Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at den anbefalede ændring indarbejdes, og at kommuneplantillægget vedtages endeligt.

Udvalget for Teknik og Miljø, 6. december 2017, pkt. 177:

Et flertal i udvalget for Teknik og Miljø bestående af Jeppe Ugilt, Thomas Simoni Thomsen og Ole Frederiksen besluttede at kommuneplantillægget tilføjes, at det skal sikres, at udledning af overfladevand fra byområder ikke belaster vandløb, så det medfører oversvømmelser på markarealer. Det bør endvidere tilføjes til kommuneplantillægget, at en kommende revision af vandløbsregulativerne skal sikre, at vandløbenes afledningsevne i videst muligt omfang skal tilgodeses i forbindelse med vedligeholdelse mv.

Morten Lem ønskede at følge indstillingen.

Rasmus Rask forbeholder sig stillingtagen.

Økonomiudvalget, 13. december 2017, pkt. 249:

Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Søren Konnerup indstiller godkendt som indstillet af forvaltningen. 

Venstre og Oplandslisten tilsluttede sig flertalsindstillingen fra TMU. 

Holger Pedersen forbeholdt sin stillingtagen.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Formålet med kommuneplantillægget er:

  • at håndtere klimaforandringerne, så negative konsekvenser af øget nedbør og stigende grundvand minimeres,
  • at håndtere vandet, så det giver rekreativ eller naturmæssig værdi, når det er muligt og
  • at vælge samfundsøkonomiske fordelagtige løsninger til at håndtere vandet.

Kommuneplantillægget har været i høring i perioden fra 6. september 2017 - 1. november 2017. Der er indkommet 3 høringssvar fra henholdsvis Vejdirektoratet, Danmarks Naturfredningsforening - Rebild (DN) og Agri Nord. Høringssvarene kan ses i bilag 2 og forvaltningens bemærkninger til høringssvarene i bilag 3.

Vejdirektoratet kommer med oplysninger omkring klimatilpasning ved statsveje, men har ikke egentlige bemærkninger til kommuneplantillægget.

DN er grundlæggende enige i målene for kommuneplantillægget. DN har dog en række ønsker til præciseringer, som dels går på, at sikre, at naturværdier ikke forringes, når der laves løsninger til håndtering af regnvand og dels går på, at naturen i sig selv kan være en værdi, som skal beskyttes gennem klimatilpasning. Forvaltningen kan anbefale at imødekomme én af de forslåede ændringer, så det præcises i målene, at også sårbare naturområder skal søges beskyttet imod konsekvenserne af klimaforandringerne.

Agri Nord har 2 hovedpointer: Det skal sikres, at udledning af overfladevand fra byområder ikke belaster vandløb, så det medfører oversvømmelser på markarealer. Det bør tilføjes til kommuneplantillægget, at en kommende revision af vandløbsregulativerne skal sikre, at vandløbenes afledningsevne i videst muligt omfang skal tilgodeses i forbindelse med vedligeholdelse mv.

Agri Nords foreslåede ændringer anbefales ikke indarbejdet, fordi klimatilpasningsplanen netop er med til at sikre, at der udføres løsninger til håndtering af overfladevand, som ikke belaster vandløbene mere end de kan tåle. Det begrundes også med, at serviceniveauet for de offentlige vandløb er fastsat gennem regulativer med krav til de enkelte vandløbs vandføringsevne eller dimensioner. Det er vandløbsloven som giver rammerne for vandløbsregulativerne. Klimatilpasningsplanen kan dermed ikke sætte rammerne for fremtidige vandløbsregulativer.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Kommuneplantillæg nr. 2 for klimatilpasning har været i 8 ugers offentlig høring. Der er indkommet 3 høringssvar.

Der skal tages stilling til om kommuneplantillægget skal vedtages endeligt.

Beslutning

Borgmesteren foreslog godkendelse med det i bilag 3 beskrevne areal udtaget som erhvervsareal i stedet for de i sagsfremstillingen nævnte arealer.

For stemte 18 (Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Konservative, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Den Sociale Fællesliste, Anders Norup, Søren Konnerup, Tommy Degn).

Imod stemte 5 (Venstre, Oplandslisten, Jens Laurits Pedersen)

Godkendt.

Venstre ønsker ikke at udarbejde lokalplan og dermed opsige SSV’s lejekontrakt, før der er fundet en evt. ny placering for skydebanen.

Ole Frederiksen og Henrik Christensen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at udkast til lokalplan 316 og kommuneplantillæg nr. 5 sendes i 4 ugers offentlig høring.

