Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

For godkendelse som indstillet af ØK og KFU stemte 22

Imod stemte 1 (Dansk Folkeparti).

Godkendt.

Morten Lem og Jens Laurits Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd om, hvorvidt bevillingen på 5 mio. kr. skal fastholdes

Kultur- og Fritidsudvalget, 4. april 2017, pkt. 36:

Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler til Økonomiudvalg og Byråd, at bevilling på 5 mio. kr. fastholdes med den bemærkning, at reduktion i projektet som følge af mindre grad af medfinansiering skal ske på lokaler til motionscenter.

Økonomiudvalget, 19. april 2017, pkt. 86:

Indstilles godkendt som indstillet af Kultur- og Fritidsudvalget.

Økonomi

Byrådet har afsat i alt 5 mio. kr. til anlægsprojektet, heraf 0,15 mio. kr. til projektering/opstart i 2016 (tidligere frigivet) og 4,85 mio. kr. i 2017 (endnu ikke frigivet).

Sagsfremstilling

Baggrund

I forbindelse med budgetaftale for 2015 afsatte Byrådet i alt 5 mio. kr. til en tilbygning til den selvejende institution Støvring Svømmehal, bl.a. på grundlag af et skitseprojekt og skriftlig ansøgning fra svømmehallens bestyrelse (bilag). De 5 mio. kr. blev afsat i Budget 2016 med 0,25 mio. kr. og i Budget 2017 med 4,75 mio. kr. og var afsat under forudsætning af, at Støvring Svømmehal selv finder 2 mio. kr. i egenfinansiering, jvf. kultur- og fritidsudvalgets møde d. 11. november 2014, pkt. 131. I Budgetaftalen for 2016-2019 blev fordelingen af de afsatte 5 mio. kr. justeret, således at der blev afsat 0,15 mio. i 2016 og 4,85 mio. kr. i 2017. Forudsætningen om svømmehallens egenfinansiering på 2 mio. kr. bestod uændret i denne budgetaftale.

Henvendelse fra Støvring Svømmehals bestyrelse

Forvaltningen har d. 28. marts 2017 modtaget henvendelse pr. mail fra Støvring Svømmehals bestyrelse. Henvendelsen er vedlagt som bilag, men gengives nedenfor med kursivskrift. Svømmehallens bestyrelse oplyser, at man desværre ikke er nået i mål med at skaffe egenfinansieringen, men ca. halvvejs. Man håber stadig at kunne nå i mål, men har på nuværende tidspunkt behov for at få Rebild Kommunes svar på, om de afsatte 5 mio. kr. fra Rebild Kommune kan fastholdes, såfremt svømmehallen ikke når i mål med at skaffe 2 mio. kr.

Til Rebild Kommune - Kultur og Fritidsudvalget.

I januar måned 2015 bevilgede Rebild Kommune kr. 5 mio. til udvidelse af motionscenter i Støvring Svømmehal.

Bevillingen var under forudsætning af, at svømmehallen selv finder 2 mio. kr. i egenfinansiering.

Svømmehallens bestyrelse har siden arbejdet hårdt med at søge fonde, skaffe sponsormidler blandt kommunens erhvervsdrivende og sælge "mursten" til brugere af hallen og byens borgere.

Nu godt 2 år efter bevillingen er vi desværre endnu ikke nået i mål med at skaffe egenfinansieringen. Vi er nået ca. halvvejs, og har modtaget støtte fra eksempelvis Den A.P. Møllerske Støttefond og de lokale SAWO Fonden og Sparekassen Himmerland Fonden. Her i foråret søger vi LAG midler og afventer svar fra Real Dania puljen "Undervæker".

Vi håber stadig og har stadig gnisten til at gennemføre projektet. Vi har imidlertid på nuværende tidspunkt behov for at få Rebild Kommunes svar på følgende: Hvordan er holdningen til at fastholde bevillingen på kr. 5 mio., såfremt svømmehallens bestyrelse ikke når i mål med at skaffe de fulde 2 mio. kroner? 

Kan det  godkendes, at projektet reduceres i omfang/areal, så det svarer til det til rådighed værende anlægsbeløb?

