Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Baggrund
Den 11. august 2021 blev Børne- og Familieudvalget præsenteret for en aftale om frihedsgrader på skoleområdet, som regeringen og et bredt flertal i Folketinget har besluttet. Frihedsgraderne er gældende i skoleåret 2021/22 og vedtaget med henblik på at håndtere faglige udfordringer opstået under corona. Frihedsgraderne giver mulighed for:

1. Ikke at udarbejde elevplaner for hver elev fra børnehaveklassen og frem til og med 9. klassetrin
2. Ikke at udarbejde kvalitetsrapport
3. at fravige målsætningen om, at lærerne skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i
4. at konvertere al understøttende undervisning med henblik på at tilrettelægge andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, fx to-lærerordning, flere fagtimer, holddeling m.m.

Iflg. Folkeskolelovens §13 skal alle elever i folkeskolen ellers have en elevplan med det formål at forbedre elevens udbytte af undervisningen gennem systematisk evaluering og opfølgning, som skolebestyrelsen kan fastsætte principper for. De særlige omstændigheder under corona gør det i kommende skoleår muligt at fravige kravet om udarbejdelse af elevplaner og herved frigive tid til til at hjælpe de elever, som har størst behov. Det pointeres i aftalen, at kommuner og skoler dog fortsat løbende skal forholde sig til elevernes faglige udvikling og trivsel - en systematisk vurdering af den enkelte elev er særligt vigtigt efter et år med nedlukninger og perioder med nødundervisning.

Børne- og Familieudvalget drøftede frihedsgraderne på august-mødet og godkendte, at skolerne i Rebild Kommune lokalt kunne træffe beslutning om anvendelse af elevplaner i skoleåret 2021/2022 på baggrund af drøftelser af principper for elevplaner i skolebestyrelserne, således at der kunne tages højde for lokal praksis - men samtidig med en klar forventning om, at mål, status og opfølgning fortsat skal stå centralt i arbejdet med elevernes læring, trivsel og udvikling. Børne- og Familieudvalget bad i forlængelse heraf om en tilbagemelding på, hvordan skolerne i samarbejde med skolebestyrelserne har valgt at udmønte frihedsgraden og arbejde med evaluering og opfølgning på elevernes udbytte i 2021/22. Skolerne har siden og frem til 1. oktober kunne drøfte udmøntningen af frihedsgradens betydning for de lokale principper i skolebestyrelserne og har indsendt deres tilbagemeldinger til forvaltningen - se vedlagte bilag.

Skolernes udmøntning af frihedsgrad - elevplaner

Som det fremkommer af bilaget, er der stor variation i, hvordan skolerne har valgt at gøre. Nogle skoler ser frihedsgraden som en mulighed for at forsøge og afprøve andre veje i forhold til at følge op på elevernes læring, udvikling og trivsel end med elevplanen som redskab. Andre bibeholder elevplaner, men foretager justeringer i formen, som vurderes at give større værdi i overgangsåret, mens en enkelt skole fastholder det eksisterende arbejde med elevplaner.

Eksempler fra bilaget: Skørping Skole og Sortebakkeskolen har en fastsat testplan på alle klassetrin, som de anvender til evaluering og opfølgning på elevernes udbytte. Skørping Skole inddrager i tæt samarbejde skolens vejledere hertil, mens Sortebakkeskolen afholder læringssamtaler med klasseteams og ledelse som opfølgning på testresultater. Haverslev-Ravnkilde skole holder lignende møder mellem ledelse og klasseteams og fastholder skabelonen for elevplaner, dog ikke for alle fag. Kilden Børne- og Ungeunivers fortsætter med elevplaner, men på to forskellige måder, som vurderes mere meningsfuld i deres to afdelinger og med et fokus på at blive dygtig til selvevaluering. Karensmindeskolen ønsker at afprøve en mere dialogbaseret tilgang til opfølgning på elevernes læring og tilbagemelding til forældre gennem brug af elevsamtaler, løbende behovssamtaler og skole-hjem-samtaler. Øster Hornum Børneunivers afholder tværsuger, hvor alle elever kommer til evaluerende samtale med klasse-/faglærer, og på Suldrup Skole vil de afholde klassekonferencer med deltagelse af alle lærere, fx med fokus på elever der skal understøttes eller udfordres, ordblinde elever m.v. Bavnebakkeskolen har valgt at fastholde deres eksisterende arbejde med elevplaner på alle årgange. Fælles for skolerne er et stort fokus på samtaler med eleverne og skole-hjem-samarbejdet. Læringscenter Himmerland er ikke nævnt i bilaget, da de er forpligtet på at lave elevplaner på elever, der modtager specialundervisning eller specialpædagogisk bistand. Det samme gør sig gældende for elever i kommunens specialklasser, hvor der altså fortsat skal udfærdiges elevplaner.

