Udvalget for Teknik og Miljø traf på mødet den 23. juni beslutning om at opgaven med færdiggørelse af pladsen på Smidievej 22 sendes i udbud, og at forvaltningen bemyndiges til at vælge det tilbud, der er mest økonomisk fordelagtigt.
Der er den 1. juli 2016 udsendt udbudsmateriale (underhåndsbud) til 3 entreprenører med frist til den 11. juli 2016 for afgivelse af tilbud. Forvaltningen traf på baggrund af indstilling fra rådgiver beslutning om at tildele Gunnar Nielsen A/S opgaven. Arbejdet med membran og asfaltering er nu afsluttet på pladsen. Undervejs i anlægsfasen har det været nødvendigt at tilføje ekstra afløb på pladsen samt sikre skrænterne med kokosmåtter. Herudover har der været en rest slaggeblandet jord som skulle bortkøres. Asfaltering og membranudlægning har dermed ialt kostet 1,2 mio
Den samlede udgift for selvhjælpshandlingen i forhold til slaggedepotet har fra 2014-2016 været:
2014: kr. 778.412 kr. (rådgivere, fjernelse af plast, afdækning)
2015: kr. 696.929 (beklædning af hal, rørføringer, rådgivere)
2016: kr. 3.632.000 (Bortkørsel af slagge, asfaltering, udlægning af membran)
Ialt: kr. 5.107.000