hallen har opnået tilskud til projekt Haverslev Sport- og Kulturcenter og dermed er der ikke behov for realiseringe af vedligeholdelsesprojektet. Midlerne til halvedligeholdelsesprojektet forbliver således i puljen og kan anvendes til finansiering af øvrige halvedligeholdelsesprojekter.