Opsamling
Forvaltningen kvitterer for skolernes arbejde med frihedsgraden ift. elevplaner. Alle skoler har konstruktivt forholdt sig til muligheden og i større eller mindre grad valgt at afprøve andre veje til evaluering og opfølgning på elevernes udvikling og læring. Det er tydeligt, at skolerne har forholdt sig til opgaven og har haft fokus på, hvad der lokalt giver mening ift. lærere, elever og forældre, hvad enten det betyder, at der gøres noget andet, eller at der helt eller delvist holdes fast i elevplansarbejdet.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Baggrund
På Børne- og Familieudvalgsmødet den 10. marts 2021 blev der fremlagt en procesplan med en række delprojekter til sikring af en bæredygtig fremtid for Læringscenter Himmerland (bilag 1). Procesplanen blev udarbejdet i forlængelse af udvalgets beslutning af scenarie 1, herunder at fastholde nuværende placering af Læringscenter Himmerland i Skibsted, med henblik på at understøtte udvalgets beslutning. I det følgende fremlægges en samlet status på delprojekterne i procesplanen, således at udvalget fortsat kan følge en bæredygtig udvikling af Læringscenter Himmerland. I analysen af en bæredygtig fremtid for Læringscenter Himmerland blev følgende kriterier belyst, og de er derfor medtænkt i delprojekterne i procesplanen:

• Børneperspektiv - elevernes muligheder for at spejle sig i andre elever, eksempelvis almen-elever
• Udviklings- og sparringsmuligheder hos ledelse og medarbejdere
• Et attraktivt tilbud
• Bygningsmæssig vurdering

Procesplan med oversigt over delprojekter:

Status på delprojekter

I det følgende gives en status på hver af de nævnte delprojekter i procesplanen, som tager afsæt i et statusmøde med ny skoleleder.

Ansættelse af ny skoleleder
Ansættelsesprocessen gik i gang i maj måned, og ny skoleleder af Læringscenter Himmerland er tiltrådt pr. 1. august 2021.

Ledelsesstruktur - ledelsesmæssig sårbarhed

I analysen af en bæredygtig fremtid for Læringscenter Himmerland blev det påpeget, at situationen med kun én leder ville medføre mangel af nær ledelsessparring og samarbejde. Anbefalingen lød derfor, at der blev arbejdet videre med at finde konkrete bud på løsningen af den ledelsesmæssige opgave, herunder at skabe mulighed for mere ledelseskraft og sikre reel mulighed for ledelsesmæssig sparring og støtte. Parallelt med ansættelsen af en ny skoleleder på Læringscenter Himmerland arbejdede en nedsat arbejdsgruppe derfor hermed og fremlagde forskellige bud på ledelsesstrukturer, som de vurderede kunne imødekomme ovennævnte udfordringer, samt hvordan det kunne finansieres. Med afsæt i det arbejde blev det besluttet på Børne- og Familieudvalgsmødet den 5. maj, at ledelsestiden på Læringscenter Himmerland øges svarende til 1,5 lederstilling finansieret inden for den eksisterende økonomiske ramme.
På den baggrund er ansættelse af en pædagogisk leder igangsat, men desværre blev der ikke fundet den rette kandidat i første runde, hvorfor stillingen pt. er genopslået. Den ledelsesmæssige sparring har derfor i opstarten af ny skoleleder været varetaget af ledelsesmentor, leder af PPR samt mellemleder fra Kilden Børne- og ungeunivers samt chef for Center Børn og Unge. Derudover har den nye skoleleder på eget initiativ været opsøgende på netværk og ekstern sparring ved institutioner med sammenligneligt elevgrundlag, herunder Kollegievejens Skole i Aalborg, Vestermarkskolen i Aars og Fuglereden - et specialdagtilbud i Hobro.

