Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at fagudvalgene (Børne- og Familieudvalget samt Arbejdsmarkedsudvalget) godkender kommissoriet.

Arbejdsmarkedsudvalget, 6. februar 2018, pkt. 14:

Godkendt.

Peter Hansen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Uafklaret. Der skal afsættes personaleressourcer fra henholdsvis Center Arbejdsmarked og Borgerservice, Center Børn og Unge samt Center Familie og Handicap samt eventuelt inddragelse af andre relevante ad hoc. Ressourcerne prioriteres indenfor de eksisterende rammer.

Sagsfremstilling

Den 13. oktober 2017 blev der indgået en bred politisk aftale om "bedre veje til uddannelse og job", som er en reform af de forberedende tilbud og en sammenhængende kommunal ungeindsats. Hovedpunkterne i reformen er:

1. Nye uddannelsespolitiske målsætninger

2. Forberedende Grunduddannelse (FGU)

3. Sammenhængende kommunal ungeindsats

Dette punkt vedrører den del af aftalen, der omhandler en sammenhængende kommunal ungeindsats. Samtidig vedrører det rammesætningen for en fremtidig placering af 10. klassescentret. 

Det er med aftalen kommunerne, som får ansvaret for at gøre alle unge under 25 år parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i arbejde. I forhold til den sammenhængende kommunale ungeindsats er der 5 hovedkrav der skal opfyldes i forbindelse med kommunens planlægning/organiseringen af indsatsen. De er:

1.  Kommunalt myndighedsansvar for unge under 25 år

2.  Uddannelsesplanen og -pålægget som omdrejningspunkt for den unges forløb

3.  Kommunal målgruppevurdering til den Forberedende Grunduddannelse

4.  Opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktik 

5.  Tildeling af kontaktperson

De politiske ambitioner for den kommunale ungeindsats er, at den unge og forældrene skal møde kommunen som én samlet myndighed uafhængigt af de bagvedliggende kompetencer og opgaver. Den unge skal opleve ikke selv at skulle koordinere sin egen sag og sit forløb. Den unge skal derfor have én kontaktperson gennem hele forløbet, som er bindeled på tværs af funktioner og forvaltninger. Den unge skal også have én plan, der leder til uddannelse eller beskæftigelse. En plan der skal sikre, at der arbejdes med samme målsætninger på tværs af kommunale enheder.

Der er vedlagt et bilag, som beskriver mere om de 5 krav til organiseringen af den kommunale ungeindsats samt et overblik over opgaveløsningen i Rebild Kommune i dag. Udover de 5 krav fra aftalen, er det den enkelte kommune, der beslutter hvordan den kommunale ungeindsats skal organiseres, herunder om Ungdommens Uddannelsesvejledning skal fastholdes i den nuværende form eller nedlægges. Kommunerne har dog fortsat pligt til at opretholde en fagprofessionel uddannelses- og erhvervsvejledning, der er uafhængig af sektor- og institutionsinteresser. Det er således også den enkelte kommune, der beslutter om den vil oprette en egentlig ungeenhed og i så fald, hvilke opgaver der skal løses i en samlet organisatorisk enhed.

Forvaltningen foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til udmøntning af den politiske aftale. Samtidig nedsættes en styregruppe, som skal sikre, at de nødvendige ressourcer afsættes til arbejdet med at tilvejebringe implementeringsforslag. Det er samtidig styregruppen, som sætter rammer og retning for arbejdsgruppens arbejde, herunder følger op herpå. I processen foreslås også involvering af Uddannelsesrådet. Det forventes, at der kan fremsættes konkrete implementeringsforslag til politisk behandling i løbet af efteråret 2018.

Forslag til kommissorium i sin fulde ordlyd er vedlagt som bilag.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget (AMU) og Børne- og Familieudvalget (BFU).

Forvaltningen fremsætter forslag til processen med at afdække muligheder for implementering af en sammenhængende kommunal ungeindsats, som er en del af den politiske aftale "Bedre veje til uddannelse og job".

Med indgåelse af aftalen om bedre veje til uddannelse og job, fik kommunen pålagt det fulde ansvar for unge under 25 år, indtil den unge har gennemført uddannelse eller fået fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Med aftalen følger en del krav til indhold i indsatsen, men ikke til hvordan kommunerne skal organisere indsatsen. Forvaltningen indstiller at udvalget godkender kommissoriet, som beskriver forslag til proces med at afdække forslag til implementering.

Beslutning

Et flertal i Børne- og Familieudvalget bestående af Thøger Elmelund Kristensen, Jesper Greth, Lene Schmidt Aalestrup og Maybritt Toft Pedersen godkender den nye serviceniveaubeskrivelse.