(Udvalgets indstilling behandles samme dag i Økonomiudvalgets ordinære decembermøde).

Udvalget for Teknik og Miljø, 13. december 2017, pkt. 199:

Et flertal i Udvalget for Teknik og Miljø bestående af Morten Lem, Ole Frederiksen og Rasmus Rask besluttede at godkende som indstillet.

Thomas Simoni Thomsen ønskede ikke at sende lokalplanen i høring.

Jeppe Ugilt deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomiudvalget, 13. december 2017, pkt. 252:

Indstilles godkendt idet der inden byrådsmødet afsøges muligheder for alternative arealudtag.

Gert Fischer tilsluttede sig indstillingen fra mindretallet i TMU.

Gert Fischer ønsker ikke erhvervsarealer i Nørager og Suldrup udtaget og tilbageført til landbrug.

Holger Pedersen forbeholdt sin stillingtagen.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

De to områder, hvor lokalplanerne ophæves og arealet tilbageføres til landzone, er kommunale erhvervsareal.

Sagsfremstilling

Planområdet omfatter et areal på ca. 1,8 ha. Arealet ligger i den sydøstlige del af Støvring. Lokalplanen omfatter bl.a. arealet, hvor SSV flugtskydeklub ligger i dag. Der ligger også en jagtforening, regnvandsbassin og pumpehus til spildevand inden for planområdet. Lokalplanen er ikke til hindre for, at jagtforeningen og forsyningen fortsat kan blive liggende i området.

Kommuneplantillæg

Kommuneplantillæg nr. 5 udlægger området til erhvervsformål, hvilket betyder, at der skal udtages et tilsvarende areal, som udlægges til erhverv. Arealet som anvendes til regnvandsbassin og pumpehus skal dog ikke medregnes.

Der udtages:

  • ca. 0,6 ha ved Skelhøjsvej i Suldrup, hvilket sker ved delvis ophævelse af lokalplan nr. 44 og tilbageførsel til landzone.
  • ca. 0,65 ha ved Holmsvej i Nørager, hvilket sker ved delvis ophævelse af lokalplan nr. N.1.37 og tilbageførsel til landzone.

Udkast til lokalplan

Lokalplanen giver mulighed for lettere erhverv i op til miljøklasse 4 i form af servicevirksomhed, værksteds- og håndværksvirksomhed, produktions- og fremstillingsvirksomhed, lager- og oplagsvirksomhed, entreprenørvirksomhed samt forsyningsvirksomhed.

Samtidig giver lokalplanen mulighed for, at de eksisterende foreningsaktiviteter kan fortsætte i området.

Lokalplanen giver bl.a. mulighed for at opføre bebyggelse i op til 12,5 m, dog kan der gives tilladelse til større højde for bygningsdele såsom siloer og skorstene. Dele af lokalplanområdet skal friholdes for bebyggelse af hensyn til eksisterende regn- og spildevandsledning og udlægget af en vejadgang til området sydøst for planområdet. Lokalplanen fastlægger også at den eksisterende beplantning i den vestlige del af området skal bevares og at der ved ny bebyggelse skal etableres et 5 m bredt beplantningsbælte ved lokalplanens østlige grænse.

Ophævelse af lokalplan nr. 44 og 1.37

Efter planlovens § 33, stk. 1 kan kommunen ophæve lokalplaner og tilbageføre arealerne til landzone. Arealet, som foreslås udtaget i Suldrup, kan ikke udnyttes til erhverv på grund af beskyttelseslinjer omkring tre gravhøje. Arealet som foreslås udtaget i Nørager er en del af et areal, som er til salg på kommunens hjemmeside. På sigt kan der blive tale om at udvikle arealet sydøst for erhvervsområdet i Nørager til boliger. Arealet som udtages kan fungere, som buffer mellem erhvervsområdet og et eventuelt fremtidigt boligområde.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Byrådet besluttede den 29. juni 2017, at igangsætte udarbejdelse af lokalplan, som giver mulighed for erhverv, så der kan etableres en stilleplads for matrialer for driftsenheden.

Udkast til lokalplan nr. 316 og kommuneplantillæg nr. 5 udlægger området til erhvervsformål. Udkastet indebærer også, at der skal udtages et tilsvarende areal, som inddrages til erhverv, hvilket kan ske ved delvis at ophæve 2 lokalplaner. Der skal tages stilling til om planerne skal sendes i 4 ugers offentlig høring.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0