Revitalisering af tilbuddet
Læringscenter Himmerland har i en længere periode været udfordret. Dels har tilbuddet vist sig sårbart ift. sparrings- og udviklingsmuligheder for ledelse og medarbejdere, og dels er tilbuddet placeret yderligt i kommunen, hvilket har gjort det mindre attraktivt for potentielle elever, forældre og medarbejdere. Revitaliseringen af tilbuddet tager derfor afsæt i en kombination af flere faktorer i forhold til at skabe en ny stærk fortælling om stedet og gøre det attraktivt for nuværende og kommende elever, forældre og medarbejdere. Revitaliseringen udmøntes i følgende tre fokusområder:

• at skabe et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og ledelse, der giver mulighed for videreudvikling af Læringscenter Himmerlands høje faglighed
• at gentænke et stærkt pædagogisk ståsted og en fælles ny vision
• at udarbejde en kommunikationsstrategi, som skal forny fortællingen om Læringscenter Himmerland

Med reference til ovennævnte delprojekter vedr. ledelse har der ved skiftet til en ny skoleleder pr. 1. august været et stort ledelsesmæssigt fokus på at få basis på plads og få etableret en god og tryg relation til medarbejderne, som en afgørende forudsætning for at påbegynde arbejdet med revitaliseringen af tilbuddet. Tilmed er en stor procentdel af medarbejderne i børnehavedelen nyansatte, og der er kommet mange nye børn, som ligeledes har fordret et fokus på at skabe et godt fundament og et nyt fællesskab mellem børn, forældre, medarbejdere og ledelse. I børnehavedelen går der pr. 1. oktober 8 børn og i skoledelen 31 elever.
I børnehaven er blevet nyansat personale med specialpædagogisk erfaring. Den nye personalegruppe har i samarbejde udviklet en pædagogisk tilgang til de nye børn, som er startet i børnehuset. Den pædagogiske tilgang har taget udgangspunkt i de eksisterende pædagogiske tiltag, men personalet har haft fokus på at højne fagligheden samt tilpasse indsatsen til de nye børn. Dette skyldes, at de nye børn har en række udfordringer, som man ikke tidligere har lavet konkrete strukturerede pædagogiske indsatser for. Inspirationen til dette er blandet andet fundet fra den viden de nye medarbejdere er kommet med, men også gennem inspiration fra Fuglereden i Hobro, som ligesom Børnehuset på Læringscenter Himmerland er en specialbørnehave med §32-børn.

Ud fra den prioritering bliver en arbejdsgruppe til revitalisering af tilbuddet først nedsat i starten af november, hvorefter det egentlige arbejde påbegyndes. Bestyrelsen deltager aktivt i arbejdet og indgår i den nedsatte arbejdsgruppe, som derudover består af medarbejderrepræsentanter. Opgaven er sammen at udforme processen for revitaliseringsarbejdet, herunder lave en plan for involvering af medarbejdere og forældre i arbejdet med at videreudvikle Læringscenter Himmerlands høje faglighed, pædagogiske ståsted og fælles vision. PPR m.fl. involveres i det omfang, det er hensigtsmæssigt i forhold til processen.

Der er dog siden august gennemført flere ting i forhold til videreudvikling af Læringscenter Himmerlands høje faglighed, herunder:

• Internat for medarbejdere og ledelse med fokus på teamsamarbejde
• Fokus på tæt dialog med medarbejderne, bl.a. leder-medarbejder, medarbejder-PPR og TRIO-sparring mellem leder-tillidsrepræsentant-arbejdsmiljørepræsentanter for alle faggrupper.

Derudover skal der på sigt udvikles en kommunikationsstrategi for Læringscenter Himmerland med fokus på at skabe en nyt stærkt narrativ, ligesom der sættes fokus på at højne de enkeltes medarbejderes kompetencer, fx gennem uddannelse og opkvalificering.