Vi skal understrege, at det er hensigten - om nødvendigt - at justere projektet således, at der reduceres i motionscentret, men at de multianvendelige rum til svømmehallen opføres med min. de arealer der oprindeligt var planlagt.

Med venlig hilsen

På bestyrelsens vegne

Forvaltningens bemærkninger:

De 5 mio. kr. blev afsat bl.a. på grundlag af et skitseprojekt og tilhørende skriftlig ansøgning fra Støvring Svømmehal. Det er forvaltningens vurdering, at Støvring Svømmehals ændring af projektet, begrundet i manglende egenfinansiering, kræver en ny politisk beslutning, idet én af forudsætningerne for det oprindelige projekt netop var, at Støvring Svømmehals egenfinansiering skulle udgøre 2 mio. kr. Det oprindelige skitseprojekt kunne i h.t. den skriftlige ansøgning gennemføres for i alt ca. 7 mio. kr.

Af svømmehallens henvendelse fremgår det, at man har til hensigt at reducere projektet i omfang/areal, så det svarer til det til rådighed værende anlægsbeløb og således at der reduceres i motionscentret, men at de multianvendelige rum til svømmehallen opføres med min. de oprindeligt planlagte arealer. Efter forvaltningens vurdering betyder dette, at det oprindelige skitseprojekt består, men at svømmehallens ønsker/behov om yderligere udvidelse af motionscenter, som er opstået undervejs i processen, udgår. Dette ændrer dog ikke ved, at forudsætningen om egenfinansiering på 2 mio. kr. ikke ses at kunne opfyldes.

Forvaltningen bemærker endvidere, at Støvring Svømmehals bestyrelse d. 5. marts 2017 fremsendte anmodning om dispensation til at udbyde det daværende projekt i begrænset licitation. Dispensationen blev fremsendt, idet forvaltningen har gjort svømmehallen opmærksom på, at de skal overholde Rebild Kommunes udbudspolitik i forbindelse med projektet. På det tidspunkt, hvor dispensationen blev indsendt, oplyste forvaltningen til svømmehallens bestyrelse, at dispensationen ville blive behandlet på møderne i Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget på deres respektive møder i april 2017. På grundlag af ovennævnte henvendelse er det forvaltningens vurdering, at rækkefølgen af den politiske behandling af sagerne skal være sådan, at nærværende sag behandles, før der tages stilling til udbudsform og vilkår for udbud. 

Hvis Byrådet fastholder bevillingen, jvf. forvaltningens indstilling, vil forvaltningen til de politiske møder i maj fremlægge sag om udbudsform og vilkår.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

I forbindelse med budgetaftale for 2015 afsatte Byrådet i alt 5 mio. kr. til en tilbygning til den selvejende institution Støvring Svømmehal. Forvaltningen har modtaget henvendelse fra bestyrelsen om mulighederne for at gennemføre anlægsprojektet.

Beslutning

For godkendelse som indstillet stemte 19 imod stemte 3 (Oplandslisten, Dansk Folkeparti, Jeppe Ugilt)

Undlod at stemme1 (Socialistisk Folkeparti)

Godkendt.

Oplandslisten og Dansk Folkeparti stemte imod, idet de ikke kunne støtte en landdistriktspolitik, der indeholder afvikling af landsbyer.

Jeppe Ugilt bakker op om landdistriktspolitikken pånær det afsnit, hvor man skriver, at det er landsbyerne, der 'afvikler sig selv'.

Morten Lem og Jens Laurits Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget og Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at

  • Landdistriktspolitik 2017-2020 vedtages endeligt med sin nuværende ordlyd og indhold
  • arbejdet med handleplaner sættes i gang  

Kultur- og Fritidsudvalget, 4. april 2017, pkt. 41:

Indstilles godkendt.

Udvalget for Teknik og Miljø, 5. april 2017, pkt. 65:

Godkendt.

Økonomiudvalget, 19. april 2017, pkt. 85:

Indstilles godkendt.

Søren Søe stemte imod, idet han ikke kunne støtte en landdistriktspolitik, der indeholder afvikling af landsbyer.

Økonomi

Politikken i sig selv har ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser. Konkrete initiativer i handleplanerne vil som udgangspunkt skulle finansieres inden for eksisterende budgetrammer. 

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0