Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

1. Byggemodning Odderen  

Tilladelser

Tilladelsen fra Banedanmark er givet på en række vilkår. Rådgiveren, Orbicon, er i gang med at følge op på tilladelsen og dens vilkår, som betyder, at der skal laves en geoteknisk risikovurdering for arbejder tæt på banen og en jernbanesikkerhedsplan. Disse skal godkendes af Banedanmark inden arbejdet kan igangsættes. Orbicon har i uge 1 sendt geoteknisk risikovurdering til Bane Danmark samt tilladelsen fra Bane Danmark med underskrift af bygherre, Rebild Kommune. Jernbanesikkerhedsplanen er der styr på oplyser Orbicon, den bliver endelig udarbejdet når Bane Danmark giver svar på den geotekniske risikovurdering.

Ultimo november, opstod en problemstilling, idet Banedanmark fandt en ca. 1 år gammel ansøgning frem fra Rebild Forsyning, hvor de ønskede at udføre et større projekt for deres ledninger omkring banen. Dele af projektet blev afvist af Center Natur og Miljø tilbage i 2014, hvorefter Rebild Forsyning trak hele ansøgningen tilbage hos kommunen. Banedanmark ønsker, at vi koordinerer arbejderne med byggemodningen og forsyningens projekt. Der er siden afholdt møde mellem Center Plan Byg og Vej samt Rebild Forsyning, telefonisk dialog mellem Center Natur og Miljø og Rebild Forsyning samt med BaneDanmark. Banedanmark repræsenteret ved den, som tidligere sad med Rebild Forsynings ansøgning oplyser nu, at Rebild Forsyning har trukket ansøgningen tilbage hos Banedanmark. I uge 1 har Orbicon meddelt dette til Bane Danmark (repræsenteret ved den, som sidder med Byggemodning Odderen).

Derudover er der fredskov på et lille areal, som berøres i forbindelse med anlægsarbejdet og som ejes af Banedanmark. Orbicon har tidligere sendt ansøgning af sted til Naturstyrelsen og har fået en foreløbig tilbagemelding. Det er tidligere meldt ud, at Naturstyrelsen vil kunne dispensere til det ansøgte på baggrund af sagens omstændigheder og idet der er tale om et begrænset areal på ca. 120m2. Naturstyrelsen har tidligere udmeldt, at de ikke kan love, at afgørelsen kommer i løbet af december, da der er et stort pres på i øjeblikket. Status er, at tilladelsen stadig ikke er givet og i uge 1 melder Naturstyrelsen nu at vi ikke kan arbejde i området ved fredsskoven inden der er givet en tilladelse, som de forventer kan gives i januar måned. Center Plan Byg og Vej følger op ved Orbicon.

Tidsplan, herunder igangsætning og kontrakt:

Det vurderes, at kontrakt kan indgås og herved arbejdet påbegyndes når der foreligger en godkendt geoteknisk risikovurdering samt der foreligger en godkendt jernbanesikkerhedsplan og tilladelsen fra naturstyrelsen er modtaget.

En opdateret tidsplan afventer tilbagemelding fra Orbicon.  

2. Nysum-banen

Forvaltningen redegør, på baggrund af møderække i december/januar, for status på miljøgodkendelse af Nysum-banen.

3. Skibsted å

På baggrund af henvendelse fra lodsejer ved Skibsted å orienterer forvaltningen om vedligeholdelsen i Skibsted å.

4. Klagenævnsafgørelse i sag om miljøgodkendelse af minkfarm

Natur- og Miljøklagenævnet (NMKN) har d. 21. december 2015 truffet afgørelse i en sag om miljøgodkendelse af en minkfarm på Trængstrupvej 47, Sønderup, 9541 Suldrup. Rebild Kommune meddelte godkendelsen den 8. august 2014 og afgørelsen blev d. 4. september 2014 påklaget af en række naoboer med henvisning til gener fra lugt, fluer, trafik m.m. NMKN har stadfæstet kommunens afgørelse med et par mindre ændringer i godkendelsens vilkår.

5. Offentligggørelse af affaldsregulativer

Affaldsregulativerne har været i høring indtil 28. december. Der er ikke indkommet høringssvar og forvaltningen offentliggør regulativerne som de blev godkendt af byrådet d. 26. november 2015.

6. Evaluering af mødet.

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Diverse orienteringspunkter

Beslutning

Ingen punkter til orientering.

Indstilling


at orienteringen tages til efterretning.

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Diverse orienteringspunkter.

Beslutning

Udvalget for Teknik og Miljø godkendte indstillingen.

Indstilling


at Udvalget for Teknik og Miljø beslutter at godkendelseskompetencen for vedtægter, delegeres forvaltningen.

Økonomi

Ingen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0