Tommy Degn ønsker sagen behandlet i Byrådet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om godkendelse af serviceniveaubeskrivelsen med de beskrevne tilpasninger på baggrund af høringssvarene.

Økonomi

Hvis befordring fjernes som en del af det særlige dagtilbud, kan det resultere i en merudgift i Center Familie og Handicap, da udgifterne til merudgifter ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (jf. servicelovens § 41, gruppering 009) betales af Center Familie Handicap. Der gives dog 50 pct. statsrefusion på alle merudgifter jf. § 41, hvorfor udgifterne til befordring reelt nedbringes ved, at de flyttes over under merudgifter i Center Familie og Handicap og væk fra Center Børn og Unge. Alle afgørelser vedr. støtte til merudgifter traffes i Center Familie og Handicap.

Udgifter til befordring var ca. på 160.000 kr i 2017.

Sagsfremstilling

Baggrund

På baggrund af analysen af udgifter til særlige dagtilbud (bilag 1) besluttede Børne- og Ungdomsudvalget på mødet d. 16. august 2017, at der skulle laves en serviceniveaubeskrivelse vedr. de ydelser, kommunen giver til børn med betydelig og varigt fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse jf. servicelovens § 32 (bilag 2). Serviceniveaubeskrivelsen er udarbejdet og har været sendt i høring i Handicaprådet. Derudover er der indkommet høringssvar fra skolebestyrelsen på Læringscenter Himmerland.

Serviceniveaubeskrivelsen vedr. støtte jf. § 32.

Serviceniveaubeskrivelsen er udarbejdet i samarbejde med PPR og Center Familie og Handicap. I serviceniveaubeskrivelsen redegøres der for, hvilke ydelser kommunen giver til børn med betydelig og varigt fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse jf. § 32, hvilket omfatter visitation til særlige dagtilbud og hjemmetræning. Af serviceniveaubeskrivelsen fremgår det endvidere, hvor der kan søges om kompensation for de merudgifter, man som forældre kan have til børn med nedsat funktionsevne, herunder befordring.

Konsekvens i forhold til hidtil praksis

Såfremt serviceniveaubeskrivelsen godkendes, vil forældre til børn, der på nuværende tidspunkt får bevilliget befordring til/fra et særligt dagtilbud, meddeles, at befordring ikke længere er indeholdt i det særlige dagtilbud. Meddelelsen vil ske med en varsel på 3 mdr., med en klagevejledning og med information om, at der kan søges om befordring som en merudgift i Center Familie og Handicap (jf. § 41 merudgifter). Det drejer sig aktuelt om 3 børn, hvoraf de to af børnene overgår til skole fra august 2018.

Derudover bidrager serviceniveaubeskrivelsen til en tydeliggørelse af, hvilke typer af støtteordninger kommunen kan tilbyde børn, der er målgruppevurderet jf. § 32.

Høringssvar

Handicaprådets høringssvar til serviceniveaubeskrivelsen jf. § 32 (bilag 4) omhandler:

1. Ønske om udspecificering af bl.a. baggrunden for målgruppevurderingen, hvem der målgruppevurderer samt serviceniveauet for visitation udenfor kommunen.

De fleste af ønskerne er udspecificeret (se bilag 3 - oversigtsarket)  

2. Betænklighed ved, at tilbuddet kun gives for et halvt år af gangen.

Revisitationen hvert halve år er lovbestemt, hvorfor formulering fastholdes (se begrundelsen i bilag 3 - oversigtsarket)

3. Det pointeres, at beløbsrammen på de 500.000 kr. ligger under de 608.615 kr. årligt i 2017 priser, som kommunerne har mulighed for at give i støtte.

Beløbsrammen er opdateret.

4. Bekymring om, at befordring fjernes som en del af det særlige dagtilbud, og forældre fremover selv skal søge om støtte via. et ansøgningsskema jf. § 41.

Forvaltningen anbefalder at fastholde det nye serviceniveau om at fjerne befordring som en del af det særlige dagtibud (se begrundelsen i bilag 3 - oversigtsarket).

Læringscenter Himmerlands skolebestyrelses høringssvar til serviceniveaubeskriven jf. § 32 (bilag 5) omhandler:

1. Bekymring om, at befordring fjernes som en del af det særlige dagtilbud, og forældre fremover selv skal søge om støtte via. et ansøgningsskema jf. 41.

Forvaltningen anbefalder at fastholde det nye serviceniveau om at fjerne befordring som en del af det særlige dagtibud (se begrundelsen i bilag 3 - oversigtsarket).

I oversigtsarket (bilag 3) fremgår samtlige høringssvar samt forvaltningens stillingtagen til disse. Ændringerne er påført serviceniveaubeskrivelsen (bilag 2)

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0