Når en borger på et tidspunkt i livet får en hjerneskade, der ikke er medfødt, kaldes det en erhvervet hjerneskade. Komplekse erhvervede hjerneskader medfører akut behandling på sygehus og en længerevarende indlæggelse med rehabilitering på et specialiseret sygehusafsnit. Dette sker for én til to borgere om året i Rebild Kommune. Når borgerne udskrives fra sygehuset, overtager kommunen ansvaret for forløbet. I første omgang er kommunens opgave at købe en plads på et specialiseret rehabiliteringstilbud, der har særlige kompetencer i forhold til målgruppen. Rebild Kommune køber pladser på Neurocenter Østerskoven i Hobro. Dette er i praksis den måde, som Rebild Kommune kan leve op til lovgivningens kompetencekrav på området.

Der er dog to situationer, hvor kommunens personale skal varetage rehabiliteringen:

• Hvis borgeren ikke ønsker at tage imod tilbuddet på det specialiserede rehabiliteringstilbud
• Når borgeren afsluttes på det specialiserede rehabiliteringstilbud, men fortsat har et udviklingspotentiale til at genvinde noget af det tabte funktionsniveau

I disse situationer mangler der en politisk beslutning om ressourceforbrug og kompetenceniveau. Forvaltningen foreslår, at den kommunale træningsenhed i begge tilfælde løser opgaven med de kompetencer, der er til rådighed på nuværende tidspunkt. Den kommunale træningsenhed er forpligtet til at have medarbejdere, der har efteruddannelse på højt niveau og relevant erfaring med målgruppen. Medarbejderne skal beskæftige sig med neurologisk genoptræning mindst 10 timer om ugen og indgå i løbende kompetenceudvikling. Forpligtelsen til at have disse kompetencer skyldes kommunens politisk fastlagte kompetencekrav for almene genoptræningsplaner.

Der er stor forskel på det kommunale kompetencekrav for almen genoptræning og på kompetencekravene for specialiseret rehabilitering. Det ville således være muligt at levere en indsats med mere kvalitet, hvis der blev tilkøbt specialister udefra, når der af og til er en patient i målgruppen. Inden for det nuværende budget er der ikke afsat midler til at tilkøbe specialister til løbende kompetenceudvikling af kommunens medarbejdere og ikke til at varetage selve indsatsen.

Forvaltningen vurderer, at det ikke bør være kommunens opgave at tilkøbe specialister, når borgeren har afslået et tilbud om et specialiseret rehabiliteringstilbud, hvor de specialiserede kompetencer er til stede. Dertil vurderer Forvaltningen, at kompetencerne i den kommunale træningsenhed er tilstrækkelige til at varetage indsatserne over for borgeren, når det specialiserede rehabiliteringstilbuds forløb er afsluttet. På dette tidspunkt i forløbet er opgaven mindre kompleks og kræver således ikke samme høje kompetenceniveau.

Forslaget til den politisk vedtagne kvalitetsstandard svarer til Forvaltningens nuværende praksis. Derfor har forslaget ingen økonomiske konsekvenser.

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget sender kvalitetsstandarden i høring i Ældreråd, Handicapråd og i kommunens MED-system.

Det forebyggende hjemmebesøg er et tilbud, som kommunerne er forpligtet til at tilbyde ældre borgere. Formålet er at sikre, at ældre borgere lever et så sundt og selvhjulpent liv som muligt. Det forebyggende hjemmebesøg bruges blandt andet til at afklare borgerens livssituation, herunder opsporing af borgere med særligt behov for forebyggende indsatser.

Forvaltningen foreslår, at målgruppen for sorgbesøg udvides, så alle borgere over 65 år, som har mistet samlever eller ægtefælle, tilbydes et sorgbesøg. Udvidelsen består i, at borgere der modtager personlig pleje og praktisk hjælp også får tilbud om sorgbesøg. Tidligere har denne gruppe været undtaget fra at modtage sorgbesøg.

Ændringen bygger på en faglig vurdering om, at de forebyggende sygeplejersker, som udfører besøgene, har de bedste forudsætninger for denne type samtale. Dettes skyldes, at de er specialuddannede inden for sorgområdet og har særlige redskaber til håndtering heraf.

Rebild Kommune er blandt de kommuner i landet, som har den højeste besøgsprocent og dermed er i kontakt med flest borgere i målgruppen.

Dette skyldes flere ting; dels at Rebild Kommune prioriterer muligheden for kontinuerlige besøg og dels valget af datobrev. Kontinuerlige besøg betyder, at alle 80+ årige borgere, tilbydes et årligt besøg. Dernæst modtager denne gruppe af borgere et datobrev med information om, hvornår besøget finder sted. Borgeren skal aktivt framelde sig besøget.

Derudover gælder for borgere på 75 år, at de modtager et brev med oplysninger om det forebyggende hjemmebesøg samt et telefonopkald, hvor det i samtalen vurderes, om der er behov for et forebyggende hjemmebesøg.

Der er intet lovbestemt krav om at anvende datobrev eller telefonopkald i kontakten med borgere. Ovenstående praksis bygger på erfaringen om, at det opsøgende og forebyggende arbejde er vigtigt og sikrer, at alle borgere får mulighed for ét eller flere besøg. Datobrevet og telefonopkaldene er med til at sikre større lighed, og at flere borgere kommer i kontakt med Rebild Kommune, og at man på den måde kan sætte ind tidligere i processen og derved udskyde behovet for yderligere hjælp.

Det vurderes, at udvidelsen af målgruppen for sorgbesøg ikke får økonomisk betydning.

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget skal træffe beslutning om at sende kvalitetsstandarden i høring ved Ældreråd og kommunens MED-system.