Sagsfremstilling
Jeanette Sagan anmoder på vegne af RebildListen om, at pkt. 53 - Analyse af kommunal befordring - fra TMU's møde 5. april behandles på byrådsmødet:
"Teknik og Miljøudvalget besluttede på sidste møde at etablere en busrute mellem Skørping og Bælum hver Søndag Aften.
Formålet med ruten er hovedsagligt at betjene efterskole elever til efterskolen i Bælum, og bussen vil også kunne benyttes af øvrige interesserede borgere. Det vil koste kommunen 28.000 kr. pr. år.
Det er et forsøg, men RebildListen ønsker, at sagen behandles på det kommende byrådsmøde 27. April 2017, fordi vi ønsker disse detaljer i sagen taget i betragtning:
• Eleverne kan i forvejen komme fra Skørping til Bælum med flexbus.
• Flexruten har betjent 49 personer i skoleåret 2015-2016 til og med April, og det har kostet kommunen under 2000 kr.
Og selvom man antager, at flere elever og borgere vil bruge ruten, hvis det er en fast afgang, så synes det at være en dårlig anvendelse af kommunens midler.
RebildListens holdning er, at de penge kan investeres i andre formål, i og omkring Bælum, som ville tilgodese en bredere lokalbefolkning".