Børneperspektiv: spejlings- og deltagelsesmuligheder for børnene

Analysen af en bæredygtig fremtid for Læringscenter Himmerland påviste, at den nuværende organisering giver eleverne begrænsede muligheder for interaktion og spejling med elever fra andre specialklasser og fra almenområdet, som er væsentlig i udvikling af elevernes livsduelighed og arbejdet med deres faglige, sociale og personlige kompetencer. For at imødekomme denne udfordring og øge elevernes mulighed herfor, er der nedsat en arbejdsgruppe på tværs med ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra Læringscenter Himmerland, Kilden Børne- og Ungeunivers samt PPR. Det første møde i arbejdsgruppen var torsdag den 14. oktober, hvor der dels arbejdes hen imod et tættere samarbejde mellem de to skoler, som skal være med til at præcisere og screene hvilke elever, som kan profilere af et samarbejde, så der skabes optimale rammer for at danne spejlingsrelationer og opnå succes med indsatsen. Bl.a. arbejdes der på at etablere en "venskabsklasse" med elever i ældstegruppen på Læringscenter Himmerland og 8. klasse i Kilden med henblik på at skabe spejling og deltagelse gennem sociale aktiviteter.

Sparrings- og udviklingsmuligheder for medarbejderne
Læringscenter Himmerland er en selvstændig enhed uden direkte sammenhæng med andre kommunale skoler. Det betyder, at medarbejdernes udviklings- og sparringsmuligheder ift. kollegaer på almen- og det øvrige specialområde er begrænset. For at skabe bedre sparrings- og udviklingsmuligheder for medarbejderne på Læringscenter Himmerland er der arbejdet med en ny og struktureret indsats, hvor medarbejderne på Læringscenter Himmerland samarbejder med andre skoler/specialtilbud om udvikling og sparring. Arbejdet med delprojektet er forankret i Læringscenter Himmerlands lokale MED-udvalg og i et nyoprettet mødeforum for ledere af specialtilbud. I det lokale MED-udvalget har medarbejdere og ledere vurderet behovet for at sparre med sammenlignelige institutioner, hvor der kan drøftes udvikling og pædagogik med afsæt i den målgruppe af børn, som går på Læringscenter Himmerland. På den baggrund er der blevet kigget ud af kommunen og på leder- og medarbejderniveau oprettet et samarbejde med Fuglereden - et specialdagtilbud i Hobro, vedrørende udvikling af Børnehuset på Læringscenter Himmerland. Mødeforum for ledere af specialtilbud i Rebild Kommune er igangsat og mødes igen den 26. oktober. Derudover er PPR involveret i forhold til at give medarbejderne sparring og supervision. I de tre nævnte indsatser er arbejdet med børneperspektivet et centralt omdrejningspunkt, hvorved udmøntningen af delprojekterne peger ind i hinanden.

På længere sigt ønskes opsat sparringsrum med andre specialiserede tilbud, fx Kollegievejens skole i Aalborg og Vestermarkskolen i Aars. Der er dog ikke på nuværende tidspunkt åben for sparring på medarbejderniveau. Det formodes dog, at en afledt effekt af arbejdet med spejlingsindsatsen ift. børneperspektivet vil være, at medarbejderne på Læringscenter Himmerland får større indsigt og kendskab i medarbejderne og arbejdsgange i S-klasserne på Kilden, som vil afføde sparringsmuligheder for medarbejdere i skoledelen.

Bygningsmæssig vurdering - renoveringsbehov
I beslutningen om scenarie 1 skulle der som udgangspunkt ikke ske ændringer ift. de nuværende bygningsmæssige rammer omkring Læringscenter Himmerland. Dog blev der i forbindelse med analysen peget på nogle ting i den nuværende bygningsmasse, som trænger til renovering, og en udbedring af disse ting vurderes samtidig at kunne bidrage til at øge tilbuddets fremtidige attraktivitet. Sammen med beslutningen om fastholdelse af Læringscenter Himmerland i Skibsted blev det besluttet, at behovet for renovering af de eksisterende bygninger og prioriteringen heraf skal indgå i arbejdet med den nye moderniseringsplan for skoler og dagtilbud, som er udskudt til start 2022 og gældende for årene 2023-2026.